-
Teaterforestilling
Spamalot på Nyborg Voldspil
- 15. juli 2026 19:15
- Nyborg Voldspil, Møllebakken 6, Nyborg
- 12. juli 2026 23:59
- 4
Spamalot på Nyborg Voldspil
Beskrivelse
Tag med på Nyborg Vold og oplev Monty Python's “SPAMALOT” – som en af de første til denne tidlige forpremiere.
Årets forestilling er baseret på den komiske filmklassiker ”Monty Python og de skøre riddere” fra 1975, og kaster publikum direkte ind i et vanvittigt middelaldereventyr fyldt med latter, kokosnødder og totalt meningsløse heltebedrifter! Den følger Kong Arthur og hans noget alternative Riddere af Det Runde Bord, som begiver sig ud på en både farlig, tåbelig og fuldstændig absurd jagt efter Den Hellige Gral. Undervejs møder de alt fra franske fornærmelser til dansende munke, en blodig dræber-kanin – og ikke mindst en vaskeægte musicaldiva med stort D!
Det bliver en helterejse af episke proportioner, og gad vide om det hele i sidste ende lykkes for de til tider modige, men også ret uduelige, riddere?
Forestillingen byder på satire, skøre jokes og catchy sange i overflod (hvem kan ikke huske ”Always Look on the Bright Side of Life”?) i et festfyrværkeri af både en hyldest til (og parodi af) musicalgenren. Det er uforudsigeligt, ufiltreret og helt ustyrligt underholdende. En skamløst vidunderlig teateroplevelse for fans af Broadway-musicals og fans af Monty Pythons forrygende humor – og alle dem, der snart bliver det!
Forestillingen starter kl. 19.30 og varer cirka 3 timer inkl. pause. Her kan du nyde en en kop kaffe og et stykke kage på Fries regning.
Medlemspris
KUN 90 kr. inkl. kaffe og kage i pausen. Du kan købe 4 stk. billetter til medlemspris.
Mødested
Vi mødes på plænen ved boderne – ikke langt fra indgangen til spillestedet – i tidsrummet 18.30-19.15. Kig efter bilen med Frie-logo.
Praktiske oplysninger
- Unummererede pladser, så kom i god tid!
- Der er mulighed for gratis parkering ved Eksercerpladsen på hjørnet af Lindealléen
- Alle pladser er på formstøbte plaststole. Tag evt. stolehynder eller tæpper med
- Kørestolsbrugere sidder på række 22 i Sektion D.
- Klæd dig på efter vejret og husk, at de danske sommeraftener kan være kølige
- I tilfælde af regn: Tag venligst regntøj på og medbring ikke paraply, da opslåede paraplyer skygger for udsynet for de bagvedsiddende.