-
Udstationering i et andet EØS-land
Bliver du udstationeret i et andet EØS-land, vil du i nogle tilfælde kunne få lov til at bevare medlemskab i en dansk a-kasse.
På denne side kan du læse meget mere om forudsætningerne for at bevare din danske a-kasse, og du kan få et overblik over, hvad det kræver af dig som udstationeret at få optagelse i en dansk a-kasse.
Udstationering i et andet EØS-land
Emner
Bliver du midlertidigt udsendt af din danske arbejdsgiver til at arbejde i et andet EØS-land, kan du fortsætte med at være medlem af din danske a-kasse uden problemer. Det kræver blot at du opfylder visse betingelser.
Forudsætningen er:
- at din danske arbejdsgiver betaler lønnen i udstationeringsperioden,
- at du er omfattet af dansk social sikring under udsendelsen og
- at udstationeringsperioden ikke overstiger 24 måneder, en såkaldt artikel 12 aftale.
Selvom du arbejder i udlandet, har du stadig mulighed for at blive optaget i en dansk a-kasse.
Hvis du ønsker at have en dansk a-kasse, er der dog to betingelser, du skal opfylde.
- Du skal have haft fast bopæl i Danmark umiddelbart før, du blev sendt ud.
- Du skal søge om optagelse senest 1 år efter, du har flyttet din bopæl til udlandet.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.