Eksamensperioden kan hurtigt føles som en test af alt andet end bare pensum. Pludselig skal du holde styr på noter, deadlines, læseplaner, gruppearbejde, søvn, nervøsitet og følelsen af, at alle andre har mere styr på det end dig.
Det har de sandsynligvis ikke.
For eksamensperioden er presset for de fleste. Men der er heldigvis meget, du kan gøre for at komme bedre igennem den – uden at læse døgnet rundt eller lade panikken styre kalenderen.
Her får du vores bedste råd til at overleve eksamensperioden med lidt mere ro, struktur og overskud.
Når eksamensperioden rammer, kan det være fristende bare at åbne den første bog og gå i gang.
Men før du begynder at læse, er det en god idé at få overblik.
Skriv ned:
Hvilke eksamener du skal til
Hvornår de ligger
Hvad du skal kunne
Hvor meget pensum du mangler
Hvilke emner, der fylder mest
Hvor du føler dig mest usikker.
Når du får det hele ud af hovedet og ned på papir, virker det ofte mindre uoverskueligt.
Du skal ikke lave en perfekt plan. Du skal lave en plan, du faktisk kan bruge.
En læseplan kan hjælpe dig med at bruge tiden bedre. Men den skal være realistisk.
Hvis du planlægger at læse effektivt fra kl. 8 til 22 hver dag, er der stor risiko for, at planen knækker efter første dag. Og så kan du ende med at føle, at du allerede er bagud.
Del i stedet dagen op i mindre blokke, og giv hver blok et konkret formål.
I stedet for at skrive: “Læs kapitel 3” kan du skrive: “Jeg skal kunne forklare de vigtigste begreber fra kapitel 3 uden noter”.
Det gør det nemmere at mærke, om du faktisk har forstået stoffet.
Mange tror, at god eksamensforberedelse handler om at læse så mange timer som muligt.
Men det vigtigste er ikke altid, hvor længe du læser. Det er, hvordan du læser.
Det kan for eksempel hjælpe at:
Teste dig selv i stoffet
Forklare svære begreber med dine egne ord
Lave små quizzer til dig selv
Skifte mellem emner, så du ikke kun læser det, du allerede kan
Gentage stoffet over flere dage i stedet for at forsøge at lære alt på én gang
Har du brug for flere konkrete teknikker, kan du også læse vores artikel om 5 studieteknikker, der virker.
Flashcards kan være en god måde at øve stoffet på – især hvis du skal huske begreber, teorier, modeller, formler, årstal eller centrale pointer.
Du kan lave dem på papir eller bruge en app. Det vigtigste er, at du selv formulerer spørgsmål og svar. Når du laver dine egne flashcards, bliver du tvunget til at tage stilling til, hvad der er vigtigt, og hvordan du vil forklare det kort og præcist.
Et flashcard kan for eksempel være:
Forside: Hvad betyder aktiv genkaldelse?
Bagside: At du forsøger at huske og forklare stoffet uden at kigge i dine noter først.
Brug dine flashcards aktivt. Kig på spørgsmålet, svar højt for dig selv, og vend først kortet, når du har prøvet. Læg de kort, du har svært ved, i en bunke for sig, så du kan gentage dem oftere.
På den måde træner du hjernen i at hente stoffet frem – præcis som du skal til eksamen.
Det er én ting at forstå stoffet. Det er noget andet at kunne bruge det til eksamen.
Derfor er det en god idé at øve dig på den situation, du skal ind i.
Skal du til mundtlig eksamen, kan du øve dig i at forklare emner højt. Gerne for en studieven – men du kan også tale til dig selv eller optage det på din telefon.
Skal du til skriftlig eksamen, kan du øve dig på gamle opgaver, cases eller spørgsmål under tidspres.
Det vigtigste er, at du ikke kun læser passivt. Du skal også træne det, du faktisk skal præstere til eksamen.
Pauser kan føles som noget, man først har fortjent, når man er færdig.
Men du bliver sjældent mere effektiv af at presse dig selv uden stop.
Din hjerne har brug for pauser for at kunne bearbejde det, du lærer. Derfor er pauser ikke spild af tid. De er en del af forberedelsen.
En pause kan være at gå en kort tur, lave kaffe, spise frokost uden skærm eller bare lave noget andet i 10 minutter.
Det vigtigste er, at pausen faktisk føles som en pause.
Det lyder kedeligt. Men det virker.
Hvis du sover for lidt, spiser dårligt og sidder stille hele dagen, bliver det sværere at koncentrere sig, huske stoffet og holde hovedet koldt.
Prøv for eksempel at:
Få nogenlunde fast søvn
Spise noget, der giver stabil energi
Komme lidt udenfor hver dag
Bevæge kroppen, selvom det bare er en kort gåtur
Undgå at bruge hele aftenen på at bekymre dig over næste dag.
Det handler ikke om at gøre alt perfekt. Det handler om at give dig selv bedre arbejdsbetingelser.
Det er helt normalt at være nervøs før en eksamen.
Lidt nervøsitet kan faktisk hjælpe dig med at være fokuseret. Men hvis nervøsiteten bliver så stærk, at du ikke kan sove, koncentrere dig eller huske det, du har læst, kan det være tegn på eksamensangst.
Eksamensangst kan for eksempel vise sig som tankemylder, uro i kroppen, hjertebanken, kvalme, søvnproblemer eller en følelse af, at du går helt i sort.
Hvis du kan genkende det, er du ikke alene. Og det er noget, du kan arbejde med.
Det kan hjælpe at forberede dig på selve eksamenssituationen, øve vejrtrækning, tale med andre og få sat ord på det, der fylder.
Vi har samlet flere råd til dig, der skal til eksamen – også hvis du kæmper med eksamensangst.
Når eksamensdagen kommer, handler det ikke om at lære en masse nyt.
Det handler om at give dig selv de bedste rammer for at bruge det, du allerede kan.
Sørg for at:
Have styr på tidspunkt og sted
Pakke det, du skal bruge
Spise lidt, selvom du er nervøs
Komme i god tid
Undgå paniklæsning lige inden, hvis det gør dig mere stresset.
Hvis du bliver nervøs under eksamen, så træk vejret roligt og giv dig selv et øjeblik. Det er helt okay at holde en kort pause, samle tankerne og starte igen.
Du behøver ikke svare perfekt. Du skal vise, hvad du kan.
En af de vigtigste ting at huske i eksamensperioden er, at du sjældent kan nå alt.
Og det betyder ikke, at du har fejlet.
Prioritér det vigtigste. Brug tiden på de emner, der fylder mest, og de områder, hvor du har størst behov for at blive skarpere.
Eksamensperioden handler ikke om at være perfekt forberedt på alt. Den handler om at være bedst muligt forberedt med den tid og energi, du har.
Hvis du vil gøre eksamensperioden mere overskuelig, så start her:
Få overblik over eksamener, pensum og deadlines
Lav en realistisk læseplan
Læs aktivt i stedet for bare at genlæse
Brug flashcards til at teste dig selv
Øv dig på selve eksamensformen
Hold pauser med god samvittighed
Prioritér søvn, mad og bevægelse
Søg hjælp, hvis nervøsiteten bliver for meget
Eksamensperioden kan være hård. Men den bliver nemmere at komme igennem, når du har en plan, bruger din tid klogt og husker, at du ikke skal klare det hele alene.