Jeg er blevet syg - hvad gør jeg?

På første sygedag er det vigtigt, at du går ind på jobnet.dk. I videoen ovenfor guider Torben dig godt igennem, og vi har opsummeret nogle af de vigtigste punkter nedenfor.


Følg disse trin

  • Første dag, du er blevet syg, logger du ind på Jobnet.dk
  • Klik på fanen "PLANER OG AFTALER"
  • Vælg menupunktet "Meld syg/rask"
  • Er du i et ansættelsesforhold på din første sygefraværsdag? Svar ja eller nej
  • Klik på knappen "Meld dig syg". Når du melder dig syg på Jobnet.dk, får både a-kassen og jobcentret automatisk besked. Du behøver derfor ikke at kontakte dem separat.

Husk!

Du skal raskmelde dig på Jobnet.dk på din første raske dag. Følg ovenstående guide og klik blot på "Meld dig rask" i stedet. A-kassen og jobcentret får automatisk besked om, at du er blevet rask.

Hvis du har været sygemeldt i en længere periode, så kan det ske, at a-kassen inviterer dig ind til en samtale.

Har du brug for hjælp?

Som medlem af Frie er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med din sygdom.

Tjek også vores øvrige videoguides for ledige

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.