-
Foredrag
Rejseholdet med Bent Isager-Nielsen
- 26. januar 2027 19:00 - 21:00
- Væveriet, Dalbygade 40D, Kolding
- 4. januar 2027 23:59
- 2
Rejseholdet med Bent Isager-Nielsen
Beskrivelse
Det legendariske Rejsehold er omgærdet af meget mystik, men nu kan du glæde dig til endelig at høre hele historien – fortalt af en af de centrale hovedpersoner.
Med udgangspunkt i personlige anekdoter og spændende sager fortæller den karismatiske, tidligere drabschef, politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen om Rigspolitiets Rejsehold.
Fra opstarten i 1927, hen over de mange, travle år rundt i alle dele af Danmark, Grønland og Færøerne til nutidens højteknologiske efterforskning.
Bent Isager-Nielsen fortæller både om de mange nye muligheder, betjentene har fået igennem årene - men også de udfordringer, som dansk politi står over for i dag.
Hør også, hvordan DR-dramaserien Rejseholdet blev til, hvilke skuespillere, Bent Isager-Nielsen har haft med på arbejde, og hvordan det var at se sig selv, kollegerne og ikke mindst de mange drabelige sager blive fortolket i den populære serie.
Medlemspris
KUN 170 kr. (normalpris 389 kr.). Du kan tage en ledsager med for 220 kr.
Mødested
Vi mødes ved indgangen på ovenstående adresse, hvor billetter bliver udleveret mellem kl. 18.15 og 18.45. Kig efter Fries banner.
Praktisk information
Der er en stor parkeringsplads udenfor Væveriet. Vær opmærksom på p-regler og evt. betaling.