At have et relevant studiejob er en stor gevinst – både personligt og fagligt – men det er også en prioritering, man laver. Og at få selve jobbet er ikke noget, der bare sker fra den ene dag til den anden.
De relevante studiejobs er eftertragtede, og dermed kan konkurrencen være hård. Det rette job findes dog til alle studerende, hvis man ved, hvor man skal lede – og hvordan man skal lede.
Og netop derfor har vi lavet denne artikel, hvor du finder vores syv bedste råd til at komme ind i varmen og få et karriererelevant studiejob.
Det er dog ikke altid ligetil at finde ud af, hvad det relevante studiejob helt præcist er. Helt kort skal jobbet ideelt indeholde en kombination af følgende:
Alt dette går vi dog meget mere i dybden med i artiklen Hvad er det relevante studiejob for mig?
Folk, der kender dig, kan (for det meste) stå inde for dig. Og når du er på jobjagt, er andre menneskers hjælp og anbefalinger simpelthen guld værd.
Dit primære netværk har nemlig sit helt eget netværk – og pludselig har du potentiel kontakt til rigtigt mange mennesker med mange forskellige baggrunde.
Og en meget stor del af disse mennesker har deres daglige gang på en arbejdsplads – eller også kender de folk på en arbejdsplads.
Med det mener vi, at folk i dit netværk enten arbejder et fedt sted, som muligvis også har plads til dig – eller også kender de her mennesker nogen på en helt anden arbejdsplads, hvor der kunne være en åbning til dig.
Men hvilke personer inkluderer dit netværk egentlig? I princippet alle, du nogensinde har haft kontakt med. Det kan fx være:
Et godt netværk alene kan dog ikke få dig hele vejen ind ad døren. Bare fordi du får en anbefaling og en fod indenfor via en bekendt, skal du altså stadig naile samtalen (se punkt 7).
Men du får en automatisk forlomme på alle de kandidater, der ”bare” er et navn og et ansigt på en ansøgning. Og den forlomme er stor.
De færreste får et topklasse-studiejob allerede første gang, en arbejdsgiver tager chancen med dem. Og på en måde er det egentlig en god ting – for så sætter man ekstra meget pris på det, når man endelig lander det helt rette job.
Derfor er det vores anbefaling, at du prøver dig selv af i de jobs, du kan få lige nu og her – også selvom drømmejob numero uno ikke lige er en mulighed.
Det kan både være, at du tager en stilling hos en knap så eftertragtet virksomhed – eller at du tager kompetenceopbyggende frivilligt arbejde. Der mangler altid frivillige, og det er typisk ekstremt givende arbejde, hvor du virkelig kan se resultatet af dine ydelser med egne øjne.
At komme i arbejde har en dobbelteffekt:
Begge fordele kan du samtidig bruge, når din studietid en dag slutter, og din "voksenkarriere" begynder.
I et afsnit som dette er det også vigtigt at gøre opmærksom på, at ikke alle kan arbejde ved LEGO og Novo Nordisk. Det er vigtigt ikke at se det som at "lade sig nøje", hvis du i stedet får en stilling hos en mindre virksomhed, som du er glad for, og hvor du udvikler dig fagligt.
Der findes masser af fremragende arbejdspladser ude hos de små og mellemstore virksomheder – og de søger også dygtige medarbejdere!
I punkt 1 dækkede vi det første og nemmeste sted, du kan lede efter studiejobbet – dit netværk. Men der findes heldigvis en række jobplatforme til alle os, der ikke nødvendigvis har verdens største netværk.
Alle universiteter har deres helt egen jobbank – de er blot en googlesøgning væk: ”[dit uddannelsessted + jobportal”]. Se fx:
Derudover findes der en større, samlet oversigt over studiejobs på fx studerendeonline.dk og studiejob-danmark.dk.
De fleste virksomheder ved, hvor vigtigt det er at være synlig online for at tiltrække de bedste studerende. Og derfor bliver de fleste studiejobs også slået op på disse jobportaler.
Men ét vigtigt sted bliver overset af mange studerende: De fysiske opslagstavler på universitetet.
Her bliver der en gang imellem annonceret fede studiejobs på gode gammeldags papirsedler, og det gode ved disse jobs er, at konkurrencen typisk er lavere – netop fordi det er de færreste, der ved, at de skal holde øje dér.
Vil man virkelig have et studiejob, er der altså masser af steder at finde dem – hvis man altså lige ved, hvor man skal kigge!
”You miss 100 % of the shots you don’t take!”
Du kender sikkert ovenstående ikoniske citat (oprindeligt fra Wayne Gretzky, men siden brugt i alt lige fra The Office til utallige selvhjælpsbøger) – og selvom citatet efterhånden er blevet en mindre kliché, er det en kliché af en grund.
Det passer perfekt til alle livets aspekter – inklusive det at søge studiejobs.
Du rammer højest sandsynligt ikke plet med det første job, du søger. Og sandsynligvis heller ikke anden, tredje eller fjerde gang.
Og det er bestemt ikke for at tage modet fra dig – for det er også muligt at komme ind i varmen allerede med første forsøg. Men for de fleste går der noget tid og en del forsøg, før man får det studiejob, man drømmer om.
Derfor gælder det om at søge jobs, og det gælder om at søge mange af dem.
På mange måder er det ”a numbers game” – desto flere gange du prøver, desto større bliver dine chancer for at lykkes.
Men dermed ikke sagt, at du skal skyde fuldstændig med spredehagl og søge direktørstillinger og jobs, der er helt uden for dit kompetencefelt.
I stedet skal du netop zoome ind og fokusere – og kun gå efter de stillinger, du har en chance for at få. At ramme plet med den vurdering kommer med tiden og med øvelse, men efterhånden lærer du at spotte, hvor du har en reel chance.
Og når du fokuserer og målretter dine ansøgninger (se punkt 6), øger du også sandsynligheden for at få jobbet markant.
Hvis man vil have 12 i alt, bliver studiet et fuldtidsjob – og i nogle tilfælde også mere end det.
Med et ”fuldtidsjob” på hænderne er der ofte ikke meget overskud til at søge et studiejob oveni – og særligt ikke, hvis du også vil prioritere det sociale liv på studiet.
Hvis din karriere efter studiet ikke afhænger af, om du har fået 12 i snit, vil vi anbefale dig at slække lidt på de høje krav til karaktererne.
Med din nyvundne fritid har du nu luft og energi til at søge de fede studiejobs. Det vil også betale sig i længden, da et relevant studiejob er din indgangsvinkel til dit første fuldtidsjob.
Den gode ansøgning er en kunst i sig selv, og emnet fortjener en artikel for sig. Vi bliver dog nødt til at inkludere vores tre vigtigste tips, når emnet nu er at finde og lande det gode studiejob.
Derudover vil vi gøre opmærksom på vores gratis hjælpe-hotline til studerende, Frie Uddannelse – der bl.a. kan hjælpe dig med netop din ansøgning.
1. Tip: Undgå standardansøgninger – sørg for, at virksomheden kan mærke, at du brænder for at arbejde for netop dem.
Det er (desværre) tydeligt at se, når en ansøgning i princippet kunne være sendt til en hvilken som helst virksomhed – og som arbejdsgiver giver det et dårligt førstehåndsindtryk.
Inkluder nogle elementer i din ansøgning, der kun kan passe på den virksomhed, du søger hos. Det kunne fx være, at du henviser til virksomhedens mission, som du brænder for at opfylde.
Eller at du længe har beundret virksomhedens måde at udvide og vækste på (husk hele tiden at inddrage konkrete eksempler, ellers bliver det for generisk!).
Det vigtigste er, at virksomheden kan mærke, at du er klar til at kæmpe og være værdifuld for dem – for det er det, der driver en god medarbejder i længden.
2. Tip: Hold ansøgningen kort og præcis – på maksimalt en side
En ansøgning er ikke en roman og en opsummering af din livshistorie. Tværtimod er det en kort og præcis klarlægning af, hvordan du matcher med jobbet og virksomheden.
Den klarlægning skal ikke fylde mere end en side. Ellers bliver det for stor en mundfuld for den ansvarlige, der skal igennem en omfattende bunke for at udvælge den rette kandidat.
3. Tip: Analyser jobopslaget og svar på deres krav til kandidaten
Det gode ved et jobopslag er, at der ofte står nøjagtig, hvad de søger i en kandidat. Det står både under jobbets opgaver og forventninger til kandidaten.
Disse kan du strategisk fremhæve i din ansøgning – og underbygge det med eksempler på noget, du tidligere har lavet.
Det viser både, at du er den rette til jobbet, og at du har læst opslaget grundigt. To meget positive ting.
Det er dog desværre ikke alle jobopslag, der er lige lette at tyde. Nogle kan nærmest være en disciplin i sig selv at forstå, og her må du selvfølgelig bare gøre dit bedste og tage udgangspunkt i, hvad der nu er at arbejde med.
At gå til jobsamtale er noget, man lærer med tiden. Der er en masse små signaler, du aldrig har været eksponeret for før, og disse skal du lære at afkode.
Når det så er sagt, er der nogle ting, du kan være forberedt på allerede fra starten. Igen er den gode jobsamtale en artikel for sig, men vi opsummerer de to vigtigste ting herunder: