-
Koncert
Anders Blichfeldt Christmas Gospel
- 24. november 2026 19:30
- Musikhuset, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
- 20. november 2026 23:59
- 2
Anders Blichfeldt Christmas Gospel
Beskrivelse
Glæd dig til en stemningsfuld julekoncert med Anders Blichfeldt og The Linda Andrews Gospel Singers.
Igen i år vender Anders Blichfeldt tilbage til Musikhuset med sin traditionsrige julekoncert.
For 10. år i træk inviterer han publikum indenfor til Christmas Gospel. Jubilæet markeres i Store Sal med et storslået show, der byder på masser af musik, energi og ægte julestemning.
Stort gospelkor og velkendte julefavoritter
På scenen får Anders selskab af sit faste band og det 20 mand store kor The Linda Andrews Gospel Singers. I spidsen står Linda Andrews, der er kendt som en af Danmarks absolutte gospelprofiler.
Anders og Linda har tidligere sunget julen ind sammen med stor succes, og nu forener de endnu en gang kræfterne.
Publikum kan glæde sig til en koncert med både klassiske gospelnumre, populære julesange og Anders’ egne julemelodier fra tiden i Big Fat Snake samt hans solokarriere. Derudover bliver der mulighed for at opleve hans store hit Tik Tak i en helt særlig juleversion.
Når Anders Blichfeldt, gospelmusikken og julens toner mødes i Musikhuset, er der lagt op til en koncert fyldt med varme og højtidsstemning. Glædelig jul!
Medlemspris
KUN 200 kr. (normalpris 390 kr. ). Tag en ledsager med til medlemspris.
Mødested
Vi mødes ved hovedindgangen på ovenstående adresse (lige indenfor til venstre), hvor billetter udleveres mellem kl. 19.00-19.15. Kig efter Fries banner.
Praktisk information
- Parkering ved Scandinavian Center og gåafstand fra Aarhus Banegård.
- Billetterne er på række 13 midt i salen.