• Medlemsmøder

    Medlemsmøde Nordsjælland med spisning og forpremiere på I Swear

    • 18. marts 2026 17:30
    • Værløse Bio, Bymidten 44, Værløse
    • 2. marts 2026 09:00
    • 2
    overview image

    Medlemsmøde Nordsjælland med spisning og forpremiere på I Swear

Du skal være medlem af A-kassen Frie/Frie Selvstændige/fagforeningen Frie for at tilmelde dig dette medlemsmøde.

Program

Kl. 17.30: Ankomst og registrering
Kl. 17.45: Ordinært medlemsmøde – se dagsorden nedenfor
Kl. 18.30: Spisning – se menu nedenfor
Kl. 19.30: Forpremiere på "I Swear"
Kl. 21.30: Tak for i aften.

Forpremiere på "I Swear"

Filmen "I Swear" er et britisk, biografisk drama baseret på den sande historie om John Davidson – en skotsk mand med svær Tourettes syndrom. Den følger hans liv og de mange misforståelser, han møder undervejs, men også hans vej mod at blive en banebrydende fortaler for lidelsen i 1980’erne og 90’erne.

Med fokus på accept og fællesskab skildrer filmen, hvordan Davidson går fra at være en misforstået teenager til en kendt og respekteret kampagnefører.

Anmelderne beskriver filmen som både rørende, sjov og ærlig – en fortælling om at overvinde stigma og om, hvordan mod og vedholdenhed kan berøre og forandre mange liv.

Medlemspris

Gratis for medlemmer. Du kan tage en ledsager med for 200 kr.

Forplejning

  • Spisning: Bøf Bourguignon med kartoffelmos og 1 øl/vand/gl. vin.
  • Popcorn og sodavand til filmen.

Dagsorden

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent og referent
  3. Orientering fra foreningen Frie og A-kassen Frie
  4. Valg til foreningen Fries delegeretforsamling, jf. vedtægtens § 9:
    a. Valg af delegerede, jf. § 9
    b. Valg af 2 suppleanter, jf. § 9
    c. Valg af uddannelsesrepræsentant og seniorrepræsentant.
  5. Valg til A-kassen Fries delegeretforsamling, jf. vedtægtens § 17:
    a. Valg af delegerede
    b. Valg af suppleanter
  6. Eventuelt.

Stemmeret

Kun medlemmer af de respektive foreninger har stemmeret. Ledsagere må gerne deltage i regionsmødet, men har ikke stemmeret.

Ønsker du at stille op som delegeret?

Send en mail til medlemsfordele@frie.dk. Du vil herefter blive kontaktet for en nærmere snak. Delegeretmøde 2026 afholdes den 13. juni.

Tilmelding

Af hensyn til det praktiske arrangement skal tilmelding ske øverst på siden.

OBS! Ønsker du kun at deltage i selve medlemsmødet, kan du sende en mail til medlemsfordele@frie.dk.

Afbud

Bliver du/I forhindret i at deltage, så kontakt os på 63 13 85 50 eller send en mail til medlemsfordele@frie.dk. På forhånd tak.

Praktisk information

Parkering ved Værløse bymidte, station eller Kulturhuset Galaksen.