-
Forsikring af ansatte
I "Lov om sikring mod følger af arbejdsskade" er det bestemt, at enhver, der beskæftiger fremmed arbejdskraft – lønnet eller ulønnet – i over 20 timer årligt, skal sikre denne arbejdskraft mod følgerne af en eventuel arbejdsskade.
Pligten omfatter også medlemmer af arbejdsgiverens familie, hvis deres arbejde kan sidestilles med andre ansattes.Forsikring af ansatte
Arbejdsskadeforsikring til medarbejdere
Du skal tegne en arbejdsskadeforsikring for at sikre din medarbejder økonomisk, hvis han/hun kommer ud for en arbejdsulykke.
Du vælger selv, hvilket forsikringsselskab du vil tegne forsikringen i. Prisen for forsikringen afhænger af risikoen for, at der sker ulykker ved virksomheden.
En arbejdsskadeforsikring dækker typisk:
- Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
- Erstatning for tab af erhvervsevne
- Godtgørelse for varigt mén
- Dækning ved dødsfald
- Erstatning for tab af forsørger
- Godtgørelse til efterladte.
Brug bare det samme forsikringsselskab
Hvis du allerede bruger et forsikringsselskab i dag til andre forsikringer, vil det være naturligt at bruge det samme selskab til at tegne din arbejdsskadeforsikring i.
Indehaveren og arbejdsskadeforsikring
Som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed er du ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringen. Hvis I ønsker det, kan I tegne jeres egne individuelle forsikringer.
Visse forsikringsselskaber har en indehaverforsikring, som dækker efter samme vilkår som for de ansatte.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
Du skal betale til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for at sikre din medarbejder økonomisk, hvis han/hun får en erhvervssygdom.
Du bliver automatisk tilmeldt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).
Det sker, når du på Virk.dk indberetter, at du er blevet arbejdsgiver.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.