-
Valg af advokat
En advokat kan hjælpe dig med alle juridiske problemstillinger, du oplever ved at starte og drive en virksomhed.
Det er ikke gratis at bruge advokat. Derfor er det en god idé først at drøfte behovet for advokatbistand med en anden selvstændig eller en fra dit netværk.
Valg af advokat
Advokaten kan bl.a. hjælpe dig med:
- Valg af virksomhedsform
- Samarbejdskontrakter
- Salgskontrakter
- Lejekontrakter
- Agent- og forhandlerkontrakter
- Skøder
- Franchisekontrakter
- Ansættelsessager
- Copyright-tolkninger.
Skulle det blive nødvendigt, kan advokaten naturligvis også yde juridisk rådgivning og repræsentere dig i retssager, hvis der opstår tvister i forbindelse med udøvelsen af din virksomhed.
Kontakt til advokater
Navne og adresser på advokater finder du på nettet eller ved at kontakte dit netværk og høre, hvem de kan anbefale.
Honorar til en advokat
Du kan altid ringe og høre om advokatens indstilling til dit problem, og om han/hun kan løse det. Det koster ikke noget. Men så snart advokaten går i gang med at arbejde for dig, tæller timerne.
Vær sikker på, at du har en klar og skriftlig aftale med advokaten om den opgave, han/hun skal løse, og hvad prisen bliver.
Gratis hjælp til personalejura m.m.
De fleste advokat tager mellem 2.000-3.000 kr. pr. anvendt time, så det kan hurtigt løbe op, hvis du har brug for juridisk hjælp.
Som medlem af Frie Selvstændige kan du helt gratis få personalejuridisk rådgivning.
Vores dygtige advokater og jurister hjælper dig også med at få styr på dine aftaler som solo-selvstændig, og de kan repræsentere dig ved forligsforhandlinger, hvis du bliver mødt af et urimeligt krav fra en ansat.
Få 20 % rabat hos Advodan
Gennem Fries aftale med Advodan sparer du 20 % på personlig, juridisk rådgivning med udgangspunkt i din situation.
Du kan bl.a. få hjælp til spørgsmål inden for emner som bestyrelsesarbejde, byggesager, enterprise ret, ejendomsadministration, ejerskifte og køb af virksomhed, konfliktløsning, kunde- og leverandørsamarbejde, lejeret, testamente og arv m.m.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.