-
Foredrag
Yaqoub Ali - Sådan tænker en islamist
- 4. november 2026 19:00
- Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3, Aarhus C
- 26. oktober 2026 23:59
- 2
Yaqoub Ali - Sådan tænker en islamist
Beskrivelse
Fra islamist til forkæmper for demokrati – Yaqoub Alis personlige fortælling
Hvordan tænker en islamist? Det ved forfatter Yaqoub Ali, for han har været en af dem. I dette spændende foredrag vil han give et sjældent indblik i en ellers lukket verden. Og han vil fortælle om sin rejse fra modborger til medborger. I foredraget får du et indblik i, hvordan han gennem sin opvækst, den kultur og de miljøer, han voksede op i, kom til at tage afstand fra Danmark og det danske samfund, som han senere forstod, havde givet ham alle muligheder for at lykkes i livet.
Yaqoub Ali vil også fortælle om de svære valg, han måtte træffe, da han forlod det ekstremistiske miljø, og om sin kamp for at finde en plads i samfundet.
Hvilke overvejelser gjorde han sig undervejs? Og hvordan endte han et sted, der var det stik modsatte af hans udgangspunkt – som forkæmper for det danske demokrati og danske værdier?
Han rejser desuden spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at unge med udenlandsk baggrund ikke falder i den islamistiske fælde, men i stedet vælger Danmark til?
Om Yaqoub Ali
Yaqoub Ali er forfatter, foredragsholder og podcaster. Han har været i toppen af det islamistiske miljø i Danmark. I dag er han fast besluttet på at forandre fremtiden med den fortid, han ikke kan ændre.
Foredraget varer 2 timer.
Medlemspris
KUN 60 kr. (normalpris 155 kr.). Du kan tage en ledsager med til medlemspris.
Mødested
Vi mødes ved indgangen på ovenstående adresse, hvor vi står og tager imod fra kl. 18.30-18.45.
Praktisk information
Når du skal parkere ved Solsalen (Ingerslevs Boulevard 3), skal du være opmærksom på, at bygningen er en del af Fjordsgade Forenings- og Fritidshus. Da der er begrænset gæsteparkering i gården, anbefales følgende muligheder:
- Langs Ingerslevs Boulevard: Der er ofte betalingsparkering i (rød zone) langs boulevardens midterrabat, hvor det koster penge mandag til lørdag.
- Parkeringshuse i nærheden: Foretrækker du et parkeringshus, er Salling Parkeringshus (Fiskergade 60) en populær og central mulighed, hvor prisen typisk er 28 kr. pr. time (maks. 300 kr. pr. døgn).
- Gårdmiljøet: Bemærk, at parkeringspladserne i selve gården er lukkede for besøgende i hverdage, men tillader 2 timers parkering i weekender på de skrå pladser. Husk altid at registrere din parkering i en automat eller via en parkeringsapp, da hele området er underlagt kommunal tidsbegrænsning og betaling.