At få arbejde og fritid til at gå op i en højere enhed handler om at finde den rette balance.

Alle drømmer om at klare sig godt på arbejdet, samtidig med at have overskud i fritiden til venner, familie, hobbyer og interesser. Men det kan være svært at finde tid til det hele. 

Desværre sker det ofte, at arbejdet enten direkte eller indirekte bliver taget med hjem, når arbejdsdagen er slut. Måske har du en uafsluttet opgave, du føler er nødvendig at færdiggøre. En SMS fra en kollega og en mail fra din chef tager din opmærksomhed fra din familie eller fra din fritidsinteresse for en stund, og måske spekulerer du over næste dags opgaver og deadlines.

Selv den mindste forstyrrelse skaber ubalance i hverdagen, og de får dig til at gruble over arbejdet på et tidspunkt, hvor du i stedet burde slappe af og bruge tiden på alt andet end dit arbejde.

Er du en af dem, der tager arbejdet med dig hjem lidt for tit? Eller får du ofte notifikationer af den ene og anden slags fra din arbejdsplads? Så kender du måske til følelsen af ikke at være tilstrækkelig.

For hvor går grænsen mellem dit arbejde og din fritid? Måske kender du også følelsen af, at du ikke kan nå det hele – hverken på job eller i fritiden. 

Oplever du ubalance i din fritid over en længere periode, kan det desværre have mange negative følger. Overskuddet forsvinder og i alvorlige tilfælde kan det føre til stress.

Tydelige aftaler om arbejdstid og tilgængelighed kan være et sted at begynde. Tal med din leder om forventningerne, og om opgaverne passer til den tid og de ressourcer, du har. Det er ikke kun dit ansvar at få balancen til at lykkes.

Sover du dårligere, bliver du hurtigere irriteret, eller har du svært ved at samle tankerne? Stress kan vise sig på forskellige måder. Brug tjeklisten til at lægge mærke til, om noget har ændret sig i din hverdag:

• Søvn: Du har sværere ved at falde til ro, vågner om natten eller sover dårligere end normalt.

• Koncentration: Du mister lettere overblikket eller har sværere ved at huske og koncentrere dig.

• Humør: Du bliver hurtigere irritabel, bekymret eller overvældet.

• Krop: Du oplever flere spændinger i nakke og skuldre eller mere hovedpine end ellers.

• Samvær: Du trækker dig fra andre eller har mindre overskud til at være sammen med dem.

Det handler ikke om at sætte et bestemt antal krydser. Læg mærke til, hvad der er anderledes for dig, hvor længe det har stået på, og hvordan det påvirker din hverdag. 

Tag dine signaler alvorligt. Symptomerne kan også have andre årsager end stress. Kontakt din læge, hvis du oplever vedvarende eller bekymrende symptomer, eller hvis de gør det svært at få hverdagen til at fungere. 

Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Begynd med det, der virker mest relevant og overskueligt for dig.

1. Få det, der fylder, ned på papir
Skriv dine opgaver og bekymringer ned. Hvad skal du tage hånd om nu? Hvad kan vente? Og hvad har du brug for hjælp til? Brug overblikket som udgangspunkt for at prioritere, ikke som endnu en liste over alt det, du burde nå.

2. Hold en pause uden nye opgaver
Gå væk fra arbejdet et øjeblik. Læg skærmen fra dig, hent et glas vand, eller sæt dig et roligt sted. Lad pausen være en pause, frem for en mulighed for lige at besvare endnu en mail.

3. Få hjælp til at prioritere
Er arbejdet en stor del af presset, så tal med din leder om opgaverne og den tid, du har til rådighed. Du kan fx sige: “Jeg kan ikke nå det hele inden for den aftalte tid. Hvad skal jeg prioritere, og hvad kan vi udskyde eller fordele anderledes?”

4. Vælg ét overskueligt næste skridt
Se på din plan, og vælg en mindre opgave eller den første del af en større opgave. Giv plads til pauser og det uventede, frem for at fylde hele dagen ud på forhånd.

5. Fortæl nogen, hvordan du har det
Tal med en person, du har tillid til. Det kan være en kollega, en ven eller en i familien. Du behøver ikke have en løsning klar. Begynd fx med: “Jeg oplever, at presset fylder for meget, og jeg har brug for at tale om det.” 

Du skal ikke løse det hele selv. Små greb kan være et sted at begynde, men de kan ikke stå alene, hvis belastningen fortsætter. Når arbejdet er en del af årsagen, skal der også ses på rammerne, kravene og mulighederne for støtte på arbejdspladsen.