• Oplevelse

    Sport 2026 i Jyske Bank Boxen

    • 9. januar 2027 20:30
    • Jyske Bank Boxen, Kaj Zartovsvej 7, Herning
    • 28. december 2026 23:59
    • 2
    overview image

    Sport 2026 i Jyske Bank Boxen

    splash image
Du skal være medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige for at kunne købe billetter til dette event. Du kan også benytte tilbuddet, hvis du er seniormedlem eller gratis medlem som studerende.

Beskrivelse

Når DR igen inviterer til sportens store fest, bliver det med hele Danmark foran skærmen og et feststemt publikum i Jyske Bank Boxen lørdag den 9. januar 2027.

Sport 2026 samler årets største sportsprofiler, hylder de mest imponerende præstationer og sætter samtidig spot på alle dem, der hver dag knokler bag kulisserne for at få dansk idræt til at leve og vokse.

Der er lagt op til en storslået aften fyldt med følelser, overraskelser og uforglemmelige øjeblikke fra sportsåret 2026 – en aften, hvor både elite og bredde mødes i én stor fejring af fællesskabet omkring sporten.

Traditionen tro vil aftenen også byde på store musikalske oplevelser, når nogle af Danmarks mest populære kunstnere indtager scenen og løfter stemningen i Jyske Bank Boxen. De musikalske navne offentliggøres senere, men publikum kan som altid se frem til performances i topklasse, der binder showet sammen og skaber en unik ramme om hyldesten af dansk sport.

Lige så traditionelt rundes aftenen af med optagelsen af et nyt medlem i Sportens Hall of Fame – en hæder, der gives til en dansk sportsprofil, som har sat et varigt aftryk på dansk idræt. Hvilke andre store priser, der uddeles denne aften, afsløres senere.

Bag showet står DR i samarbejde med MCH A/S, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark.

Medlemspris

KUN 210 kr. (normalpris 495 kr.). Du kan tage en ledsager med til medlemspris.

Mødested

Fries kontaktpersoner står klar ved indgangen på ovenstående adresse mellem kl. 18.30 og 18.45, hvor billetter udleveres. Kig efter Fries banner.

Praktisk information

  • Der er parkeringsmuligheder omkring MCH og Jyske Bank Boxen – se mere på deres hjemmeside
  • Billetterne er til sektion L4
  • Dørene til Jyske Bank Boxen åbner kl. 18.30
  • Alle skal være på deres pladser kl. 20.30, da dørene lukkes
  • Kl. 21.00 vises Sport 2026 live på DR1
  • Grundet live tv transmission vil der ikke være pause under showet
  • Showet forventes at slutte kl. 23.00.