• Foredrag

    Dronningens kirketekstiler og middag på Kareten

    • 14. januar 2025 17:00
    • Restaurant Kareten, Hollænderdybet 1, København S
    • 10. januar 2025
    • 2
    overview image

    Dronningens kirketekstiler og middag på Kareten

    splash image
Du skal være medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige for at kunne købe billetter til dette event. Du kan også benytte tilbuddet, hvis du er seniormedlem eller gratis medlem som studerende.

Beskrivelse

Kun få har som Dronning Margrethe gennem de seneste 30 år med sine kirketekstiler sat fokus på nyere dansk kirketekstil og kirkekunst. 

Værket om Dronningens kirketekstiler viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale mangfoldigheden i Dronningens tekstile arbejder fra midten af 1970’erne og til i dag.

Det stærke farvevalg og ikke mindst Dronningens sans for det historiske og traditionsrige broderi har gjort hendes arbejder til noget helt særligt. Og hendes store viden og bevidsthed om det kristne budskab og den kristne symbolik kommer tydeligt til udtryk i de motiver, hun vælger.

Dronningen har udført mere end 20 messehageler, fem antependier, et bryllupstæppe og fem bispekåber.

Kom og hør forfatterne Anne Hedeager og Vibeke Lindhardt fortælle om Dronningens kirketekstiler.

Program

Kl. 16.30-16.45: Ankomst og registrering
Kl. 17.00-18.45: Foredrag (1½ time inkl. ca. 15 min. pause). Der bliver serveret 1 vand/øl/gl. vin til foredraget
Kl. 19.00-21.00: Middag (2 retter) inkl. 1 vand/øl/gl. vin.

Medlemspris

KUN 375 kr. inkl. forplejning (normalpris 669 kr.). Tag en ledsager med til medlemspris.

Der vil være mulighed for at købe bogen "Dronningens kirketekstiler" for 300 kr. (normalpris 350 kr.).

Forplejning

Wienerschnitzel og gammeldaws æblekage + 2 vand/øl/gl. vin. 

Mødested

Vi mødes ved indgangen til Restaurant Kareten på ovenstående adresse.

Praktisk information

  • Nærmeste Metro: Amagerbro og derfra 5 minutters gang.
  • Eventuelle allergier, vegetar eller veganer bedes oplyst ved tilmelding på medlemsfordele@frie.dk