Hvis du bliver syg, er det din pligt at meddele det til din arbejdsgiver med det samme. 

Hvordan du skal sygemelde dig, kan din arbejdsgiver have allerede fastsatte retningslinjer for. Disse retningslinjer kan eksempelvis fremgå af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog. 

Det er meget vigtigt, at du til enhver tid overholder de regler, der er oplyst angående sygemeldinger, da du ellers risikerer bortvisning fra din arbejdsplads. Så sørg altid for at være godt sat ind i proceduren. 

Lægeerklæring?

Nogle virksomheder kræver mere end andre i forhold til sygdom. I din ansættelseskontrakt eller i din arbejdsplads’ personalehåndbog kan der eksempelvis være angivet nogle regler for, hvorvidt du er forpligtet til at aflevere en lægeerklæring til din arbejdsgiver, hvis du har været syg i en bestemt periode. 

Derudover kan der også være fastsatte regler for, hvem du skal sygemelde dig til, og om du skal sygemelde dig hver dag i den periode, du er syg, eller om du kan nøjes med at sygemelde dig én gang, indtil du melder dig rask igen hos din arbejdsgiver. 

Spørg din arbejdsgiver

Er der ikke angivet nogle regler eller procedure for, hvad du skal gøre i tilfælde af sygdom, er det en god ide at få dette afklaret med din arbejdsgiver, så der ikke opstår nogle misforståelser første gang, du skal melde dig syg. 

Hvis du skal sygemelde dig telefonisk til din arbejdsgiver, er det en rigtig god ide at få en skriftlig bekræftelse på, at din arbejdsgiver nu har modtaget din sygemelding. På den måde undgår du, at der opstår den mindste tvivl om, at du har meldt dig syg, og hvornår sygemeldingen er trådt i kraft.

Når du melder dig syg, har din arbejdsgiver aldrig krav på at vide, hvad du fejler. Det betyder, at du ikke er forpligtet til at fortælle vedkommende grunden til din sygemelding, også selvom denne skulle spørge ind til det.

Er du ansat som funktionær i en virksomhed, har du jf. funktionærloven krav på at få fuld løn, hvis du er syg.

Er du helt eller delvist provisionslønnet, har du ligeledes ret til at modtage provision under sygdom. 

Er du provisionslønnet og bliver syg, vil den provision, du skal have udbetalt i din sygdomsperiode, være den provision, som du antageligt ville have tjent, hvis du ikke havde sygemeldt dig.

Ikke funktionæransat

Er du ikke funktionæransat, vil din ret til løn under sygdom afhænge helt og holdent af, hvad der er angivet i den ansættelseskontrakt. I din ansættelseskontrakt kan der eksempelvis være angivet, om du er berettiget til at modtage sygedagpenge under sygdom. 

Hvis du er berettiget til at modtage sygedagpenge, skal du dog være opmærksom på, om du skal modtage sygedagpengene fra din arbejdsgiver eller fra kommune. Det er længden af dit ansættelsesforhold, der er afgørende for dine rettigheder i forhold til sygedagpenge. 

Det er vigtigt, at du har styr på, hvor dine sygedagpenge skal komme fra, således at du kan kontakte enten din arbejdsplads eller bopælskommune, hvis du skal have sygedagpenge i tilfælde af sygdom.

En lægeerklæring er en skriftlig erklæring, som din læge udarbejder i tilfælde af, at du skulle blive syg. 

Du kan blive pålagt at fremskaffe en lægeerklæring af din arbejder allerede fra din første sygdomsdag. Det kan han anmode om som dokumentation for, at du ikke er i stand til at arbejde. 

Forlanger din arbejdsplads en lægeerklæring i forbindelse med din sygdom, så er det din arbejdsgiver, der skal betale for den og ikke dig selv. 

Anmoder din arbejdsgiver om at få en lægerklæring, skal du altid sørge for at få anmodningen på skrift. Hvis du har det, bliver det straks nemmere for din læge at vide, hvilken type lægeerklæring din arbejdsgiver ønsker at modtage. På den måde ved din læge også, hvem regningen skal sendes til, hvilken sygdomsperiode din arbejdsgiver ønsker lægens vurdering af, og om hvorvidt der ønskes en prognose for, hvornår du er rask nok til at vende tilbage til din arbejdsplads.

Der findes tre forskellige lægeerklæringer

Friattest

Friattesten er en bekræftelse fra din læge på, at dit fravær fra din arbejdsplads skyldes sygdom. 

Friattesten indeholder også lægens vurdering af, hvor længe du forventes at være sygemeldt fra dit arbejde.

Mulighedserklæring

En mulighedserklæring beskriver de arbejdsopgaver, som du kan udføre på trods af din sygdom. 

Din arbejdsgiver kan når som helst i sygdomsforløbet anmode om at modtage en mulighedserklæring fra din læge, som består af to dele.

Første del udfyldes af medarbejderen og arbejdsgiveren efter en samtale. Her beskrives, hvilke af dine jobfunktioner er påvirket af din sygdom, samt hvilke initiativer din arbejdsgiver kan foretage, så du kan varetage en eller flere af jobfunktionerne.

Anden del af erklæringen udfyldes af din egen læge efter en samtale med dig. Din læge vurderer, hvilke jobfunktioner din sygdom afgrænser dig fra, og hvilke arbejdsmuligheder du har. Lægen kan også foreslå initiativer, der hjælper dig med at komme tilbage på dit arbejde.

Formålet med mulighedserklæringen er at klarlægge de arbejdsopgaver, du trods sygdommen kan udføre samt fastholde dig i jobbet.

Varighedsattest

Er din arbejdsplads omfattet af funktionærloven, det vil sige, at du er ansat som funktionær, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom bede dig om at få lavet en varighedsattest hos din læge. 

I en varighedsattest angiver en læge prognosen for dit sygefravær. 

Din arbejdsgiver bestemmer, om varighedsattesten skal udfyldes af din egen læge eller af en specialist. Dog kan din arbejdsgiver ikke bestemme, hvilken specialist der skal udfylde attesten. Det kan du derimod frit bestemme selv.

Anmoder din arbejdsgiver om at få lavet en varighedsattest, er det ligeledes denne der fastsætter, hvornår du skal aflevere attesten. Det er meget vigtigt, at du overholder den angivne frist, da du ellers risikere bortvisning fra din arbejdsplads. 

Kan du ikke fremskaffe attesten inden for tidsfristen, skal du meddele dette til din arbejdsgiver sammen med en begrundelse for, hvorfor du ikke kan overholde fristen.

Når du er sygemeldt, er du som udgangspunkt ikke beskyttet mod at blive opsagt fra din arbejdsplads. Det betyder, at din arbejdsgiver kan opsige dig, selvom du er sygemeldt fra dit arbejde. 

Hvis du skulle blive opsagt, mens du er sygemeldt, er funktionærlovens regler om saglig opsigelse stadig gældende. Det betyder, at din arbejdsgivers begrundelse for at opsige dig, skal være saglig. 

En opsigelse kan sagligt begrundes med sygdom, hvis der i dette tilfælde er tale om længerevarende sygdom. 

Derudover kan en opsigelse ligeledes sagligt begrundes, hvis du eller din læge tilkendegiver, at der ikke er udsigt til, at du vender tilbage til dit arbejde på grund af sygdom. Derfor kan din arbejdsgiver vælge at opsige dig, hvis denne ikke kan få din arbejdskraft tilbage inden for den nærmeste fremtid. 

Din arbejdsgiver kan også opsige dig, mens du er syg, hvis opsigelsen skyldes omstruktureringer i virksomheden. 

Hvis din arbejdsgiver derimod opsiger dig efter kort tids sygdom, kan det ikke sagligt begrundes. Oplever du dette, skal du kontakte Frie med det samme.

120-dagesreglen giver din arbejdsgiver lov til at opsige dig, hvis du har været syg i 120 dage inden for de sidste 12 måneder og samtidig har modtaget løn. 

Din arbejdsgiver har med 120-dagesreglen mulighed for at opsige dig med kun 1 måneds varsel. Dette korte opsigelsesvarsel gælder, uanset hvor længe du har været ansat. 

For at din arbejdsgiver skal kunne opsige dig på baggrund af 120-dagesrelgen, skal denne præcist kunne dokumentere dit sygefravær. Du skal ligeledes være sygemeldt i det øjeblik, du modtager opsigelsen. 

Derfor er det også en rigtig god ide for dig som lønmodtager at holde regnskab over dine timer og sygedage, således at du nemmere kan gøre indsigelse mod din arbejdsgiver, hvis du skulle blive opsagt på baggrund af 120-dagesreglen. Det kan du gøre ved eventuelt at have et skema eller lignende, hvori du notere dit fravær.

Kriterier og optælling af 120 sygedage

• Opsigelse efter 120-dagesreglen kan tidligst ske efter udløbet af den 120. sygedag.
• Ved beregning af 120 sygedage medregnes også søn- og helligdage, såfremt medarbejderen er syg omkring weekenden eller helligdagene (altså før og efter).
• Graviditetsbetinget fravær må ikke tælles med, da det vil være i strid med ligebehandlingsloven.

Sygemelder du dig fra din arbejdsplads, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en såkaldt sygesamtale senest 4 uger efter din første sygedag. 

Det er en samtale, hvor du og din arbejdsgiver taler om dit fravær og om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet igen. 

Sygesamtalen skal også holdes, således at din arbejdsgiver får en række informationer fra dig, som denne kan give videre til kommunen. 

Din arbejdsgiver skal blandt andet oplyse kommunen, hvis din sygemelding forventes at vare mere end otte uger. Det kan give kommunen en indikation af, om du har brugt for en særlig indsats for at komme tilbage til din arbejdsplads. 

Det er vigtigt at huske på, at din arbejdsgiver på intet tidspunkt må spørge ind til din sygdoms karakter. Det betyder, at arbejdsgiver ikke må spørge ind til, hvad du fejler, og hvilken behandling du får. 

Det er oplysninger, der er af privat karakter, og din arbejdsgiver har ikke krav på at vide det. 

Din arbejdsgiver må dog godt spørge ind til, hvilke arbejdsfunktioner du kan varetage på trods af sygdommen. Din arbejdsgiver må også godt spørge ind til, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan afhjælpe de begrænsninger, sygdommen medfører.

Sygesamtalen er altså en samtale, der har fokus på dit arbejde, dine arbejdsfunktioner og naturligvis også udsigterne til, at du kommer tilbage til arbejdspladsen. Dens fokus er ikke på din sygdom. 

Hvis du er i en opsagt stilling, og der på din første sygedag er mindre end 8 uger til, at du fratræder din stilling, er der ikke noget krav om, at din arbejdsgiver skal indkalde dig til en sygesamtale. 

Din arbejdsgiver kan dog vælge at gøre det alligevel.

Som medlem af fagforeningen Frie kan du få målrettet hjælp til at håndtere dit sygdomsforløb. 

Vi har en lang række kompetente repræsentanter, som sidder klar til at hjælpe dig med eksempelvis at forstå reglerne inden for fravær grundet sygdom.

Har du akut brug for hjælp under sygdom, kan du kontakte Fries juridiske afdeling på 63 13 85 50.