Aldersdiskrimination på din arbejdsplads er til enhver tid forkert. Det gælder både, når arbejdsgiveren rekrutterer nye medarbejdere, under ansættelsesforholdet og ved opsigelser.

Reglerne om forbud mod diskrimination på grund af alder findes sammen med de andre diskriminationsforbud (race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller handicap) i Forskelsbehandlingsloven, der forbyder både den direkte og den indirekte forskelsbehandling.

Eksempler

Et klart eksempel på aldersdiskrimination er, hvis din arbejdsgiver aftaler med dig, at du skal fratræde, når du når en vis alder. Sådan en aftale er ikke lovlig.

Aldersdiskrimination kan også være, at du bliver udvalgt til afskedigelse, fordi du har mulighed for at gå på efterløn. Men det er ikke en lovlig grund til at afskedige dig.

Et sidste eksempel kunne være, at du nægtes adgang til forfremmelser eller ikke ansættes, fordi du har en vis alder (ung eller gammel). Det er dog lovligt at lægge vægt på fx erfaring, som jo ofte er ensbetydende med en vis alder, eller – eksempelvis ved ansættelse i fysisk krævende jobs – at tillægge fysisk formåen vægt, noget som i sagens natur ofte er stærkest ved yngre fremfor ældre.

Aldersdiskrimination kan også komme til udtryk ved, at din arbejdsgiver afskediger dig, fordi virksomheden har mulighed for at ansætte en yngre medarbejder. Det kan ligeledes komme til udtryk i en jobannonce, der søger en medarbejder i en bestemt aldersgruppe.

Føler du, at du har været udsat for aldersdiskrimination, er det dig, der skal påvise de faktiske omstændigheder, som indikerer, at der er sket forskelsbehandling på grund af alder.

Fagforeningens jurister hjælper dig gerne med at vurdere, om det i tilstrækkeligt omfang kan bevises, at du har været udsat for forskelsbehandling.

Får du problemer med enten det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads, er det vigtigt, at du tager fat i problemerne med det samme. Du må under ingen omstændigheder ignorere dem.

Jo hurtigere, du håndterer de problemer, der måtte forekomme - og det er uanset om de er relaterede til eksempelvis dårligt indeklima eller chikane - jo hurtigere kan du og din arbejdsgiver komme i gang med at skabe de bedste betingelser for at finde en god løsning på problemet. Så kan du også hurtigere komme i gang med at yde dit bedste igen.

I første omgang anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter din leder eller arbejdsmiljørepræsentant og forelægger problemerne for vedkommende. Arbejdsmiljørepræsentanten kender forholdene på din arbejdsplads, og derfor har han eller hun god mulighed for at tage hånd om din sag på den bedst mulige måde.

Har du gjort det, og viser det sig, at det ikke hjælper på problemerne, skal du kontakte Frie.

Problemer med det psykiske såvel som fysiske arbejdsmiljøet understreger, hvor vigtigt det er, at du er medlem af en fagforening. Herigennem kan du nemlig få kompetent hjælp til at håndtere de problemer, der måtte opstå på din arbejdsplads.

Alle arbejdspladser med mere end 10 ansatte skal oprette en arbejdsmiljøorganisation, der består af en formand valgt af ledelsen og repræsentanter fra de forskellige afdelinger. Disse repræsentanter kaldes arbejdsmiljørepræsentanter, og antallet afhænger af virksomhedens størrelse hhv. antallet af afdelinger.

Hvis der er mere end 35 medarbejdere, skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation i to niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. Reglerne findes i Arbejdsmiljøloven.

Har din arbejdsplads en arbejdsmiljørepræsentant, er det ham eller hende, du skal tage fat i, hvis du oplever problemer på din arbejdsplads. Arbejdsmiljørepræsentanten er nemlig kontaktleddet mellem dig, dine kolleger og ledelsen, og dennes opgave er at være med til at fremme de gode arbejdsforhold på arbejdspladsen.

En arbejdsmiljørepræsentant er repræsentant for alle ansatte i den afdeling eller område, hvor vedkommende er valgt, og han eller hun vil altid have et godt indblik i din arbejdsplads eller din afdelings hverdag.

Det er vigtigt, at din arbejdsmiljørepræsentant altid er tilgængelig og synlig over for dig og dine kolleger. Det skal være nemt at komme til denne, hvis I oplever problemer, og arbejdsmiljørepræsentanten skal kunne orientere sig om arbejdsmiljøet og svare på de spørgsmål, der nu måtte komme.

Derudover skal din arbejdsmiljørepræsentant altid holde dig og dine kolleger orienteret om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Det kan ske eksempelvis gennem arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøgennemgange.

Arbejdsmiljørepræsentanten har altid krav på at blive orienteret om besøg og eventuelle afgørelser fra Arbejdstilsynet, så han eller hun kan nå at forberede sig.

Hvis du bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, har du krav på at få en arbejdsmiljøuddannelse, så du kan varetage titlen med den fornødne viden og kompetence.

Det kræver nemlig en del af dig at være arbejdsmiljørepræsentant. Du skal kunne håndtere mange forskellige opgaver, og derfor er det vigtigt, at du er udrustet til det.

Uddannelsen varer typisk tre dage, og din arbejdsgiver skal give dig fri og betale for uddannelsen.

Arbejdsmiljørepræsentanternes uddannelse tilbydes eksempelvis af brancheforeninger og nogle fagforeninger.

At være arbejdsmiljørepræsentant kan være et stort arbejde. Ofte opstår der svære situationer som bindeled mellem medarbejder og ledelse. Derfor kan jobbet som arbejdsmiljørepræsentant være en udsat position.

Som arbejdsmiljørepræsentant er du derfor også beskyttet mod opsigelse og forringelse af dine forhold, på samme måde som tillidsrepræsentanter. Du må heller ikke blive stillet ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet som arbejdsmiljørepræsentant, jf. Arbejdsmiljølovens § 10 stk. 2.

Det kræver derfor som hovedregel ”tvingende omstændigheder” at afskedige en arbejdsmiljørepræsentant. Skal der spares, og er der andre kolleger med samme område, som lige så vel kan blive afskediget, er hovedreglen, at arbejdsmiljørepræsentanten til enhver tid går fri.

Hvis du som arbejdsmiljørepræsentant bliver opsagt fra din arbejdsplads, kan du blive tilkendt en godtgørelse. Det kræver dog, at du kan bevise, at du som arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet.

Er der 10 eller flere ansatte på din arbejdsplads, skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed altid organiseres.

Det betyder, at der skal dannes en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden med deltagelse af repræsentanter for ledelse og medarbejdere. Medarbejderrepræsentanterne skal vælges blandt alle medarbejdere for to år ad gangen.

Hvis der er mere end 34 ansatte, skal arbejdsmiljøarbejdet opdeles i to niveauer, hvor det laveste niveau udgøres af arbejdsmiljøgrupper. Ledelsen foretager opdelingen, og det er op til de ansatte i virksomheden at vælge en arbejdsmiljørepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til arbejdsmiljøgruppen.

Hvis du får en arbejdsskade på dit arbejde, skal det altid anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Har du været udsat for en ulykke på arbejdspladsen, er det din arbejdsgiver, der har pligt til at anmelde arbejdsskaden.

Er skaden erhvervsbetinget, er det derimod din egen læge, der skal anmelde skaden.

1-års frist for anmeldelse

Hvis du har fået en skade, eller har været ude for en ulykke i forbindelse med dit arbejde, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring have modtaget din anmeldelse senest 1 år efter, at skaden er sket.

Er din sygdom erhvervsbetinget, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtage anmeldelsen senest 1 år efter, du har fundet ud af, at det kan være dit arbejde, der er grunden til din sygdom.

Bliver skaden ikke anmeldt inden 1-årsfristen, vil sagen som udgangspunkt blive afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Kun ganske sjældent ser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bort fra, at 1-årsfristen er overskredet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opretter en sag og går i gang med at indhente oplysninger fra dig, din arbejdsgiver, lægen og eventuelt kommunen. Derefter vil der blive truffet en afgørelse om, hvorvidt skaden kan anerkendes som en arbejdsskade, og om du eventuelt har ret til erstatning efter loven.

Tidshorisont for behandling af arbejdsskadesag

Der er forskellige frister afhængig af, om der er tale om en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, så derfor er det forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle en arbejdsskadesag.

Desværre kan det tage rigtig lang tid at få sin sag behandlet, og det er ikke ualmindeligt, at det kan tage flere år, inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endeligt afslutter sagen.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer, om en ulykke skal anerkendes som en arbejdsskade.

De skal træffe en afgørelse efter 3 måneder, hvis sagen afvises. Anerkendes ulykken derimod som en arbejdsskade, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden 1 år afgøre, om du har ret til erstatning.

Erhvervssygdom

Skal du anmelde en erhvervssygdom, er det også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal træffe en afgørelse i din sag. Hvis sagen bliver afvist, skal dette afgøres senest 6 måneder efter, at du har foretaget anmeldelsen.

Inden for 2 år skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring have afgjort, om erhvervssygdommen anerkendes, og om hvorvidt du har ret til at modtage erstatning.

Hvis tidsfristerne ikke overholdes

Der findes altså forskellige tidsfrister alt efter, om du har været ude for en arbejdsulykke eller har fået en erhvervssygdom.

Uanset hvad, så skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som udgangspunkt overholde fristerne. Hvis de ikke overholder tidsfristen for at træffe afgørelse, skal de orientere dig herom. Det er ikke muligt at klage over, at fristen ikke bliver overholdt, og desværre kan du risikere, at det kan tage flere år, inden der endeligt bliver truffet afgørelse i din sag.

Når din sag endnu ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en foreløbig afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tabt erhvervsevne.

Som medlem af fagforeningen Frie får du hjælp til behandlingen af arbejdsskadesager. På dine vegne arbejder vi for en effektiv sagsbehandling, så din sag bliver behandlet så hurtigt som muligt hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Speciallægeerklæring

Hvis din arbejdsskade ikke umiddelbart bliver afvist, skal der udfærdiges en speciallægeerklæring.

Denne speciallægeerklæring skal ikke tage stilling til, om sygdommen kan anerkendes, men give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger om sygdommen og generne. Den benyttes senere i forbindelse med den juridiske vurdering af din arbejdsskade eller erhvervssygdom.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også lægekonsulenter tilknyttet, som ud fra de lægelige oplysninger afgiver en udtalelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug for sagsbehandlingen.

Erstatning for arbejdsskade

Hvis du har fået en erhvervsskade eller erhvervssygdom, kan du i henhold til loven få en godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

En varig mén-godtgørelse er en godtgørelse for de gener, man har i dagligdagen som følge af arbejdsskaden. Det varige mén afgøres ud fra en méngradstabel. Erstatning for tab af erhvervsevne får du, hvis du enten helt eller delvist mister evnen til at skaffe dig indtægt ved arbejde.

Bemærk dog, at for at du kan få erstatning for tab af erhvervsevnen, skal den være reduceret med mindst 15 %.

Tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte

Du kan kun få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du ikke får fuld løn fra din arbejdsgiver, og hvis din arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for skaden.

Erstatning for svie og smerte kan du også kun få dækket af din arbejdsgiver, hvis vedkommende kan gøres ansvarlig for, at skaden er sket.

For at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er det derfor vigtigt, at din arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for din skade. Ellers kan du ikke modtage erstatning.

Hvis din arbejdsskade ikke anerkendes

Hvis du ikke er enig, har du ret til at anke en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Desuden kan du, hvis der efter en afgørelse sker væsentlige ændringer i din tilstand inden for 5 år fra afgørelsen, søge om at få sagen genoptaget.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør, om betingelsen for genoptagelse er til stede. Denne afgørelse kan også ankes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Chikane og mobning på arbejdspladsen kan foreligge i mange former.

Uanset hvad, er det ikke tilladt. Dette følger af bl.a. reglerne i Ligebehandlingsloven, som behandler chikane herunder sexchikane, ligesom reglerne i Forskelsbehandlingsloven sætter rammerne for, hvordan arbejdsgiveren skal behandle medarbejdere, der har et handicap, en anden religiøs overbevisning, etnisk oprindelse m.m.

Derudover finder reglerne i Arbejdsmiljøloven anvendelse, hvis der eksempelvis er tale om mobning imellem medarbejderne, da det er arbejdsgiverens pligt at sikre ”et sikkert og sundt arbejdsmiljø”.

Seksuel chikane

En af de mest udbredte former for chikane er desværre seksuel chikane. Ligebehandlingsloven indeholder et direkte forbud imod sexchikane.

Seksuel chikane på din arbejdsplads skal altid anses som mobning. Det er vigtigt at gribe ind med det samme, hvis du eller en af dine kolleger bliver udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen.

Der er tale om seksuel chikane, når en person - regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange - på grov vis udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende.

Uanset graden af chikanen, er det altid vigtigt at gøre noget ved det hurtigst muligt, inden det udvikler sig.

Sexisme

Begrebet sexisme bruges oftest om seksuelle tilnærmelser, uønskede berøreringer eller kommentarer af seksuel karakter, der sker i et under-/overordnelsesforhold, hvor den, der udøver sexismen, typisk er i en magtposition til den, det går ud over.

Det kan være svært at skelne over for den deciderede seksuelle chikane, men oftest vil sexismen ikke kunne rammes af reglerne i Ligebehandlingsloven, selvom det kan virke mindst lige så krænkende for den enkelte.

Når det drejer sig om sexisme, er det også vigtigt at bringe forholdene frem i lyset, for kun på den måde kan der sættes en stopper for det.

Da det kan være ens leder, der udøver sexismen, kan det være vanskeligt at gå til ham eller hende direkte, men det er vigtigt, at du siger fra. I stedet kan du kontakte din arbejdsmiljørepræsentant eller Frie.

Hvordan påvirker sexchikane dig?

Der er ingen tvivl om, at sexchikane har en alvorlig indflydelse på dem, der bliver forulempet. Det er en situation, hvor du kan føle sig magtesløs og krænket, og sexchikane er som oftest ledsaget af en lang række af symptomer hos den forulempede.

Disse bivirkninger kan vise sig som angst, mangel på selvtillid, hjertebanken og maveproblemer. Det kan i sidste ende føre til sygemeldinger, og på længere sigt kan sexchikanen også føre til opsigelser.

Derfor er det vigtigt, at du får gjort noget ved det med det samme, således at disse yderste konsekvenser kan blive undgået.

Hvad skal du gøre, hvis du føler dig chikaneret?

Hvis du skulle stå i den situation, at du føler dig chikaneret, er det først og fremmest vigtigt, at du klart siger fra over for den, der udøver chikanen.

Ofte vil din kollega, chef eller arbejdsgiver ikke mene, at vedkommende gør noget galt, og det er derfor nødvendigt at tydeliggøre over for denne, at din grænse er blevet overskredet.

Det er din mening, der betyder noget.

Det vil ofte også først blive betragtet som egentlig chikane, hvis det er noget der finder sted flere gange, og i mange tilfælde vil chikanen ophøre, når du gør opmærksom på, at opførslen er uacceptabel.

Hvis det ikke er din arbejdsgiver, der chikanerer, er det vigtigt at inddrage ham eller hende i problemerne, således at denne bliver gjort opmærksom på det. Uden viden om problemet kan din arbejdsgiver nemlig ikke skride til handling. Din arbejdsgiver kan også blive stillet til ansvar, hvis situationen ikke kan ordnes internt på arbejdspladsen.

Forsætter chikanen selvom du har henvendt dig til den, der chikanerer dig og din arbejdsgiver, så skal du kontakte Frie. Vi kan hjælpe dig med at finde en løsning.

For at du kan trives på din arbejdsplads, skal det psykiske arbejdsmiljø være i orden. Det betyder, at der ud over at være styr på det fysiske arbejdsmiljø, såsom indeklima og ordentlige materialer, også skal være et ordentligt psykisk arbejdsmiljø, som du og dine kolleger kan trives i. I skal jo trods alt være der i lang tid, så det er vigtigt, at I føler jer godt tilpas.

Både du og dine kolleger har et ansvar for at skabe et sundt arbejdsmiljø for alle på arbejdspladsen. Men i sidste ende er ansvaret arbejdsgiverens. Dette fremgår bl.a. af reglerne i Arbejdsmiljølovens § 1, hvorefter loven skal sikre ”et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”.

Bestemmelsen ligestiller på den måde det psykisk arbejdsmiljø med det fysiske, men siger også, at begge dele skal følge med udviklingen i samfundet. Hvad der var acceptabelt i går, er muligt ikke tidssvarende i dag.

Loven dikterer ikke direkte, hvordan arbejdet bliver udført, hvordan maskiner skal indrettes forsvarligt, eller hvordan det psykiske arbejdsmiljø for den sags skyld måles, men Arbejdstilsynet har i forskellige vejledninger fastsat retningslinjer som - hvis de ikke følges af virksomheden - ofte vil være udtryk for, at virksomheden ikke har det rette arbejdsmiljø. Vejledningerne kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Mere end 10 ansatte

Hvis der på den enkelte arbejdsplads er mere end 10 ansatte, skal arbejdet med arbejdsmiljø organiseres i en arbejdsmiljøorganisation (AMO). AMO består af medarbejdervalgte repræsentanter og repræsentanter fra ledelsen. Du kan altid stille krav om, at der bliver etableret en arbejdsmiljøorganisation, og du er som valgt medlem i vidt omfang beskyttet mod afskedigelse.

Der er mange faktorer, som kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Det kan eksempelvis være forholdet til din chef, kolleger, kunder eller andre, som du samarbejder med. Det psykiske arbejdsmiljø kan også relatere sig til organiseringen eller indholdet af dit arbejde.

Det er vigtigt, at du har den rette tid til at løse dine opgaver, og at du ikke føler dig presset og stresset. 

Hvis der er et godt psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads, vil det automatisk komme til at fremme din glæde ved at arbejde. På samme tid vil du også blive bedre rustet til at håndtere komplicerede opgaver.

Derfor skal du altid tage det alvorligt og kontakte din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du oplever vedvarende problemer med det psykiske arbejdsmiljø på dit arbejde. Fries juridiske afdeling kan også hjælpe dig.

Bekendtgørelse

Pr. 1. november 2020 er der desuden gennemført en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som samler de vigtigste regler op og præciserer kravene til det psykiske arbejdsmiljø.

Dette gør det nemt for både virksomhederne og dig som lønmodtager at se, hvilke regler der er særligt centrale, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø.

Du finder bekendtgørelsen på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Hvis du arbejder på en klinik, et kontor eller et andet sted, hvor du ofte befinder dig i den samme position, er det en god idé at lave nogle øvelser og bevæge dig, så du kan holde din krop sund hele arbejdslivet og dermed undgå skader.

Ifølge fysioterapeuten Henny Skovbjerg, der i mere end 30 år har haft sin egen klinik og har set talrige skader på blandt andet nakke, skuldre og ryg ved for meget stillesiddende arbejde, er den bedste arbejdsstilling altid den næste.

Det understreger blot vigtigheden af, at du ikke gror fast i stolen. Så vidt som muligt skal du skifte stilling hver halve time, og hvis du kan, og muligheden er der, skal du helst røre dig lidt for at aktivere dine muskler og for at undgå skader.

• Gå væk fra din plads hver halve time og stræk dig - lav nogle skuldre- og nakkeøvelser. Under "4 gode råd fra fysioterapeuten" kan du få inspiration til øvelser.
• Forsøg at ændre din stilling cirka hver halve time. Vær bevidst om, hvis du har en tendens til at "låse dig fast" i en bestemt stilling.
• Hæv dit bord cirka hver 2. time - kom op i stående stilling. Fordel vægten på begge ben, stå ikke på hælene. Læg gerne vægten frem/tilbage og fra side til side. ​

4 gode råd fra fysioterapeuten

1. Korrekt siddestilling
   Hvis du sidder meget ned, er det vigtigt at du sidder korrekt. Din stol skal have en højde, så underarmene hviler afslappet på bordet, og albuerne skal være i en vinkel på lidt over 90 grader. Fødderne skal være i gulvet, og stolesædet skal være afrundet fortil og må max. støtte på den bagerste 2/3-del af låret.
   
   
2. Brug bolden
   At sidde på en stor bold giver mulighed for flere bevægelser i siddestillingen - både for krop og ben. Det forbedrer blodgennemstrømningen og aktiverer muskler og led.
   
   
3. Øvelser
   Lændesvaj: Sæt hænderne i lænden med fingerspidserne pegende mod hinanden og bøj ryggen tilbage over hænderne. Mærk et stræk over ryggens små led, der trykkes sammen i den siddende stilling. Det aflaster og giver et bedre flow af energi gennem ryggen.
   
   Nakken: Stræk din nakke ved at trække hagen ind. Stil dig eventuelt op ad en væg, så du mærker, at skulderblade og baghoved rører væggen, så du får en automatisk korrektion af ryggens naturlige stilling.
   
   
4. Find balancen med en Steppie/stå op
   En Steppie udfordrer balancen, hvilket betyder, at dine led- og muskelsanser bliver aktiveret, og blodgennemstrømning og ilttilførsel til muskler og led øges. Uanset om I har en Steppie på kontoret, er det altid en god idé at komme op at stå hver dag. Bliver du træt i benene, så sæt dig ned igen. Det er nemlig vigtigt, at du ikke kommer til at "hænge" i hofterne eller på bordet. Det er afvekslingen, der giver en effekt. Ikke nødvendigvis hvor længe du står.