Er der tid til det hele, bliver der leveret kvalitet til kunderne, er medarbejderne glade? Og er det stadig sjovt at gå på arbejde?
Med andre ord: Kan du stå for arbejdspresset?
I dette indlæg kommer vi med konkrete tips til, hvordan du håndterer det store arbejdspres, du ofte står med som selvstændig. Uanset om du er webshopejer, VVS’er eller noget helt tredje.
97 % af adspurgte selvstændige akademikere siger, at de er tilfredse med arbejdet, når arbejdsmængden er passende. På samme måde er der færre stressede selvstændige blandt gruppen med en passende arbejdsmængde.
Akademikere er selvfølgelig ikke repræsentative for alle selvstændige. Men vi tager undersøgelsen med, fordi der kan gemme sig en universel sandhed i den – også hvis du er frisør, butiksejer eller bager.
For føler vi os ikke bare bedst tilpas, når vi har tilstrækkeligt at lave – uden at vi føler os pressede til at nå tingene på rekordtid?
Som selvstændig skal man kunne meget selv, og mange selvstændige trives i en rolle med mange "hatte" og et stort arbejdspres.
Der er positive effekter ved arbejdspres, for når du lykkes med mange opgaver, får du typisk øget:
Alle fire er effekter, der smitter positivt af på din virksomhed.
De negative effekter ved arbejdspres kan derimod være:
Det er vigtigt at passe på dit vigtigste aktivt i din virksomhed – nemlig dig selv. Det får du svært ved, hvis du bliver overmandet af arbejdspres.
Desto længere tid du kan befinde dig i en optimal balance af arbejdspres, hvor der er lige fordeling af krav og ressourcer, desto bedre er det for dig og din virksomhed.
Det er altså en stor fordel at kende sine arbejdsmæssige grænser som selvstændig – at have overblik over, hvor stort arbejdspresset ideelt set bør være.
Når du kender dine grænser for arbejdspres, kan du altså nemmere:
Det er fordele, der batter i det samlede regnskab – både det økonomiske og det personlige.
En god måde at sortere i arbejdspresset og sætte grænser på kan være at sortere i opgavernes vigtighed. Det kan du fx gøre ved at lave et skema over dine opgaver på en uge.
Når du har gjort det, kan du sortere efter, hvad du bruger mest tid på, og hvad der giver dig mest energi. Du kan derefter enten outsource de opgaver, du ikke gider lave – det kunne fx være revision og markedsføring – eller effektivisere dine processer, så du bruger kortere tid på det.
På den måde får du tid til det, du virkelig brænder for.
Den mest "kendte" slags selvstændige, den romantiserede iværksættertype vi oftest ser i medierne, er Superman-typen. Personen, der kan klare det hele uden at få sved på panden og skaber millionforretninger med fire timers søvn og 16-timers arbejdsdage.
Det er dog langt fra sikkert, at du også er den type. Og derfor er det vigtigt, at du identificerer din grænse for arbejdspres. Men det er lettere sagt end gjort, og det kræver, at du investerer i at lære dig selv at kende.
Der er ikke nogen nem vej til at lære dine grænser for arbejdspres at kende, så du må i gang med en klassisk trial and error proces.
Hvis du efter 60 dage i træk med 12-timers arbejdsdage stadig er flyvende og lykkelig, kan du jo sagtens fortsætte med det.
Men hvis du derimod begynder at mærke de klassiske tegn på stress og udbrændthed, når du når op på for mange ugentlige arbejdstimer, skal du for alt i verden lytte til din krop.
Disse tegn er klare indikatorer på, at du er presset ud over din grænse:
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er du sandsynligvis ramt af for hårdt arbejdspres. Og så er det med at passe på.
Det er bare sværere at arbejde fra en hospitalsseng.
Med en usikker indkomst - et vilkår som selvstændig - kan det være utrygt at sige nej til en opgave. Du kan hurtigt tænke:
Som selvstændig kan du derfor føle dig "tvunget" til at sige ja til alt – uanset hvor mange bolde der i forvejen er i luften.
Dermed kan arbejdspresset hurtigt overstige din kapacitet, medmindre du inddrager weekender, aftener og ferier. Og det har selvfølgelig omkostninger for dig, hvis du havde glædet dig til at have ferie og samtidig havde brug for det.
Men det har samtidig omkostninger for dine nærmeste, som havde glædet sig til at være sammen med dig. Generelt kan det gå ud over din work-life balance.
Det er derfor en afvejning, du må foretage – måske kan du leve med maksimalt arbejdspres og ingen ferie i et par år, hvorefter du vil skrue ned på lavere blus.
Måske vil du fra start sætte en klar grænse, så du altid kan være der for dig selv og dine nærmeste. Det er noget, du må gøre op med dig selv.
Der er heldigvis flere muligheder, men ingen af dem kommer uden konsekvenser. Du kan starte med at få et overblik over kilderne til arbejdspresset, og så kan du vurdere, om der er nogle af kilderne, du kan påvirke bedre end andre:
Som selvstændig vil du helst servicere kunderne bedst muligt, og derfor kan det være svært at bede om at udskyde deadlines. Og nogle kunder er da også krævende og vil stoppe samarbejdet ved de mindste problemer. Det skal du være opmærksom på.
Men nogle kunder vil også gerne møde dig i dine svære tider. Du vil gerne dem, de vil gerne dig, I har haft et godt samarbejde – så hvorfor ikke få det til at virke?
I sidste ende kan det være nødvendigt at træffe en hård beslutning – din fritid eller arbejdet? Husk dog på dette: En høj indkomst er ikke værd at få stress for. Du skal altid prioritere din trivsel.
Først og fremmest kan du komme back to basics – og få styr på de essentielle ting på privatfronten: