Jeg har fået arbejde
Som ledig er det vigtigt, at du giver a-kassen besked, når du får arbejde, da der måske kan være mulighed for, at du kan fritages for jobsøgning og møder frem til jobstart. I videoen ovenfor guider Torben dig godt igennem, og vi har opsummeret nogle af de vigtigste punkter nedenfor.
Følg disse trin
- Kontakt din a-kasse for at få vejledning om dine muligheder
- Hvis du skal starte fuldtidsarbejde inden for 6 uger, så kan a-kassen og jobcentret give dig det, der hedder mindre intensiv indsats
- Hvis du skal starte arbejde i morgen eller i overmorgen, så går du ind på jobnet.dk
- Tryk på fanen "PLANER OG AFTALER" og vælg feltet "Til- og afmelding"
- Under skærmbilledet "Afmelding" skal du læse reglerne grundigt igennem, inden du afmelder dig
- Vælg årsag til afmelding "Jeg har fået arbejde på fuld tid i mindst 14 dage" og vælg dato for første arbejdsdag i kalenderen nederst
- Klik på "Afmeld mig".
Har du brug for hjælp?
Som medlem af fagforeningen Frie er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker, at vi læser din ansættelseskontrakt igennem, inden du sætter din underskrift.
Tjek også vores øvrige videoguides for ledige
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.