-
Hvornår får du udbetalt dagpenge?
Her kan du se, hvornår du vil få dine dagpenge udbetalt.
Du kan også få overblik over, hvornår du senest skal have indsendt dit dagpengekort for at få dine dagpenge udbetalt til tiden.
Dagpengekortet skal du taste og indsende elektronisk via Medlemsportal på Mit Frie.
Hvornår får du udbetalt dagpenge?
Emner
På dagpengekortet oplyser du om eventuelt arbejde, sygdom, ferie og andet, der kan have betydning for dine dagpenge.
Du finder dagpengekortet i Medlemsportal på Mit Frie en uge inden månedens udløb. I udbetalingskalenderen nedenfor kan du se, hvornår dagpengekortet ligger klar til udfyldelse og indsendelse.
Udfylder du det med det samme, udbetaler a-kassen dine dagpenge, så du har dem på din Nemkonto den sidste hverdag i måneden.
Du har 1 måned og 10 dage fra månedens udløb til at indsende dagpengekortet. Modtager a-kassen dit dagpengekort efter fristens udløb, kan der ikke udbetales dagpenge til dig for den måned, kortet dækker.
Periode | Perioden dækker | Tast fra den | Tast senest* | Tidligst til disp. |
Dec. 2024 | 01.12.-31.12.24 | 16.12.24 | 19.12.24 | 30.12.24 |
Jan. 2025 | 01.01.-31.01.25 | 24.01.25 | 28.01.25 | 31.01.25 |
Feb. 2025 | 01.02.-28.02.25 | 21.02.25 | 25.02.25 | 28.02.25 |
Mar. 2025 | 01.03.-31.03.25 | 24.03.25 | 26.03.25 | 31.03.25 |
Apr. 2025 | 01.04.-30.04.25 | 23.04.25 | 25.04.25 | 30.04.25 |
Maj 2025 | 01.05.-31.05.25 | 21.05.25 | 23.05.25 | 28.05.25 |
Jun. 2025 | 01.06.-30.06.25 | 23.06.25 | 25.06.25 | 30.06.25 |
Jul. 2025 | 01.07.-31.07.25 | 24.07.25 | 25.07.25 | 31.07.25 |
Aug. 2025 | 01.08.-31.08.25 | 22.08.25 | 26.08.25 | 29.08.25 |
Sep. 2025 | 01.09.-30.09.25 | 23.09.25 | 25.09.25 | 30.09.25 |
Okt. 2025 | 01.10.-31.10.25 | 24.10.25 | 28.10.25 | 31.10.25 |
Nov. 2025 | 01.11.-30.11.25 | 21.11.25 | 25.11.25 | 28.11.25 |
Dec. 2025 | 01.12.-31.12.25 | 17.12.25 | 21.12.25 | 30.12.25 |
*) Hvis du taster dit kort senest denne dato, kan du forvente, at din udbetaling er til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Modtager vi dit kort senere end denne dato, rykkes udbetalingstidspunktet med 3-4 hverdage.
Fristen for at indtaste dagpengekortet betyder, at du kan udfylde kortet, før hele måneden er gået. Det vil sige inden du med sikkerhed kan vide, om du har arbejde i den sidste uge af måneden eller andre indtægter eller forhold, der skal fradrages.
Derfor udbetaler a-kassen dine dagpenge a conto og med forbehold for, at beløbet måske skal reguleres.
I måneden efter sammenligner a-kassen dine oplysninger på dagpengekortet med oplysninger fra eventuelle arbejdsgivere om de løntimer, du har haft i den forudgående måned.
Hvis der er forskel på det, du har oplyst på dit dagpengekort, og de oplysninger der fremgår af indkomstregisteret, kan det betyde, at a-kassen skal efterregulere din udbetaling.
A-kassen sender altid et brev til dig før en regulering, så du får mulighed for at reagere, hvis du ikke er enig.
Har du ikke arbejdet mere end 148 timer i 4 måneders-perioden, skal du trækkes for et beløb, der svarer til 1 dags dagpenge. Det er kun lønarbejde, der tæller med i opgørelsen.
Er du deltidsforsikret, skal du have mere end 97 løntimer i de 4 måneder for at undgå en karensdag.
I Medlemsportal på Mit Frie kan du følge med i, hvor mange timer du mangler at arbejde, for at undgå karensdagen.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.