-
Kan jeg få kontingentfritagelse?
Du har mulighed for at blive helt eller delvist frataget for at betale kontingent til din a-kasse i en række situationer.
Du kan blandt andet blive frataget, hvis du er under uddannelse, er voksenlærling, og hvis du har opbrugt din dagpengeret.
Kan jeg få kontingentfritagelse?
Emner
Hvis du vil fritages for at betale kontingent, og er du under uddannelse, skal du være opmærksom på, at der er krav til den uddannelse, du er på. Uddannelsen skal være erhvervsmæssig, offentlig anerkendt og af mindst 18 måneders varighed.
Modtager du SU, må du samlet ikke tjene mere end den højeste dagpengesats. Får du elevløn eller skolepraktikydelse, må du have indkomst udover elevlønnen, hvis elevlønnen er mindre end 236.736 kr.
Så længe du får udbetalt ydelser fra a-kassen, kan du ikke blive fritaget for at betale kontingent. Det betyder, at så længe du fx modtager dagpenge og feriepenge, er det et krav, at du skal betale kontingent.
Du har ikke mulighed for at afbryde din fritagelsesperiode, medmindre du afbryder eller afslutter din uddannelse. Derfor kan du ikke afbryde din fritagelsesperiode for eksempelvis at tjene mere på din arbejdsplads eller for at få udbetalt feriedagpenge.
Er du over 30 år, kan du kun blive kontingentfritaget, hvis du samtidig betaler til efterlønsordningen.
Fritagelsen kan gives for et år ad gangen i op til sammenlagt fem år.
Ønsker du at blive fritaget for at betale, er det et krav, at du kan fremvise en voksenlærekontrakt, og at du ligeledes er tilmeldt efterlønsordningen. Ellers kan du ikke blive fritaget.
Melder du dig efterfølgende ud af efterlønsordningen, har du ikke længere ret at være fritaget for at betale kontingent.
Du har mulighed for at søge om kontingentfritagelse, hvis du er ledig og derudover har opbrugt din ret til dagpenge.
Det kan dog være en fordel for dig at bevare dit medlemskab, selvom du i en periode ikke kan modtage ydelser fra din a-kasse. Hvis du gør det, er du nemlig sikret ret til at modtage ydelser igen, så snart du har genoptjent ny ret til dagpenge.
Har du opbrugt din dagpengeret, gælder fritagelsen for både a-kasse og fagforening, og du kan opnå den for op til 6 måneder ad gangen. Det forudsætter blot, at du er ledig, uden forsørgelse og samtidig også er tilmeldt jobcenteret. Dog må du godt få hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.
Vær opmærksom på, at du ikke kan blive fritaget for efterlønsbidraget.
Er du over 50 år gammel, er der flere ting, du skal være opmærksom på, hvis du vil have kontingentfritagelse. Er du tilmeldt efterlønsordningen, og har du derudover også opbrugt din ret til dagpenge, skal du ikke opfylde det almindelige beskæftigelseskrav for senere at kunne komme på efterløn.
Vælger du at blive fritaget for at betale kontingent, er du ikke længere indbefattet den ordning, og du skal igen opfylde beskæftigelseskravet for at kunne komme på efterløn.
Inden du vælger at blive fritaget, er det derfor vigtigt, at du tager stilling til, om det er sandsynligt, at du vil kunne nå at opfylde beskæftigelseskravet, inden du skal på efterløn. Du skal i den forbindelse også tage stilling til, om du fortsat ønsker at kunne komme på efterløn.
Dette gælder dog ikke, hvis du arbejder uden for Kriminalforsorgens institutioner under din frihedsberøvelse.
Er du blevet fritaget fra at betale kontingent, ophører dette i det øjeblik, du bliver løsladt eller har færdiggjort din samfundstjeneste.
Er du i fængsel i udlandet, kan du tidligst få nedsat kontingent, når vi modtager dokumentation for fængslingen.
Ønsker du at ansøge om kontingentfritagelse, skal du sende os en besked via vores kontaktside.
Fritagelsen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor vi modtager din anmodning.
Er du i tvivl om dine muligheder, så ring til os på 63 13 85 50, så kan vi rådgive dig herom.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.