SU'en lander på kontoen. Måske kommer der også løn fra et studiejob. Og kort efter skal der betales husleje, mad, transport, bøger, abonnementer og alt det andet, der følger med et helt almindeligt liv.
Og så skulle der jo også gerne være råd til andet end rugbrød og havregryn.
Heldigvis behøver en god studieøkonomi ikke handle om at spare på alt. Ofte handler det mere om at skabe overblik, prioritere dine penge og bruge nogle få gode vaner, der gør det lettere at få dem til at række hele måneden.
Her får du hjælp til at komme i gang.
Det lyder måske banalt, men første skridt er at kende din økonomi. For hvis du bare kigger på saldoen på kontoen, er det nemt at tro, at du har flere penge til rådighed, end du egentlig har.
Start derfor med to kolonner:
Det kommer ind:
SU
Løn fra studiejob
Boligstøtte
Eventuelle andre faste indtægter.
Det går fast ud:
Husleje
El, varme og internet
Telefon
Forsikringer
Transport
Abonnementer
Andre faste betalinger.
Når du trækker de faste udgifter fra dine indtægter, står du tilbage med dit rådighedsbeløb. Det er de penge, der skal dække alt fra mad og tandpasta til fredagsbar, tøj og takeaway. Og det tal er langt mere interessant end saldoen på din konto.
Et budget behøver ikke være et kæmpe regneark med 27 kategorier og farvekoder.
Jo enklere det er, jo større er sandsynligheden faktisk for, at du bruger det.
Du kan for eksempel dele dit rådighedsbeløb op i fire bunker:
🍝 Mad og dagligvarer
Hvor meget vil du cirka bruge om ugen?
🚲 Transport og praktiske ting
Bus, tog, cykelreparationer og de udgifter, der dukker op undervejs.
🎉 Sjov og sociale ting
Café, byture, koncerter, streaming og andet, du gerne vil have plads til.
💰 Buffer
Bare lidt hver måned kan gøre en stor forskel, når cyklen punkterer, tandlægen kalder eller computeren pludselig giver op.
Et budget skal først og fremmest give dig overblik – ikke være perfekt.
Pointen er, at du på forhånd har besluttet, hvor meget du nogenlunde vil bruge. Så er det lettere at opdage, hvis pengene forsvinder hurtigere end planlagt.
Din SU afhænger blandt andet af din uddannelse, alder og af, om du bor hjemme eller ude.
Er du udeboende og læser på en videregående uddannelse, er SU-satsen i 2026 7.426 kr. om måneden før skat. Er du hjemmeboende, afhænger satsen blandt andet af dine forældres indkomst.
Det relevante for dit budget er naturligvis ikke kun beløbet før skat, men det beløb, der faktisk lander på kontoen.
Tag derfor udgangspunkt i din udbetalte SU, når du laver dit månedlige budget.
Et studiejob kan være en rigtig god måde at få mere luft i økonomien på.
Men når du både får SU og løn, er der én ting, du især bør holde øje med: Dit fribeløb.
Fribeløbet er grænsen for, hvor meget du må tjene ved siden af SU'en. Det beregnes for hele året og afhænger blandt andet af, hvor mange måneder du modtager SU, og om du eksempelvis har valgt SU fra i nogle måneder. Hvis du tjener mere end dit årsfribeløb, kan du skulle betale en del af din SU tilbage.
Så hvis du får flere vagter, skifter job eller arbejder meget i sommerferien, er det en god idé at tjekke dit forventede årsbeløb igen.
På su.dk kan du beregne dit fribeløb ud fra netop din situation.
SU og studiejob betyder også, at du skal være opmærksom på dit skattekort.
Som udgangspunkt skal dit hovedkort kun bruges ét sted. Det er hovedkortet, der indeholder dit skattefradrag. Har du flere indtægter – eksempelvis både SU og løn – bruger de øvrige udbetalere typisk bikortet.
Begynder du at arbejde ved siden af SU'en, bør du samtidig rette din forskudsopgørelse, så din forventede løn passer nogenlunde med virkeligheden.
Det tager ikke lang tid – og kan spare dig for en ubehagelig overraskelse på årsopgørelsen.
Der sker noget lidt pudsigt, når man får studiejob.
Pludselig er der flere penge på kontoen.
Og pludselig koster kaffen 48 kroner, Wolt-knappen sidder lidt løsere, og de sneakers, du ikke havde råd til sidste måned, virker pludselig meget nødvendige.
Hvis studiejobbet giver dig eksempelvis 2.000 eller 3.000 kroner ekstra til rådighed om måneden, behøver du ikke lægge hele beløbet oven i dit forbrug.
Overvej i stedet på forhånd, hvad den ekstra løn skal gøre for dig.
Det kan eksempelvis være:
Lidt mere luft i hverdagen
Opsparing til ferie
Penge til indskud, når du skal flytte
En buffer til uventede udgifter
Mindre behov for SU-lån.
På den måde bliver studiejobbet ikke kun flere penge, du kan bruge. Det bliver også en mulighed for at gøre din økonomi mere robust.
Du behøver ikke droppe alt det sjove for at spare.
Start hellere med de udgifter, som du næsten ikke opdager.
Kig for eksempel dine abonnementer igennem. Betaler du stadig for en streamingtjeneste, du sjældent bruger? Et fitnesscenter, du ikke kommer i? En app, du glemte at opsige efter den gratis prøveperiode?
Se også på de små hverdagskøb. En enkelt kaffe eller frokost på farten vælter selvfølgelig ikke økonomien. Men hvis du køber den fem gange om ugen, bliver det pludselig et ret stort beløb på en måned.
Pointen er ikke, at du aldrig må købe kaffe.
Pointen er at vælge de ting, du faktisk gerne vil bruge penge på – frem for at pengene bare forsvinder.
En af de nemmeste måder at spare på er at betale mindre for noget, du alligevel havde tænkt dig at købe.
Som gratis studiemedlem hos Frie har du adgang til Fries lukkede rabatunivers i samarbejde med Visma LogBuy. Her finder du rabatter på blandt andet tøj, elektronik, rejser, restaurantbesøg, boligting og oplevelser.
Der er eksempelvis aktuelt medlemsrabatter på brands og oplevelser inden for blandt andet elektronik, sportstøj, mode, rejser og Tivoli.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du sparer penge ved at købe noget, du ellers ikke ville have købt.
Men står du allerede og mangler et par nye løbesko, en computer, eller vil du gerne have en oplevelse med vennerne, kan det betale sig at tjekke rabatuniverset først.
Et stramt budget behøver heller ikke betyde nul oplevelser.
Som gratis studiemedlem har du adgang til Fries mange events med blandt andet foredrag, webinarer, smagninger, rundvisninger, teater og koncerter.
Nogle events er gratis, mens andre tilbydes til en særlig medlemspris.
Nogle måneder hjælper et budget ikke nok.
Hvis dine faste udgifter ganske enkelt er højere end dine indtægter, er næste skridt at finde ud af, hvad du realistisk kan ændre.
Spørg dig selv:
Er der faste udgifter, jeg kan sænke?
Kan jeg arbejde et par timer mere uden at presse studiet for meget?
Kan jeg søge boligstøtte eller andre relevante tilskud?
Er der indkøb, jeg kan udsætte?
Kan jeg bruge studierabatter eller medlemsfordele på nogle af de ting, jeg allerede betaler for?
Start med de ændringer, der gør den største forskel, men påvirker din hverdag mindst.
Det er ofte mere holdbart end at beslutte, at du fra nu af aldrig må købe noget sjovt igen.
Hvis du ikke orker at lave det store økonomieftersyn, så start her:
1. Find dit rådighedsbeløb 💰
Se, hvad du reelt har tilbage, når de faste udgifter er betalt.
2. Tjek SU, løn og skat 💼
Sørg for, at du har styr på dit fribeløb, din forskudsopgørelse og dit skattekort.
3. Se efter nemme besparelser 🛒
Gennemgå abonnementer og tjek dine studierabatter og Frie-fordele, før du køber noget.
Det behøver ikke være mere kompliceret end det. For en god studieøkonomi handler ikke om at have råd til alt. Det handler om at have overblik nok til selv at vælge, hvad dine penge skal bruges på.