Det er næsten en halv million mere end i 2024 – og dermed endnu en gang rekord, men det vigtigste er: Bag tallene gemmer der sig hundredvis af mennesker, som fik den løn, godtgørelse eller erstatning, de havde krav på – og som ellers kunne være endt med at stå alene.
Når arbejdslivet slår knuder, kan konsekvenserne mærkes med det samme. Manglende løn, en uventet fyring eller en konkurs rammer ikke bare arbejdslivet, men hele hverdagen. Derfor betyder juridisk hjælp i praksis langt mere end paragraffer og dokumenter. Den betyder tryghed, overblik og en reel chance for at få det, man har ret til.
I løbet af 2025:
Det er mange medlemmer af Frie, der har rakt ud, fordi noget i deres arbejdsliv ikke gik, som det skulle. Nogle stod midt i en konflikt, andre var netop blevet opsagt, og nogle opdagede først sent, at de manglede løn eller rettigheder.
Fælles for dem alle var behovet for at blive taget alvorligt – og at vi hjalp dem videre.
Ser vi på årets sager, tegner der sig et klart billede af, hvor medlemmerne oftest har brug for hjælp:
Opsigelser og bortvisninger – 236 sager
Her møder vi medlemmer, der er blevet fyret uden korrekt varsel, bortvist uden tilstrækkelig begrundelse eller presset ud af deres job. I den situation kan det være svært selv at gennemskue, om alt er gået rigtigt for sig – og endnu sværere at tage kampen alene.
Konkurser og LG-sager – 149 sager
Når en arbejdsgiver går konkurs, kan man stå tilbage uden løn, feriepenge og opsigelsesvarsel. Mange ved ikke, hvad de har krav på, eller hvordan de søger deres penge gennem Lønmodtagernes Garantifond. Her gør juridisk hjælp en helt konkret forskel.
Manglende løn og bonus – 130 sager
Det kan være overarbejde, provision, bonus eller helt almindelig løn, der aldrig bliver udbetalt. For den enkelte kan selv “små” beløb have stor betydning – især hvis økonomien i forvejen er presset.
Tallene er store, men de bliver først for alvor meningsfulde, når man ser på, hvad de repræsenterer:
Mange ville aldrig have fået deres penge uden hjælp. Ikke fordi de ikke havde retten på deres side – men fordi processen er kompleks, tidskrævende og ofte følelsesmæssigt tung.
Her er Frie med hele vejen. Vi oversætter juraen, tager dialogen med arbejdsgiveren og står fast, når det bliver nødvendigt. For vores medlemmer handler det ikke om paragraffer, men om at få ro i maven og komme videre. Det mærkede bl.a. Rie, da hun blev mødt af urimelige krav efter en virksomhedsoverdragelse.
2025 blev endnu et år, hvor vi kunne dokumentere, at juridisk hjælp ikke er en abstrakt medlemsfordel – men en helt konkret forskel i menneskers liv.
Næsten 39 millioner kroner vidner om, at problemer på arbejdsmarkedet er virkelige, og at det betaler sig at have nogen i ryggen, når de opstår.
Også i 2026 står vi klar til at hjælpe dig videre, hvis du har valgt at være medlem af Fries fagforening.