Store bededag blev indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger, helt tilbage i 1686, og dagen var oprindeligt tiltænkt bod, bøn og faste. Men de fleste danskere forbinder nok mest store bededag med varme hveder og en ekstra fridag, som nu er afskaffet pr. 1. januar 2024.
Den 28. februar 2023 vedtog Folketinget nemlig en ny lov, som helt præcist hedder "Lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag".
Frie giver dig her et overblik over, hvad den nye lov indeholder, og hvordan det kommer til at påvirke din hverdag som lønmodtager.
Det følger af loven, at bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, fremadrettet ikke finder anvendelse for så vidt angår store bededag.
Lønmodtagere på timeløn skal modtage deres sædvanlige timesats for arbejde på (det der tidligere var) store bededag – dog eventuelt med et tillæg for overarbejde eller andet arbejde.
Flere af Fries medlemmer har spurgt, om man ikke blot kan lave en aftale med arbejdsgiveren om en ekstra feriefridag i stedet for kompensationen.
Vi må desværre advare imod sådanne aftaler, da de ikke reelt kan overrule loven. Og konsekvenserne kan være uoverskuelige. Måske særligt for arbejdsgivere, der – uanset en sådan aftale – reelt kan blive afkrævet de i loven fastsatte 0,45 % i kompensation, fortæller Ole Østergaard, advokat og juridisk chef hos Frie.
Har du spørgsmål omkring afskaffelsen af store bededag, er du som medlem af Frie velkommen til at kontakte juridisk afdeling på 63 13 85 50.