1 ud af 4 danskere har overvejet at starte egen virksomhed, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Deltagerne er også blevet spurgt om, hvilke væsentlige forhindringer de oplever, i forbindelse med deres overvejelser om at blive selvstændig. Her svarer over 80 procent, at usikre indtjeningsforhold er en væsentlig forhindring.
Økonomiske overvejelser er altså en del af langt de flestes overvejelser, når de drømmer om at blive iværksættere. Og det er der en god grund til. For din økonomi vil alt andet lige ændre sig, hvis du siger din faste indkomst som lønmodtager op og kaster dig ud på det dybe vand uden garanti for indtægt.
Uanset, hvilken model du vælger, vil din økonomiske tryghed ved en fast indkomst ændre sig, og din indtægt vil i perioder være lavere end andre.
Inden du springer ud som iværksætter med egen virksomhed, skal du derfor tage en god snak med din familie om, hvad den nye økonomiske virkelighed kommer til at betyde for jer.
Skab et overblik over jeres udgifter og råderum med forskellige indtægtsscenarier. Læg en plan for, hvornår virksomheden skal give overskud, og snak om hvad I gør, hvis det ikke lykkes inden for en overskuelig fremtid.
Økonomi er en stor ting at skulle forholde sig til som kommende selvstændig, og der er ingen garantier for, at det går, som du har planlagt.
Her kommer nogle gode råd til, hvordan du kan forberede dig økonomisk:
Vil du gerne have sparring på, hvad det kan betyde for dig at stifte virksomhed, hvad du skal være opmærksom på, og hvilke muligheder du har, så kontakt en erhvervskonsulent hos Frie Selvstændige på 63 13 85 50.