De fleste mennesker oplever igennem deres karriere, at ansøgningen om et job ender med et afslag.
Det gælder ikke mindst for 53-årige Sten Sander fra Frederiksberg, der gennem sin karriere som regnskabsmand har oplevet flere perioder med arbejdsløshed.
Særligt tiden under finanskrisen, hvor han stod uden job og nåede at sende op mod 70 ansøgninger, før han landede et job, var svær at komme igennem, fortæller han.
Og i alt har han tre gange oplevet at stå uden job, hvor han skulle søge et nyt.
Disse perioder har været prøvende at komme igennem, fortæller han, men også givende i den forstand, at de har givet ham nogle brugbare erfaringer.
Sten fortæller, at han flere gange har fået afslag med den begrundelse, at han var overkvalificeret til et job, som han ellers var kommet til samtale på. Og at de derfor var bange for, at han ikke ville være motiveret nok i længden.
– Og det var nok rigtig set af dem, for når man ikke har et job i forvejen, så er man tilbøjelig til at kaste snøren lidt bredere ud – forstået på den måde, at man også søger jobs, der ligger på kanten af, hvad man egentligt har lyst til, siger han.
Så på den måde kan der også være gode afslag, mener han, for når han bagefter har tænkt det igennem, så giver det god mening, at han ikke skal have et job, hvor han ville komme til at kede sig eller som ville påvirke hans selvværd, fordi han egentligt har kompetencerne til mere.
Men faktisk er de mest brugbare og konstruktive erfaringer ikke kommet til Sten i forbindelse med selve afslaget og forklaringen derpå. De er i stedet kommet under de mange jobsamtaler, han har været til.
– Jeg har gennem tiden været til en række samtaler uden at få jobbet. Og dem har jeg helt bevidst brugt til at notere mig, hvilke spørgsmål jeg oplevede ikke at have et godt nok svar på, siger Sten.
Ved at notere sig de emner og typer af spørgsmål, hvor han selv har syntes, at han svarede vagt eller uhensigtsmæssigt, var han bedre forberedt næste gang.
– På den måde skulle jeg ikke finde på et svar på stedet. Og jo flere samtaler, du er til, desto færre spørgsmål vil der med tiden være, som du bliver fanget i ikke at have et hurtigt og godt svar på. Og det hjælper på chancerne for at få jobbet, siger Sten.
I de perioder, hvor der generelt i samfundet har været høj ledighed, er det Stens erfaring, at virksomhederne ikke er specielt gode til at give svar på ansøgninger.
– Jeg har prøvet mange gange slet ikke at få et svar. Det er selvfølgelig dårlig stil, men der har jeg bare måttet trække på skulderen og tænke, at de nok har fået så mange ansøgninger, at de ikke kunne svare på dem alle, siger han og uddyber, at det i samme perioder også har været nemmere at acceptere, at han heller ikke kom til særligt mange samtaler.
– Når jeg ved, at der er mange ansøgere, kan jeg bedre forlige mig med, at der er andre i bunken, der er bedre egnet end mig. Sådan var det især under finanskrisen, hvor mange gik uden job. Og så siger det også sig selv, at jo flere job, du søger, desto flere afslag risikerer du at få. Og jeg har søgt rigtig mange.
En anden situation, som Sten også har prøvet, er at søge job, mens han i forvejen havde et andet.
Den type jobs, hvor det måske handler om, at du godt kunne tænke sig lidt mere i løn eller kortere til arbejde eller måske nye udfordringer, forklarer han.
– I de tilfælde har det for mig været en nemmere proces at bearbejde afslaget, fordi jeg har et arbejde at falde tilbage på. Så de bider ikke på samme måde, som dem, hvor man virkelig skal bruge et job, siger Sten.
Der, hvor afslagene virkelig gør nas, fortæller Sten, er dem, hvor han som ledig har været til samtale på et job, han virkeligt gerne ville have.
– Jo tættere, du er på at lande et sådant job, desto større er skuffelsen naturligvis, når det ikke lykkes. Og så gør det sgu ondt. Men i den situation nytter det bare ikke noget, at man giver op og bare sætter sig ned og tuder over det. Heller ikke selv om det er det, man har mest lyst til i øjeblikket, siger han.
For at undgå at blive slået tilbage til start, hvis samtalen ikke giver pote, gør han derfor altid det, at han – uanset hvor langt han når i en ansættelsesproces – bliver ved med at sende ansøgninger undervejs.
Og i perioderne uden job har han haft den regel, at han skulle sende to ansøgninger om dagen, så længe der var jobs at søge.
– På den måde bliver jeg ikke slået helt ud, hvis det skulle glippe til sidst, siger han, og uddyber:
– For der kommer nogle tidspunkter, hvor man tvivler, og de perioder skal helst være korte. Og der hjælper det hele tiden at have ansøgninger ude, for så er der håb. Og det er nok et nøgleord for mig, håb. Uanset, hvor spinkelt det er, så skal der være nye muligheder i spil.