-
Fuldtids- eller deltidsforsikret?
Når du er medlem af A-kassen Frie, har du mulighed for at vælge, om du vil være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
Dit valg af forsikringstype har betydning for din ret til dagpenge, hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge, hvor meget arbejde om ugen du kan og vil stå til rådighed for som ledig, og hvor meget du skal betale i kontingent.
Fuldtids- eller deltidsforsikret?
Emner
Fuldtidsforsikring:
Hvis du arbejder mere end 30 timer om uge, skal du være fuldtidsforsikret.
Hvis du bliver ledig som fuldtidsforsikret skal du stå til rådighed for fuldtidsarbejde, dvs. op til 37 timer om ugen, og du får udbetalt dagpenge i op til 160,33 timer om måneden.
Vælger du deltidsforsikring, skal du – for senere at kunne blive fuldtidsforsikret – have mere end 390 timer inden for 3 måneder for at kunne skifte til fultidsforsikring. Se mere i afsnittet "Skift fra deltids- til fuldtids-forsikring".
Deltidsforsikring:
Hvis du arbejder 30 timer eller mindre om uge, kan du selv vælge, om du vil være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
Hvis du bliver ledig som deltidsforsikret, skal du stå til rådighed for arbejde på 30 timer om ugen, og du får udbetalt dagpenge i op til 130 timer om måneden.
Dette gælder også, hvis du kun har arbejdet fx 25 om ugen, før du bliver ledig.
Kontingentet for deltidsforsikring er lavere end for fuldtidsforsikring.
Er du deltidsforsikret, og har du som månedslønnet mere end 390 løntimer over 3 måneder, som er indberettet til Skats indkomstregister, vil du automatisk blive omforsikret til fuldtidsforsikret. Det samme gælder, hvis du er uge-/14-dages lønnet og har mere end 360 løntimer over 12 uger.
Hvis du er deltidsforsikret, og får arbejde på mere end 30 timer om ugen i gennemsnit, skal du kontakte a-kassen om at blive ændret til fuldtidsforsikring. Der er nemlig pligt til fuldtidsforsikring, når der til Skats indkomstregister er indberettet:
- Mere end 390 løntimer inden for tre måneder (månedslønnet)
- Mere end 360 løntimer inden for 12 uger (uge- eller 14-dages lønnet)
- Det samme gælder ved mere end 390 omregnede timer fra overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst.
Hvis du ikke selv foretager dig noget, sker det helt automatisk. Det betyder, at når du har haft de nødvendige løntimer, skriver vi til dig og overfører dig til fuldtidsforsikring.
Du kan også vælge at skifte til fuldtidsforsikring, når du færdiggør en fuldtidsuddannelse og søger om medlemskab som nyuddannet (senest 14 dage efter du afslutter din uddannelse).
Hvis du er fuldtidsforsikret, men arbejder på deltid, dvs. 30 timer eller mindre om ugen, kan du sagtens fortsætte som fuldtidsforsikret.
Du kan også vælge at blive deltidsforsikret. Men hvis du så bliver ledig, får du kun dagpenge med satsen for deltidsforsikrede. Altså mindre end, hvis du var fuldtidsforsikret.
Du kan også vælge at blive deltidsforsikret, hvis du bliver ledig og ikke ønsker at stå til rådighed for fuldtidsarbejde i 37 timer om ugen, eller hvis du ved ledighed kun opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet for dagpenge som deltidsforsikret.
Som deltidsforsikret skal du som ledig alene stå til rådighed 30 timer om uge.
Du kan selv ændre dit skift til deltidsforsikring under "Selvbetjening" i Medlemsportal på Mit Frie. Du skal være opmærksom på, at ændringen først gælder fra den dag, hvor vi modtager din ansøgning.
Hvis du søger om deltidsforsikring, mens du er ledig, får du først ret til dagpenge som deltidsforsikret fra den 1. i måneden efter.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.