• Koncert

    Dirch Passer - De Største Sange

    • 24. februar 2027 19:30
    • Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allè 2, Aarhus
    • 19. februar 2027 23:59
    • 2
    overview image

    Dirch Passer - De Største Sange

    splash image
Du skal være medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige for at kunne købe billetter til dette event. Du kan også benytte tilbuddet, hvis du er seniormedlem eller gratis medlem som studerende.

Beskrivelse

I anledning af 100-året for Dirch Passer inviterer Musikhuset Aarhus til en helt særlig aften, hvor Peter Mygind og Cecilie Stenspil fortolker de største sange og scener.

Den 18. maj 2026 ville Dirch Passer være fyldt 100 år. Med en enestående karriere inden for film, revy og musik står Dirch Passer som en af Danmarks mest folkekære entertainere gennem tiden. Og med klassiske film som Sommer i Tyrol, Frøken Nitouche og Charles’ tante samt utallige revyoptrædener har han sat et markant aftryk i dansk kulturhistorie.

Denne aften i Musikhuset bliver en kærlig og underholdende hyldest til Dirch Passers univers. Du kan glæde dig til at genopleve nogle af de største og mest elskede sange fra film og revy - fortolket med både respekt og personlighed af Peter Mygind og Cecilie Stenspil. Begge er stærke og rutinerede skuespillere med musikalitet og en sikker fornemmelse for både komik og timing.

Sammen med et velspillende husband (kvartet) – under ledelse af Ole Kibsgaard og med nogle af landets mest rutinerede musikere – kan du se frem til en levende og underholdende aften, hvor musik, nærvær og humor går hånd i hånd.

Aftenen vil byde på både musikalske højdepunkter og udvalgte scener fra nogle af de største revyer, som Dirch Passer medvirkede i – alt sammen bundet sammen i en varm, nostalgisk og stemningsfuld forestilling, der henvender sig til et bredt publikum.

Medlemspris

KUN 225 kr. (normalpris 450 kr.). Du kan tage en ledsager med til medlemspris.

Mødested

Vi mødes indenfor til venstre for hovedindgangen, hvor billetter bliver udleveret fra kl. 19.00-19.15. Kig efter Fries banner.

Praktisk information

  • Du kan benytte parkeringspladserne ved Scandinavian Center eller parkeringskælderen ved Musikhuset Aarhus.
  • Der er ikke langt at gå fra Aarhus Banegård.