-
Elev: Har jeg ret til løn under min ferie?
Hvis du bliver ansat som elev i en virksomhed, har du som udgangspunkt de samme rettigheder til løn og ferie, som dine kolleger på din arbejdsplads har.
Afhængigt af, hvornår du bliver ansat som elev, kan du dog i det første ferieår have mere ret til betalt ferie end dine kolleger.
Elev: Har jeg ret til løn under min ferie?
Emner
Har du haft et arbejde, før du begyndte som elev, har du måske feriepenge til gode fra din tidligere arbejdsgiver. Har du feriepenge til gode, skal du bruge dem, inden du kan kræve betalt ferie fra din elevplads.
Skulle dine optjente feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver komme til at give dig en lavere daglig indtægt end din elevløn, skal din nye arbejdsgiver dog supplere op. Du skal som minimum have din normale elevløn under din ferie.
Hvor meget betalt ferie, du har ret til, afhænger af, hvornår du er påbegyndt dit praktikophold.
Hvis du begynder:
- Mellem 1. januar og 30. juni, får du tildelt 15 feriedage med fuld løn. Dem har du ret til at holde mellem 1. maj og 30. september samme år. Efter 1. september får du 25 feriedage med fuld løn, som du skal have brugt senest 31. december året efter – helt som beskrevet i indledningen.
- Mellem 1. juli og 31. august, optjener du 2,08 feriedage med løn pr. måned i denne periode. Men starter du midt i måneden, fx 15. august optjener du 1,04 dage. Du skal holde de optjente feriedage inden 31. december samme år. Efter 1. september samme år får du 25 feriedage med fuld løn, som du skal have brugt senest 31. december året efter – helt som beskrevet i indledningen.
- Mellem 2. september og 31. oktober, har du ret til 25 feriedage med fuld løn med det samme. Dem skal du have brugt senest 31. december året efter.
- Mellem 1. november og 31. december, får du tildelt 15 feriedage med fuld løn. Dem har du ret til at holde inden 31. december året efter. Efter 1. september får du 25 feriedage med fuld løn, som skal være afviklet senest 31. december året efter.
Har den virksomhed, du er ansat hos, ikke indgået en overenskomst, har du som elev sandsynlighed alligevel feriefridage, da dit ansættelsesforhold reguleres efter den overenskomst, der står i din uddannelsesaftale.
Skulle du blive opsagt med for kort varsel, går det ud over din ret til at modtage dagpenge fra første ledighedsdag.
Når du melder ud til din a-kasse, at din elevtid er ved at være slut, kan vi også orientere dig om, hvad du særligt skal være opmærksom på i forbindelse med din ledighed.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.