Måske startede du på studiet med en klar følelse af, at det her var det rigtige. Måske havde du glædet dig længe. Måske havde du brugt måneder på at undersøge uddannelser, læse studieordninger, tale med venner og forestille dig, hvordan studielivet ville blive.
Og så sidder du der pludselig.
Til en forelæsning, i en læsegruppe eller alene med endnu en tekst, du ikke rigtig kan finde motivationen til at læse. Og tanken dukker op:
“Har jeg valgt forkert?”
Hvis du kender den følelse, er du ikke alene. Og det betyder ikke nødvendigvis, at du skal droppe ud, skifte studie eller lave hele din plan om.
Det betyder først og fremmest, at du tvivler. Og det må du gerne.
Når tvivlen rammer, kan den hurtigt komme til at føles meget alvorlig.
Det kan føles, som om du burde vide præcis, hvad du vil. Som om alle andre har styr på deres retning. Som om det er et problem, hvis du ikke er glad, motiveret og sikker hele tiden.
Men studietvivl er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt.
Nogle gange handler tvivlen om overgangen til noget nyt. Måske er studiet mere teoretisk, end du havde forestillet dig. Måske er tempoet højere. Måske savner du struktur, fællesskab eller følelsen af at være god til det, du laver.
Andre gange handler tvivlen om, at du faktisk er ved at opdage noget vigtigt om dig selv.
Måske trives du ikke med måden, undervisningen foregår på. Måske interesserer fagene dig ikke så meget, som du troede. Måske er det ikke selve uddannelsen, men fremtiden efter uddannelsen, der gør dig usikker.
Det er værd at tage alvorligt. Men det behøver ikke blive afgjort på én dag.
Tvivl kan føles som én stor klump i maven.
Men hvis du prøver at skille den ad, bliver den ofte nemmere at forstå. For der er forskel på at tænke “jeg hader mit studie” og at opdage, at det måske især er én bestemt del, der fylder.
Prøv at spørge dig selv:
Er det fagene, jeg tvivler på?
Er det undervisningsformen?
Er det det sociale miljø?
Er det tempoet eller presset?
Er det fremtidsmulighederne?
Er det følelsen af at skulle præstere?
Er det fordi, studiet ikke ligner det, jeg havde forestillet mig?
Svarene behøver ikke være perfekte. Men de kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har brug for små justeringer, mere tid eller måske en større ændring.
Hvis du for eksempel egentlig godt kan lide fagene, men føler dig ensom, er løsningen måske ikke at skifte studie. Så handler det måske mere om at finde et bedre fællesskab, blive en del af en studiegruppe eller tale med nogen om, hvordan du har det.
Hvis du derimod mærker, at hverken fagene, hverdagen eller fremtidsmulighederne føles rigtige, kan det være værd at undersøge alternativer.
Begge dele er okay.
Det kan tage tid at lande i et studie.
Især i starten kan meget føles fremmed. Du skal lære nye mennesker at kende, finde ud af, hvordan undervisningen fungerer, forstå kravene og skabe nye rutiner.
Det er ikke mærkeligt, hvis du ikke føler dig hjemme med det samme.
Derfor kan det være en god idé at give studiet en ærlig chance, før du træffer en stor beslutning. Ikke fordi du skal tvinge dig selv til at blive for enhver pris, men fordi det kan være svært at vurdere et studie ud fra de første uger eller én presset periode.
Du kan for eksempel beslutte dig for at være nysgerrig lidt endnu:
Deltag i undervisningen, også når motivationen er lav.
Tal med dine medstuderende om, hvordan de oplever studiet.
Spørg ældre studerende, om de også var i tvivl i starten.
Brug studievejledningen, før tvivlen vokser sig for stor.
Læg mærke til, om der er fag eller opgaver, der faktisk giver dig energi.
Nogle gange bliver studiet bedre, når du kommer længere ind i det. Andre gange bliver du mere sikker på, at du skal noget andet. Begge svar er brugbare.
Når du går alene med tvivlen, kan den hurtigt komme til at fylde alt.
Derfor kan det være en stor hjælp at tale med nogen. Ikke nødvendigvis for at få et klart svar, men for at få dine tanker ud af hovedet og høre dem højt.
Du kan tale med en ven, en forælder, en studiekammerat, en underviser eller en studievejleder. Det vigtigste er, at du vælger nogen, der lytter og hjælper dig med at tænke klart – ikke nogen, der bare fortæller dig, hvad du “burde” gøre.
En studievejleder kan især være god at tage fat i, hvis du overvejer at skifte studie, holde pause eller droppe ud. De kan hjælpe dig med at forstå dine muligheder, frister og konsekvenser, så du ikke skal gætte dig frem.
Det kan også være rart at tale med nogen, der selv har skiftet retning. For mange opdager først bagefter, at et studieskift ikke behøver være et nederlag. Det kan også være et modigt og fornuftigt valg.
Fries karrierekonsulenter tilbyder også sparring, hvis du gerne vil vende nogle af ovenstående overvejelser omkring dit studievalg. Det tilbud tog Frederikke imod, da hun blev i tvivl om studievalget.
Der er meget pres forbundet med studievalg.
Det kan føles, som om du skal vælge rigtigt første gang. Som om dit studie afgør resten af dit arbejdsliv. Som om et studieskift betyder, at du er bagud.
Men sådan behøver det ikke være.
Mange mennesker ender med at arbejde med noget andet, end de troede, da de startede. Mange bruger deres uddannelse på uventede måder. Og mange har haft omveje, pauser eller studieskift undervejs.
Det betyder ikke, at valget er ligegyldigt. Selvfølgelig betyder det noget, hvordan du bruger din tid, og hvad du uddanner dig inden for.
Men dit studievalg er ikke en færdig dom over resten af dit liv.
Du må gerne blive klogere. Du må gerne ændre mening. Du må gerne opdage, at noget andet passer bedre til dig.
Det vigtigste er, at du ikke træffer beslutningen i panik.
Det kan være svært at vide, hvornår tvivl bare er almindelig usikkerhed, og hvornår den peger på, at du måske skal videre.
Du kan overveje at undersøge andre muligheder, hvis:
Du gennem længere tid ikke kan se dig selv i fagene.
Du mister energi af både undervisning, opgaver og studiemiljø.
Du kun bliver på studiet, fordi du er bange for, hvad andre tænker.
Du har undersøgt uddannelsen nærmere og kan mærke, at fremtidsmulighederne ikke motiverer dig.
Du bliver mere afklaret, når du forestiller dig at vælge noget andet.
Det betyder ikke, at du skal melde dig ud med det samme. Men det kan være et tegn på, at du skal tale med en vejleder og undersøge dine muligheder seriøst.
Det kan også være, at tvivlen ikke betyder, at du skal skifte.
Måske er du bare ramt af en hård periode. Måske er det første semester mere grundlæggende og mindre spændende, end du havde håbet. Måske har du brug for bedre studievaner, mere fællesskab eller en tydeligere idé om, hvad uddannelsen kan bruges til.
Det kan give mening at blive lidt endnu, hvis:
Du stadig kan mærke interesse for dele af faget.
Du kan se, at uddannelsen åbner døre, du gerne vil gå igennem.
Du tror, tvivlen handler mere om trivsel, pres eller studieteknik end om selve uddannelsen.
Du har brug for mere viden, før du beslutter dig.
Du kan se konkrete ting, der måske kan gøre hverdagen bedre.
Nogle gange handler afklaring ikke om at vælge fra. Det handler om at finde en bedre måde at være i det, du allerede har valgt.
Du behøver ikke løse hele dit studieliv på én gang.
Hvis tvivlen fylder, kan du lave en lille plan for de næste par uger. Det kan give ro, fordi du ikke bare går rundt med tankerne uden at gøre noget.
Din plan kan for eksempel være:
Skriv ned, hvad du konkret tvivler på.
Tal med én person, du stoler på.
Book en tid hos studievejledningen eller hos Frie.
Undersøg én eller to alternative uddannelser.
Giv dig selv en dato, hvor du samler op og mærker efter igen.
På den måde tager du tvivlen alvorligt uden at lade den bestemme det hele med det samme.
Det er ikke rart at tvivle. Slet ikke, når det handler om noget så stort som uddannelse og fremtid.
Men tvivl kan også være værdifuld.
Den kan hjælpe dig med at stille bedre spørgsmål. Den kan få dig til at mærke efter, hvad du faktisk trives med. Den kan gøre dig mere bevidst om dine valg – og måske mere sikker, når du til sidst beslutter dig.
Måske finder du ud af, at du skal blive.
Måske finder du ud af, at du skal skifte.
Måske finder du ud af, at du bare har brug for lidt mere tid, mere støtte eller en anden måde at gå til studiet på.
Uanset hvad er tvivlen ikke et nederlag.
Det er en del af at finde vej.
Det bedste studievalg er ikke nødvendigvis det valg, der ser mest imponerende ud udefra.
Det bedste valg er det, der giver mening for dig. Dine interesser. Din hverdag. Dine styrker. Din trivsel. Din retning.
Så ja: Det er okay at tvivle på dit studievalg.
Det vigtigste er, at du ikke står alene med tvivlen – og at du bruger den til at blive klogere på, hvad næste skridt skal være.