Der findes forskellige retningslinjer for, hvornår du har mulighed for at gå på efterløn. Det hele afhænger af, hvornår du er født.

På denne side finder du alt om, hvad du får udbetalt, hvornår du kan vælge at gå på efterløn, og hvordan din pension bliver modregnet i efterlønnen, hvis du er født i 1957 eller 1958.

Du kan også læse om de medlemskrav, der er for at kunne modtage efterløn.

Efterlønsbevis

Når du opfylder alle betingelserne for at gå på efterløn og har ramt efterlønsalderen på 63 år, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. Dette efterlønsbevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, også selvom du senere skulle blive syg. 

Når du så har modtaget dit efterlønsbevis, eller når du har valgt at gå på efterløn, bliver du fritaget for at betale efterlønsbidrag.

Udskydelsesreglen

Denne regel går ud på, at du har mulighed for at udskyde din efterløn i mindst år, fra du har fået dit efterlønsbevis, til du er fyldt mindst 64 år. 

I den periode skal du, hvis du er fuldtidsforsikret, arbejde mindst 1.560 løntimer. 1.248 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Du skal dog være opmærksom på, at arbejdstimer fra ustøttet arbejde tæller med i udskydelsesreglen. Det vil sige, at hvis du har haft et seniorjob eller et løntilskudsjob, vil dine timer herfra ikke tælle med i udskydelsesreglen. 

Reglen har også betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Du vil modtage den samme sats i hele efterlønsperioden, men satsen vil afhænge af din indtjening og af hvornår, du vælger at gå på efterløn.

Går du på efterløn, før du fylder 64 år og uden at opfylde udskydelsesreglen, vil dit grundbeløb i efterløn være 91 % satsen på op til 18.527 kr./md. som fuldtidsforsikret. Vælger du at gå på efterløn som deltidsforsikret uden at opfylde udskydelsesreglen, vil din efterløn på 91 % af satsen være på op til 12.351 kr./md.

Vær opmærksom på, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre. Uanset hvornår du vælger at gå på efterløn.

Hvis du skulle vælge at gå på efterløn, har du stadig mulighed for at arbejde ved siden af. Du kan nemlig få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned. Er du derimod deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Det betyder altså, at du kan supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for løntimer og andet har ret til efterløn i måneden for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret, har du ret til minimum 12 timer i efterløn. 

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har mulighed for at optjene til den skattefri præmie ved at udskyde din efterløn i mindst 1 år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen. 

I samme periode skal du dog som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret have arbejdet i henholdsvis mindst 1.560 løntimer eller 1.248 løntimer. Hvis du har en selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal du have arbejdet mindst 1560 timer. 

Hver gang du, efter du har opfyldt udskydelsesreglen, arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid (2024-beløb).

Hvis du beslutter dig for at gå på efterløn, kan du ikke længere optjene præmiepræmier, med mindre du udskyder din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis. I perioden på de 2 år, skal du arbejde mindst 3.120 timer (deltidsforsikrede mindst 2.496 timer), og mindst 104 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, hvis du er selvstændig.

Den skattefri præmie vil du få udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for 25 år. De 25 år regnes fra den dag, du ønsker at gå på efterløn eller få et efterlønsbevis.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn. Hvis du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, er det kun perioden med medlemskab, der skal udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
• Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
• Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.

På denne side finder du alt om, hvad du får udbetalt, hvornår du kan vælge at gå på efterløn, og hvordan din pension bliver modregnet i efterlønnen, hvis du er født januar til juni 1959.

Du kan også læse om de medlemskrav, der er for at kunne modtage efterløn.

Efterlønsbevis

Når du opfylder alle betingelserne for at gå på efterløn og har ramt efterlønsalderen på 63 ½ år, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. Dette efterlønsbevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, også selvom du senere skulle blive syg. 

Når du så har modtaget dit efterlønsbevis, eller når du har valgt at gå på efterløn, bliver du fritaget for at betale efterlønsbidrag.

Udskydelsesreglen

Udskydelsesreglen går ud på, at du udskyder din efterløn i mindst ½ år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis. I den periode skal du så arbejde mindst 780 løntimer som fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 624 timer. Arbejder du som selvstændig, skal du have arbejdet mindst 26 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Er du i tvivl om, hvad selvstændig virksomhed i væsentligt omfang betyder, kan du få et overblik over dette under Find svar for selvstændige.

Kun arbejdstimer fra ustøttet arbejde tæller med til udskydelsesreglen. Arbejde i eksempelvis løntilskudsjob og seniorjob tæller derfor ikke med til optjening af timer til udskydelsesreglen. 

Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Du vil modtage den samme sats hele efterlønsperioden, men hvad du modtager afhænger af din indtjening samt hvornår, du vælger at gå på efterløn. 

Vælger du at gå på efterløn, før du fylder 64 år og uden at opfylde udskydelsesreglen, vil dit grundbeløb i efterløn være 91 % satsen på op til 18.527 kr./md. som fuldtidsforsikret og 12.351 kr./md. som deltidsforsikret. 

Hvis du arbejder i 780 timer inden for mindst ½ år, efter du har modtaget dit efterlønsbevis (dvs. du fortsætter med at arbejde og udskyder din efterløn, til du som minimum er fyldt 64 år), vil dit grundbeløb i efterløn være 100 % satsen på op til 20.359 kr./md., og 13.573 kr./md. som deltidsforsikret.

Du skal du være opmærksom på, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre. Uanset hvornår du går på efterløn.

Når du går på efterløn har du muligheden for at arbejde ved siden af. Du kan nemlig få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i en pågældende måned. Hvis du er deltidsforsikret, har du muligheden for at få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Det betyder, at du har mulighed for at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag fra løntimer og andet har muligheden for at få efterløn for minimum 14,8 timer om måneden. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har mulighed for at optjene til den skattefri præmie ved at udskyde din efterløn i mindst 1 år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen. 

I samme periode skal du dog som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret have arbejdet i henholdsvis mindst 1.560 løntimer eller 1.248 løntimer. Hvis du har en selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal du have arbejdet mindst 1560 timer. 

Hver gang du, efter du har opfyldt udskydelsesreglen, arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid (2024-beløb).

Hvis du beslutter dig for at gå på efterløn, kan du ikke længere optjene præmiepræmier, med mindre du udskyder din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis. I perioden på de 2 år, skal du arbejde mindst 3.120 timer (deltidsforsikrede mindst 2.496 timer), og mindst 104 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, hvis du er selvstændig.

Den skattefri præmie vil du få udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
• Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.

Der findes forskellige retningslinjer for, hvornår du har mulighed for at gå på efterløn. Det hele afhænger af, hvornår du er født.

På denne side finder du alt om, hvad du får udbetalt, hvornår du kan vælge at gå på efterløn, og hvordan din pension bliver modregnet i efterlønnen, hvis du er født i 1957 eller 1958.

Du kan også læse om de medlemskrav, der er for at kunne modtage efterløn.

Efterlønsbevis

Du vil modtage et efterlønsbevis fra din a-kasse, når du når efterlønsalderen, som er 64 år, og hvis du i øvrigt opfylder de andre betingelser der er, for at kunne få lov til at gå på efterløn. 

Dette bevis giver dig ret til blandt andet at gå på efterløn, også selvom du senere bliver syg. 

Når du har modtaget dit efterlønsbevis, eller når du har besluttet dig for at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. 

Hvad kan du få i efterløn?

Når du vælger at gå på efterløn, vil du modtage den samme sats i hele efterlønsperioden. 

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 20.359 kr./md., hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret lyder beløbet på 13.573 kr./md..

Du skal dog huske, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn. 

Du kan stadig arbejde, selvom du beslutter dig for at gå på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Du har altså ret til at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for dine løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har mulighed for at optjene til den skattefri præmie ved at udskyde din efterløn i mindst 1 år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen. 

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid - 2024-beløb), indtil du går på efterløn.

Når du er gået på efterløn, kan du nemlig ikke længere optjene præmieportioner, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, at du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år, skal du have arbejdet mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet minimum 2.496 timer. 

Når du har optjent denne skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Er du født fra den 2. juli 1962, har du mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Er du født fra juli 1960, kan du muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Er du født mellem januar 1963 og juni 1964, så kan du her læse mere om dine muligheder for at gå på efterløn. 

Her har vi skrevet de vigtigste informationer om, hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, hvornår du kan gå på efterløn, og du kan også læse mere om de medlemskrav, der er for at kunne få efterløn.

Efterlønsbevis

Når du har nået din efterlønsalder på 65 år, og du derudover opfylder alle de krav der er for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. 

Efterlønsbeviset giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, selv om du senere skulle gå hen og blive syg. 

Når du har fået dit efterlønsbevis, eller vælger at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag til a-kassen.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du vælger at gå på efterløn, vil du modtage den samme sats i hele efterlønsperioden. 

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 20.359 kr./md., hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret lyder beløbet på 13.573 kr./md.

Du skal dog huske, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn. 

Du kan stadig arbejde, selvom du beslutter dig for at gå på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Du har altså ret til at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for dine løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har mulighed for at optjene til den skattefri præmie ved at udskyde din efterløn i mindst 1 år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen. 

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid - 2024-beløb), indtil du går på efterløn.

Når du er gået på efterløn, kan du nemlig ikke længere optjene præmieportioner, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, at du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år, skal du have arbejdet mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet minimum 2.496 timer. 

Når du har optjent denne skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Er du født mellem juli 1964 og december 1966, så kan du her læse mere om dine muligheder for at gå på efterløn. 

Her har vi skrevet de vigtigste informationer om, hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, hvornår du kan gå på efterløn, og du kan også læse mere om de medlemskrav, der er for at kunne få efterløn.

Efterlønsbevis

Når du har nået din efterlønsalder på 65 år, og du derudover opfylder alle de krav der er for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. 

Efterlønsbeviset giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, selv om du senere skulle gå hen og blive syg. 

Når du har fået dit efterlønsbevis, eller vælger at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag til a-kassen.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du vælger at gå på efterløn, vil du modtage den samme sats i hele efterlønsperioden. 

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 20.359 kr./md., hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret lyder beløbet på 13.573 kr./md.

Du skal dog huske, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn. 

Du kan stadig arbejde, selvom du beslutter dig for at gå på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Du har altså ret til at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for dine løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Når du når din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie på det arbejde, du har.

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid - 2024-beløb), indtil du går på efterløn.

Du kan ikke længere optjene pengepræmier, hvis du går på efterløn, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år skal du arbejde mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du derimod er deltidsforsikret, skal du arbejde mindst 2.496 timer.

Når du har optjent denne skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Er du født mellem januar 1967 og december 1975, så kan du her læse mere om dine muligheder for at gå på efterløn. 

Her har vi skrevet de vigtigste informationer om, hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, hvornår du kan gå på efterløn, og du kan også læse mere om de medlemskrav, der er for at kunne få efterløn.

Efterlønsbevis

Er du født fra den januar 1967 og frem, er din efterlønsalder 66 år og folkepensionsalderen 69 år.

Er du født i 1972 og senere, er der mulighed for, at der sker en yderligere stigning i efterlønsalderen til 67 år og folkepensionsalderen til 70 år. Dette sker, hvis danskernes gennemsnitlige levetid fortsat øges. Det besluttes endeligt af Folketinget i 2025.

Derfor er det svært allerede nu at sige, hvornår du har mulighed for at gå på efterløn.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du vælger at gå på efterløn, vil du modtage den samme sats i hele efterlønsperioden. 

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 20.359 kr./md., hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret lyder beløbet på 13.573 kr./md.

Du skal dog huske, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn. 

Du kan stadig arbejde, selvom du beslutter dig for at gå på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Du har altså ret til at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for dine løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Når du når din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie på det arbejde, du har.

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid - 2024-beløb), indtil du går på efterløn.

Du kan ikke længere optjene pengepræmier, hvis du går på efterløn, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år skal du arbejde mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du derimod er deltidsforsikret, skal du arbejde mindst 2.496 timer.

Når du har optjent denne skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Er du født i enten 1976 eller 1977, så kan du her læse mere om dine muligheder for at gå på efterløn. 

Her har vi skrevet de vigtigste informationer om, hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, hvornår du kan gå på efterløn, og du kan også læse mere om de medlemskrav, der er for at kunne få efterløn.

Efterlønsbevis

Når du når din efterlønsalder og i øvrigt ligeledes opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra din a-kasse. Dette efterlønsbevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, også selvom at du senere skulle blive syg. 

Når du har fået dit efterlønsbevis fra a-kassen, eller når du vælger at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du vælger at gå på efterløn, vil du modtage den samme sats i hele efterlønsperioden. 

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 20.359 kr./md., hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret lyder beløbet på 13.573 kr./md.

Du skal dog huske, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn. 

Du kan stadig arbejde, selvom du beslutter dig for at gå på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Du har altså ret til at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for dine løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Når du når din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie på det arbejde, du har.

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid - 2024-beløb), indtil du går på efterløn.

Du kan ikke længere optjene pengepræmier, hvis du går på efterløn, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år skal du arbejde mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du derimod er deltidsforsikret, skal du arbejde mindst 2.496 timer.

Når du har optjent denne skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 30 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag senest fra du fyldte 32 år.
• Du har mulighed for at holde pause, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag undervejs, da den samlede periode max skal udgøre 30 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Er du født i 1978 og senere, så kan du her læse mere om dine muligheder for at gå på efterløn. 

Her har vi skrevet de vigtigste informationer om, hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, hvornår du kan gå på efterløn, og du kan også læse mere om de medlemskrav, der er for at kunne få efterløn.

Efterlønsbevis

Når du når din efterlønsalder og i øvrigt ligeledes opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra din a-kasse. Dette efterlønsbevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, også selvom at du senere skulle blive syg. 

Når du har fået dit efterlønsbevis fra a-kassen, eller når du vælger at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du vælger at gå på efterløn, vil du modtage den samme sats i hele efterlønsperioden. 

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 20.359 kr./md., hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret lyder beløbet på 13.573 kr./md.

Du skal dog huske, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn. 

Du kan stadig arbejde, selvom du beslutter dig for at gå på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. 

Du har altså ret til at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for dine løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden – dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet. 

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Når du når din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie på det arbejde, du har.

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 175.876 kr. fuldtid /117.276 kr. deltid - 2024-beløb), indtil du går på efterløn.

Du kan ikke længere optjene pengepræmier, hvis du går på efterløn, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år skal du arbejde mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du derimod er deltidsforsikret, skal du arbejde mindst 2.496 timer.

Når du har optjent denne skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal tilmeldes betaling af efterlønsbidrag, senest fra du fylder 30 år.
• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 30 år.
• Du har mulighed for at holde pause, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag undervejs, da den samlede periode max skal udgøre 30 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.