• Foredrag

    Verdens bedste Nikolaj

    • 20. oktober 2026 19:00
    • Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, Århus C
    • 14. oktober 2026 23:59
    • 2
    overview image

    Verdens bedste Nikolaj

    splash image
Du skal være medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige for at kunne købe billetter til dette event. Du kan også benytte tilbuddet, hvis du er seniormedlem eller gratis medlem som studerende.

Beskrivelse

Kom helt tæt på Nikolaj Jacobsen, der har skrevet sig ind i håndboldhistorien og vundet danskernes hjerter med sin store personlighed og exceptionelle bedrifter som spiller og ikke mindst træner for de danske håndboldherrer.

Vejen til succes

Gennem hele sin barndom og opvækst havde han hørt om det danske VM-sølv i 1967, men nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader.

Siden gik han trænervejen, og så lykkedes alt for Nikolaj Jacobsen. Med guld i både EM, VM og OL har han fuldendt trofæsamlingen og indskrevet sig på de allerforreste sider i dansk og international håndboldhistorie.

Verdens bedste

Nikolaj Jacobsen fortæller bl.a. om de menneskelige tricks, han benytter, for at få sine spillere til at yde mere og bedre, end de selv troede var muligt.

Med masser af underholdende anekdoter forklarer Nikolaj Jacobsen, hvordan han flere gange har taget hårde opgør med det eksisterende, fordi der altid er andre veje at gå end de konventionelle.

Nikolaj ved langtfra altid bedre – men han ved, hvad der fungerer for ham, når han skal få en samling individualister til at fungere som en homogen enhed. Og det er derfor, han er Verdens bedste Nikolaj.

Medlemspris

KUN 200 kr. (normalpris 429 kr.). Du kan tage en ledsager med til medlemspris. Billetterne er til række 7, 8, 9 og 10.

Mødested

Vi mødes lige indenfor til højre, hvor billetter bliver udleveret mellem kl. 18.30-18.45. Kig efter Fries banner.

Praktisk information

Parkering ved Skovbrynet foran Tivoli Friheden og i Marselisborgkvarteret mod betaling.