En inkassosag følger normalt et meget standardiseret mønster.

Sagen starter normalt med, at du sender en faktura til din kunde. Denne faktura betales ikke, og problemet opstår dermed.

Du kan så enten vælge at sende op til tre rykkere pålagt rykkergebyr eller overdrage sagen til et inkassobureau. Hvis du vælger selv at sende rykkere, skal du være opmærksom på reglerne om rykkergebyrer – bl.a. må der kun opkræves gebyr på 100 kr. pr. gang.

Når sagen er modtaget af et inkassobureau eller en advokat, vil man herfra sende endnu en rykker til skyldner og fastholde dit krav. Hvis der fortsat ikke bliver betalt, bliver den såkaldte "udenretlige inkasso" indledt.

Den udenretlige inkasso betyder, at inkassobureauet eller advokaten fremsender et inkassovarsel pålagt inkassoomkostninger til skyldner. Den udenretlige inkasso skal altså ikke koste dig noget.

Dit inkassobureau eller din advokat får løn betalt direkte fra skyldner, hvis de skaffer dig dine penge. Hvis den udenretlige inkasso ikke får skyldner til at betale, fortsætter sagen til domstolene – altså til "indenretlig inkasso".

Hvis dit krav er på under 100.000 kr., vil der nu blive udarbejdet et betalingspåkrav, som indgives direkte til fogedretten.

Fogedretten tilsiger skyldner og oplyser, at han/hun skal møde i fogedretten en bestemt dag.

Hvis skyldner ikke møder den pågældende dag, kan du efterfølgende anmode om at få skyldner politifremstillet.

Når skyldner møder i fogedretten, afholdes et fogedmøde. På dette møde diskuteres skyldners økonomiske forhold, og man forsøger at finde en betalingsaftale. 

Hvis man ikke kan blive enige om en aftale, kan der foretages udlæg i dele af skyldners ejendele. Hvis skyldner fortsat ikke betaler, kan disse ejendele tvangssælges på auktion, og fortjenesten kan bruges til at dække dit krav helt eller delvist.

Et krav om betaling af et pengebeløb forældes efter 3 år, og det er derfor vigtigt, at du inden udløbet af denne frist får indledt en inkassosag. Ellers mister du retten til beløbet.