-
Oplevelse
Juleølsmagning med Carsten Berthelsen
- 6. november 2026 19:00
- Restauranten Kareten, Hollænderdybet 1, København S
- 28. oktober 2026 09:00
- 2
Juleølsmagning med Carsten Berthelsen
Beskrivelse
Julen begynder lidt tidligere i år – og den begynder med god mad, spændende øl og masser af gode historier.
Glæd dig til en stemningsfuld og underholdende aften på Restaurant Kareten, hvor vi tager hul på julesæsonen med en smagning af seks udvalgte jule- og vinterøl, en lækker 3-retters menu og en af Danmarks mest erfarne ølformidlere som vært: Carsten Berthelsen.
Kareten har endnu en gang givet Carsten frie tøjler, og det lover godt. Med stor viden, humor og et smittende engagement guider han os gennem aftenens øl og fortæller om bryggerierne, traditionerne og historierne bag de forskellige jule- og vinterbryg.
Det bliver ikke en tør gennemgang af procenter, råvarer og brygmetoder. Carsten er kendt for at kombinere sin faglige indsigt med levende fortællinger, kulturhistorie og finurlige anekdoter.
Vi skal smage seks forskellige juleøl: Delerium Christmas, La Chouffe Nice, Liefsmans glühkriek, Gouden Carolus, St.feuillien og Enigma winter Helheim.
Smagningen ledsages af en 3-retters menu fra Karetens køkken. Vi begynder med koldrøget laks og mild peberrodscreme. Derefter serveres confit de canard med grov mos, sauce af egen sky og dagens grøntsager, inden aftenen rundes af med den klassiske chokoladedessert Gâteau Marcel.
Tag din partner, ven, kollega eller en anden ølinteresseret under armen, og glæd jer til en aften, hvor julestemningen får lov til at brede sig i både glas og lokale.
Om Carsten Berthelsen
Carsten Berthelsen er foredragsholder og forfatter til 10 bøger om verdens mest yndede drik: Øl. Han er desuden international øldommer ved en lang række konkurrencer, blandt andet Brussels Beer Challenge, Austrian Beer Challenge, Birra dell’Anno i Rimini og World Beer Awards i London.
Carsten Berthelsen har igennem mange år været en markant formidler af øl og ølkultur. Hans indsats er blandt andet blevet hædret med Danske Ølentusiasters hæderspris. I 2015 blev han udnævnt til ridder af den belgiske Kroneorden, og i 2018 modtog han Den Belgiske Bryggeriforenings hædersmedalje.
Medlemspris
KUN 420 kr. inkl. 3-retters menu (normalpris 699 kr.). Du kan tage en ledsager med til medlemspris.
Mødested
Vi mødes foran restauranten på ovenstående adresse senest kl. 18.45.
Praktisk information
- Alderskrav er 18 år
- Bus 5 C næsten til døren og Metro Amagerbro tæt på.