At skulle til lønforhandling er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver tid og forberedelse for at øge chancen for, at du kan få mere i løn.

Det kan være grænseoverskridende for de fleste at skulle sætte sig foran chefen og kræve mere i løn. Mest, fordi det er en uvant situation, og derfor kan du nemt komme til at føle sig usikker på dig selv.

Vi er også et ret konfliktsky folkefærd. Det betyder, at mange føler, at det er ret ubehageligt at se chefen i øjnene og sige højt, at vi synes, vi fortjener mere i løn.

Men ønsker du en lønforhøjelse, er du nødt til at komme ud af din komfortzone og sætte ord på dine forventninger til din arbejdsgiver.

Skal du til lønforhandling, eller planlægger du at kalde din chef til et møde herom, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt og i god tid, så du er parat til at kunne argumentere for din sag.

Sådan øger du chancerne for at få succes ved næste lønforhandling

1. Vær i god tid: Det er ikke en skrøne, at lønforhandlingen sker hele året. For hvis du kontinuerligt synliggør dine succeser, vil det styrke det billede, chefen har af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du løbende italesætter, når du og kollegerne har gjort noget godt.
   
   
2. Research: For at finde ud af, hvad der er realistisk for dig at sigte efter, er det en god idé at kende din arbejdsplads. Sæt dig derfor ind i, hvordan økonomien er, hvad andre i samme position tjener, og hvor din chef gerne vil arbejde jer hen. Det er alt sammen med til at give dig et klarere billede af, hvilken lønstigning du bør og kan argumentere for.
   
   
3. Prioritér: Lønforhandling handler ikke kun om kroner og øre. For nogen er beløbet, man modtager hver måned, det vigtigste, mens andre måske i stedet ønsker mere fri. Derfor skal du gøre det klart, hvad der er vigtigst for dig – penge, pension, personalegoder, mere ferie eller måske noget helt andet? Der er meget at forhandle om!
   
   
4. Få styr på argumenterne: Find ud af, hvad der er dine styrker, og hvad du bidrager med, og brug det som argumenter. Det er bedre at vælge to-tre stykker ud og fokusere på dem fremfor at skyde med spredehagl. Underbyg argumenterne grundigt, fx med eksempler, der understøtter dine pointer.
   
   
5. Læg en taktik: Inden du går ind til forhandlingen, skal du kende din smertegrænse. Find ud af, hvad det mindste er, du vil acceptere, og start så med at melde et højere beløb ud. Husk på, at det er en forhandling, og at der derfor skal være plads til, at også du kan rokke dig lidt.
   
   
6. ’Nej’ betyder måske: Selvom chefen kan virke urokkelig, gælder det om at holde fast. Husk på, at vedkommende også har en agenda og taktik, som det er din opgave at udfordre. Så brug et nej til at indlede en forhandling og spørg fx chefen ind til begrundelsen, eller hvad der skal til for at ændre det fremadrettet.
   
   
7. Afslut: Uanset resultatet, skal samtalen rundes godt af. Sørg for at opsummere, hvad I blev enige om og sig pænt farvel – også selvom du er utilfreds med resultatet. For om et år skal I mødes igen.

Skal du til lønforhandling, kan du med fordel bruge vores værktøjer på Dit Karriereunivers, så du er bedst muligt forberedt inden din lønsamtale.

Når du skal vurdere din løn, skal du huske at kigge på din samlede lønpakke. Den inkluderer fx arbejdsgiverbetalt pension, mobil, internet, ekstra ferie-fridage/feriedage, uddannelse og overarbejdsbetaling. Det er altså meget mere end bare det tal, du hver måned får udbetalt på din konto.

Lønindplacering

Det kan være svært at vurdere, hvad du helt præcist skal have i løn. Det er ikke altid, at din formelle titel matcher det arbejde, du udfører, og derfor kan din titel ikke alene danne grundlag for en komplet lønvurdering.

Som medlem af Fries fagforening til 139 kr. /md. har du mulighed for at få en individuel lønvurdering.

Hvis du får en individuel lønvurdering hos Frie, kigger vi – ud over på din titel – også på dine arbejdsopgaver og ansvarsområder, ligesom vi også tager højde for individuelle kompetencer, anciennitet og geografi.

I den endelige vurdering benytter vi Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik og andre relevante databaser, og ud fra alle disse oplysninger kan vi give dig en komplet lønvurdering.

Årlig lønforhandling

På mange arbejdspladser har ansatte en årlig forhandling med arbejdsgiveren. Det skal dog ikke forstås sådan, at du har krav på en lønstigning, selvom du skal til lønforhandling.

Er du utilfreds med din løn, så bed din chef om at få en samtale.

Lykkes det ikke at hæve lønnen lige her og nu, er vejen måske banet for en lønstigning næste gang.

Løndiktat

Der findes også arbejdspladser, der vælger at regulere din løn uden at drøfte det med dig. Dette kaldes for løndiktat, og det resulterer ofte i mange frustrationer hos medarbejderne, der i den forbindelse føler sig umyndiggjort.

Vælger din arbejdsplads at regulere din løn uden at drøfte det med dig, så kan du selv være med til at bryde det dårlige mønster. Det gør du ved selv at bede om en samtale med din arbejdsgiver.

Uanset praksis, så er det altid vigtigt at være velforberedt, hvis du skal til lønforhandling. Individuel lønforhandling er det bedste værn mod diskrimination.

Har du brug for hjælp?

På Dit karriereunivers finder du en række værktøjer, test og flere gode råd.

Har du brug for en individuel lønvurdering, er du velkommen til at kontakte os på 63 13 85 50.

Som ansat i en virksomhed kan du have adgang til forskellige personalegoder. Det kan være alt lige fra aviser og motion i arbejdstiden til fri telefon og firmabil.

I Danmark betaler vi meget i skat, så derfor er der også en stor interesse for personalegoder.

Skattefri personalegoder

Der er heldigvis mange personalegoder, der er skattefri. En af de væsentligste er, at arbejdsgiveren kan betale alle udgifter i forbindelse med uddannelse - uanset om det er grunduddannelse, efteruddannelse eller videreuddannelse.

Mindre skattepligtige personalegoder, der stilles til rådighed og som ikke beskattes efter særlige regler, vil typisk falde under den skattefri bundgrænse på 7.000 kr. (i 2024).

Det kan eksempelvis være aviser, tidsskrifter og blade, der er erhvervsmæssigt begrundet og som leveres på din hjemmeadresse. Derudover gælder dette også eksempelvis mad og drikke ved overarbejde, afprøvning af firmaets produkter eller firmatøj med logo.

Hold øje med bagatelgrænsen

Hvis du modtager personalegoder af ovenstående slags, er det dog stadig en god ide at holde øje med, hvor meget du reelt får for.

Det sker, at skattevæsnet og arbejdsgiveren tolker bagatelgrænsen forskelligt. Hvis det konstateres, at beløbet er blevet overskredet, vil hele beløbet blive beskattet, og ikke kun den del, der overstiger de 7.000 kr. Så derfor er det en rigtig god ide for dig at betale den del, der overstiger 7.000 kr. ved årets udløb, så du på den måde slipper for beskatning.

Eksempler på skattefri personalegoder

• Aviser og tidsskifter, der leveres på arbejdspladsen
• Uniformer og arbejdsdragt
• Firmafester og arrangementer
• Fri kaffe, te, frugt og morgenbrød
• Motion på arbejdspladsen
• Julegaver
• Kontingenter til foreninger (erhvervsmæssigt begrundet)
• Lejlighedsgaver (runde fødselsdage, jubilæer m.m.)
• Personalerabatter
• Tjenesterejser
• Sundhedsudgifter
• Parkering.

Beskattede personalegoder

Ligesom der er personalegoder, du ikke skal betale skat af, er der også visse personalegoder, du altid vil blive beskattet af, uanset deres værdi.

Det kan eksempelvis være fri bil (firmabil), fri telefon, hjemmekontor, fri TV- og radiolicens og andre personalegoder, som udelukkende eller overvejende opfylder private formål.

Det mest populære gode er:

Fri telefon/datakommunikation

Fri telefon betyder, at arbejdsgiveren betaler for din telefon eller datakommunikation helt, delvist eller op til et bestemt beløb.

Du skal betale samlet skat af fri telefon og internetforbindelse af i alt 3.200 kr. (2024-beløb) om året. Det er din arbejdsgiver, der trækker A-skat og AM-bidrag af de 3.200 kr. ud af din løn.

En smartphone er en telefon, uanset om du også kan gå på arbejdsgiverens netværk fra den.

Når du har fået eksempelvis telefon og pc fra din arbejdsplads, skal du beskattes af det, uanset hvor meget du bruger dem, og hvor du bruger dem. Det er muligheden for at bruge goderne, du bliver beskattet af. Så snart du kan tage dem med hjem, skal du altså beskattes.

Ægtefællerabat

Hvis både du og din ægtefælle har fri telefon på jeres arbejdspladser, har I mulighed for at få ægtefællerabat.

Når du får ægtefællerabat, vil den skattepligtige værdi af fri telefon nedsættes for hver ægtefælle med 25 pct.

Find flere oplysninger om beskatningen af personalegoder på skat.dk.

Ny Løn opstod som følge af de offentlige overenskomster i 1997 og gjorde op med anciennitet som den afgørende faktor for lønnen i det offentlige.

Ny Løn gælder som udgangspunkt for ansatte i staten, kommunerne og regionerne, mens halvoffentlige organisationer og selvejende institutioner kan være omfattet af Ny Løn.

Det fremgår af din ansættelseskontrakt, om du er omfattet Ny Løn eller det gamle lønsystem.

Ny løn består af fire elementer

Ny Løn består af fire elementer, nemlig en grundløn med tre typer tillæg oven i. De kaldes for kvalifikationsløn, funktionstillæg og resultatløn.

De fire typer nævnes i overenskomsten og i aftaler indgået lokalt på din arbejdsplads.

Grundløn

Grundlønnen er den løn, du som minimum har krav på fra din arbejdsgiver.  Den er aftalt i din overenskomst, og den dækker over de funktioner, du kan varetage som nyansat og/eller nyuddannet i en bestemt stilling.

Den består kun af ét løntrin og giver altid pension.

Kvalifikationsløn

Kvalifikationsløn er et tillæg, der bliver lagt oven i din grundløn for de kvalifikationer, du har. Det tæller både kvalifikationer og erfaring fra uddannelse og arbejde. Det er dine kvalifikationer, der afgør, om du er berettiget til at få kvalifikationsløn.

Kvalifikationsløn bliver aftalt lokalt, og det ydes som et fast tillæg eller som en oprykning til næste løntrin.

Kvalifikationsløn er også pensionsgivende.

Har du gennemført bestemte uddannelser, kan du også automatisk have ret til at modtage tillægget. Af andre kvalifikationer, der kan give dig ret til at få kvalifikationsløn ud over din grundløn, kan nævnes fleksibilitet, omstillingsparathed, selvstændighed og kundskaber i fremmedsprog.

Funktionstillæg

Du kan modtage funktionstillæg, hvis du varetager særlige arbejdsopgaver, som egentligt ligger uden for det, ansatte i lignende stillinger tager sig af.

Om du skal modtage funktionstillæg, bliver aftalt lokalt. Det giver pension og kan enten ydes ved oprykning til højere løntrin eller som et fast tillæg til lønnen.

Resultatløn

Dette tillæg bliver ikke brugt ofte, og hvis det gør, er det mest i forbindelse med lederstillinger og lignende.

Hvis du har aftalt med din arbejdsgiver, at der er bestemte mål eller resultater, du skal opnå, eksempelvis kundetilfredshed eller mere salg, kan du få resultatløn.

Det bliver aftalt lokalt på din arbejdsplads, om du skal have resultatløn eller ej, og den kan udmøntes i blandt andet en midlertidig eller varig lønforhøjelse, efter- og videreuddannelse, forlænget opsigelsesvarsel eller supplerende pensionsordninger.

Engangstillæg

Et engangstillæg er et tillæg, du får udbetalt én gang. Det gives typisk, hvis du har ydet en ekstraordinær indsats i en afgrænset periode.

Stedtillæg/områdetillæg

Stedtillægget/områdetillægget er et tillæg til din grundløn, som er inddelt i fire niveauer.

Arbejdspladsens beliggenhed afgør, om du er berettiget til tillægget samt størrelsen på tillægget.

Du er berettiget til et stedtillæg/områdetillæg, hvis din arbejdsplads ligger i en af de kommuner, som fremgår af nedenstående liste.

Er din arbejdsplads placeret i en anden kommune, modtager du grundløn uden områdetillæg, hvis du er ansat i en kommune eller region, og du modtager stedtillægssats II i staten.

Er din arbejdsplads beliggende i en af disse kommuner er du berettiget til et stedtillæg/områdetillæg:

Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Esbjerg, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Kalundborg, Kerteminde, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Nyborg, Næstved, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Slagelse, Solrød, Sønderborg, Tårnby, Vallensbæk, Aalborg, Århus.

Få hjælp om reglerne for ny løn

Kontakt os på 63 13 85 50, hvis du har spørgsmål til reglerne for Ny løn.