-
Teaterforestilling
Meter i sekundet
- 5. maj 2026 19:30
- Musik & Teaterhuset, Sønderjyllandshallen, Aabenraa
- 30. april 2026 23:59
- 2
Meter i sekundet
Beskrivelse
Hun er i begyndelsen af 30’erne og lever et godt liv i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed og en nyfødt baby – det hele spiller. Men det hele bliver vendt på hovedet, da kæresten fortæller, at han har fået job som lærer på en højskole i Velling! En lille plet ved den jyske vestkyst, hvor vinden står ind fra havet, græsset lægger sig næsten vandret, og ordene er få og korte. Hvordan skal hun – med sin store kærlighed til sprog og lange sætninger – falde til i sådan et samfund? Hvad foregår der egentlig i hovederne på vestjyderne i pauserne mellem ordene? Og hvordan lader hun være med at fylde stilheden ud med uafbrudt snak?
For at få afløb for sin ordstrøm begynder hun at skrive nye tekster til kendte melodier fra Højskolesangbogen, og hun ender som brevkasseredaktør på den lokale avis. Og fordi det stort set er umuligt at bo i Vestjylland uden kørekort, begynder hun også at tage køretimer – og når at drive tre kørelærere til vanvid, før hun endelig består.
Stine Pilgaards anmelderroste roman og den efterfølgende filmatisering er blevet en stor succes. I Folketeatrets opsætning inviteres publikum på et musikalsk, koncentreret højskoleophold i Velling. Her synges der både for og sammen med publikum, som møder Pilgaards farverige Velling-univers – fra den excentriske hotelejer Krisser og den ualmindeligt tålmodige kørelærer, parkerings-Peter, til hendes søde kæreste, digteren Rasmus.
Forestillingen er skabt i samarbejde med Aalborg Teater.
MEDVIRKENDE: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Mia Appel, Pernille Schrøder, Amalie Lindegaard, Niels Anders Manley og desuden kapelmester Jakob Lindbirk med tre musikere.
Medlemspris
KUN 125 kr. (normalpris 275 kr. ekskl. gebyr). Tag en ledsager med for 175 kr.
Mødested
Vi mødes i lobbyen i teatret, hvor billetter udleveres i tidsrummet 18.45-19.15. Se efter Fries banner.
Praktisk information
Der er fine parkeringsmuligheder udenfor Sønderjyllandshallen og i området omkring.