-
Rundvisning
Grønland i Danmark Byvandring og frokost i Tårnet
- 3. maj 2026 10:45
- Christianshavn Metro, Christianshavn Torv, København
- 26. april 2026 23:59
- 4
Grønland i Danmark Byvandring og frokost i Tårnet
Beskrivelse
Tag med på en spændende byvandring, som starter på Christianshavns torv, fortsætter langs havnen, og ender ved Nordisk Ministerråd og Christiansborg Slotsplads, hvor vi spiser frokost i Restaurant Tårnet.
På turen Grønland i København får du et indblik i, hvorfor lille flade Danmark og store fjeldfyldte Grønland hænger sammen? Ja, historien om vores forbindelser; de politiske, handelsmæssige, kongelige, sociale, kulturelle og klimatiske.
Vi kigger med andre ord på byen med grønlandske briller. For der er så mange steder, som viser og beviser samhandel og kultur mellem Grønland og Danmark, Rigsfællesskabet.
Du hører om vores fælles historie, og der trækkes tråde helt op til i dag. Kom og sid på en bænk af grønlandsk marmor, lugt til trangraven og smag på kvan.
Vi slutter byvandringen med en dejlig frokost i Restaurant Tårnet, der puster nyt liv i Folketingets gamle pulterkammer. Tårnet er opført som del af det tredje og nuværende Christiansborg Slot, der blev bygget i perioden 1907-1928. I de første små hundrede år var Tårnet forbeholdt duer og flagopsættere uden højdeskræk. Men siden Folketinget i 2014 besluttede at åbne Tårnet for visuelle og gastronomiske oplevelser, har alle haft mulighed for at indtage udsigtsplatformen i 44 meters højde.
Medlemspris
KUN 360 kr. inkl. frokost og 1 øl/vand/gl. vin (normalpris 605 kr.). Du kan tage op til tre ledsagere med til medlemspris.
Program
Kl. 10.45: Vi mødes på ovenstående adresse
Kl. 11.00: Byvandring "Grønland i København"
Kl. 13:00: Security tjek
Kl. 13.15: Frokost på Tårnet
Kl. 15.00: Tak for i dag.
Frokostmenu
- 2 stk. smørrebrød (chefs choice)
- Dagens dessert
- Hertil en øl/vand eller glas vin.
Praktisk information
Alle gæster skal igennem security tjek, hvor tasker og jakker bliver scannet og alle skal igennem en metaldetektor, inden turen går op i elevatoren til Tårnet.