-
Få overblik over dine kompetencer
Ved du egentligt, hvad dine kompetencer er?
Hvis du er klar over det, er du så hel skarp på at få dem formuleret ordentligt?
Og hvis ikke, hvordan får du så klarlagt dine kompetencer, så du kan sælge dig selv bedst muligt i en jobansøgning eller til en jobsamtale? Få svaret her på siden.
Få overblik over dine kompetencer
Emner
Du opnår dine faglige kompetencer gennem de faglige områder, du har beskæftiget dig med i din karriere.
Det er vigtigt, at du her sætter ord på alt det, du er god til. Især hvis mange af dine faglige kompetencer kan være anvendelige i det arbejde, du søger.
Måske har du erfaring med at arbejde med teorier, temaer, kurser, funktioner osv. Måske er du god til at analysere, servere for kunder, projektledelse, skriftlig formidling, mundtlig kommunikation, undervisning, telefonpasning eller servicering ved møder.
Uanset hvad det er, så sørg altid for at få det beskrevet i din ansøgning eller til en samtale.
Det kan for eksempel være kompetencer inden for sprog og IT, kundekontakt, omsorg eller salg.
Dine generelle kompetencer skal du altid sørge for at beskrive i en ansøgning eller til en jobsamtale. Læg især kræfter i at beskrive dem, som er relevante for den stilling, du søger.
Dine personlige kompetencer er de kompetencer, der definerer, hvem du er, hvordan du arbejder, og hvad du er kendetegnet ved.
Det kan være ret grænseoverskridende at skulle sætte ord på dine egne kompetencer, men det er vigtigt, at du altid husker at tænke dem ind i din jobsøgning.
Mange arbejdsgivere har nemlig den opfattelse, at faglige kompetencer kan erhverves gennem uddannelse osv., mens personlige kompetencer kræver en helt anden og langt større indsats.
Ord, som kan beskrive personlige kompetencer, er for eksempel: ambitiøs, beslutsom, fleksibel, god telefonstemme, god til at lytte, grundig, humørfyldt, indfølingsevne, initiativrig, kreativ, nysgerrig, resultatorienteret, selvstændig, serviceminded, struktureret og udadvendt.
Læs mere under afsnittet Få udarbejdet en personprofil.
Hvad kunne du egentlig helst tænke dig at lave? Hvis du tænker på dit drømmejob, hvad ser du så helt præcist for dig?
Det er vigtigt, at du gør dine ønsker op. Det gør det nemmere for dig at målrette din jobsøgning.
Du kan blandt andet stille dig selv disse spørgsmål:
- Hvad har du lyst til at arbejde med?
- Hvad er det, der driver dig?
- Hvordan arbejder og fungerer du bedst?
- Hvilken type virksomhed passer til dig?
Prøv også at søge på dine ønsker på Jobindex i fritekstfeltet "Søg efter job" og se, hvad der dukker op. Søg også gerne på synonymer.
Når du først har gjort det klart for dig selv, hvad det er, du ønsker, og hvad du rent faktisk kan tilbyde, er det lettere at målrette din jobsøgning, så du kan få dit drømmejob.
På den måde slipper du også for at spilde tid på stillinger, du enten ikke er kvalificeret til, eller som du i virkeligheden ikke har lyst til at sidde i.
Det er for mange svært og grænseoverskridende at skulle beskrive sine kompetencer. Måske er du i tvivl om, hvad du har at byde på, eller også er du slet ikke i tvivl om, hvad du kan, men du kan bare ikke sætte ord på det. Eller også er du måske nyuddannet uden den store erfaring at trække på.
Uanset din situation, kan Frie hjælpe dig med at sætte ord på dine kompetencer.
Og på Dit Karriereunivers finder du værktøjer til afklaring af dine kompetencer og bliver bevidst om, hvad du kan.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.