-
Hjemmearbejdsplads
Har du ret til at arbejde hjemme? Hvad sker der, hvis arbejdsudstyret går i stykker?
Få svar på dine spørgsmål om hjemmearbejde og hjemmearbejdspladsen.
Hjemmearbejdsplads
Emner
Medmindre det er en del af din ansættelseskontrakt, har du ikke ret til at arbejde hjemme.
Muligheden for at arbejde hjemme betragtes generelt som et gode, som din arbejdsgiver kan tilbyde eller trække tilbage.
På den anden side har du heller ikke pligt til at arbejde hjemmefra, medmindre det er aftalt.
Det afhænger af, hvor meget du arbejder hjemmefra. Hvis du arbejder en dag om ugen eller mere hjemme, er din hjemmearbejdsplads omfattet af de samme regler som din almindelige arbejdsplads – det vil sige arbejdsmiljøloven. Dermed skal din arbejdsgiver sikre, at du har de rette arbejdsredskaber og et sundt og sikkert arbejdsmiljø på din hjemmearbejdsplads.
Læs mere under Arbejdsmiljø og arbejdsskader.
Ikke formelt. Men du har ret til et bord, der kan indstilles til dig, hvilket i realiteten betyder et hæve-sænkebord.
Som udgangspunkt er det din arbejdsgiver, der bærer risikoen, hvis dine arbejdsredskaber, fx skærm, stol, bord, computer eller tablet, går i stykker. Det betyder, at du ikke kan pålægges at erstatte udstyret, hvis det går i stykker ved et uheld.
Men hvis du handler med "grov uagtsomhed", som det hedder i juraen, kan du blive pålagt at erstatte udstyret. Det vil sige, at hvis du ikke passer almindeligt fornuftigt på dine ting, kan du alligevel have et erstatningsansvar.
Hvis du fx klikker på links fra ukendte afsendere, der medfører, at din computer bliver udsat for cyberangreb, kan udgiften til at rense computeren være din.
Også her gælder det dog, at hvis du ikke med rimelighed har gjort, hvad du kunne for at forhindre, at dine børn kommer til at ødelægge udstyret, kan du være ansvarlig. Hvis du fx sætter en bærbar computer på dit stuebord i børnehøjde, og dine børn kaster den på gulvet, kan du være ansvarlig, fordi du burde have forudset, at det kunne gå galt.
Hvis det er din arbejdsgivers ønske, at du arbejder hjemme, er udgangspunktet for at forhandle sig til en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse dog bedre, end hvis det er dit ønske at arbejde hjemme.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.