-
Beskæftigelsestillæg – hvordan påvirker det min lønsikring?
Du er stadig dækket af lønsikring på samme vilkår, men der er forskellige situationer, hvor dine udbetalinger kan blive påvirket.
Hovedreglen er, at udbetalingen af dagpenge og lønsikring maksimalt må udgøre 90 % af din bruttoløn minus 8 % arbejdsmarkedsbidrag.
Beskæftigelsestillæg – hvordan påvirker det min lønsikring?
De tre situationer
- Hvis du opfylder betingelserne og får udbetalt forhøjet dagpengesats, kan du muligvis ikke få lønsikring i de første tre måneder.
I det tilfælde vil vi blot skubbe dine udbetalinger af lønsikring, så de først begynder, når perioden med de forhøjede dagpenge er slut. Du mister altså ingen udbetalinger – de kommer blot senere. - Der kan også være tilfælde, hvor du på grund af 90 % reglen ikke kan få udbetalt fuld dækning fra lønsikringen oven i den forhøjede dagpengesats.
I de tilfælde, hvor du opnår en delvis udbetaling af lønsikring, vil du også skubbe retten til senere – da du kun forbruger af lønsikringen med det beløb, du har fået udbetalt. - Endelig kan der være situationer, hvor din udbetaling af lønsikring slet ikke bliver påvirket. Det kan fx være, at din udbetaling af lønsikring sammen med udbetalingen af den forhøjede dagpengesats ikke rammer loftet på de 90 % af din bruttoløn.
I dette tilfælde fortsætter alt som normalt, og vi udbetaler din lønsikring med samme beløb og på samme tidspunkt, som vi ellers ville have gjort.
Kontakt os
Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os på 63 13 85 50 eller skrive til os.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.