-
Koncert
1991 - En hyldest til 90ernes største musikår
- 1. oktober 2027 20:00 - 22:30
- Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, Aarhus C
- 27. september 2027 23:59
- 2
1991 - En hyldest til 90ernes største musikår
Beskrivelse
Til næste efterår er holdet bag "Høj sol over Aarhus" tilbage i Hermans, og denne gang er omdrejningspunktet 90'ernes mest succesfulde år i musikbranchen.
1991 var på alle måder et ekstraordinært og bemærkelsesværdigt år. Ikke alene var det 90’ernes mest succesfulde år i musikbranchen. Det var også året, hvor rocken blev sluppet fri, mesterværker blev skabt, og nye rekorder og standarter sat. Og samtidig året, hvor legender blev født, mens andre døde. Den ikoniske forsanger i Queen, Freddie Mercury, døde i slutningen af året, og hans død satte gang i en kæmpe revival af Queens musik, hvilket også sætter sit præg på denne hyldestkoncert.
Med 1991 får du den musikalske historie om dette bemærkelsesværdige år, fortalt igennem musikken, anekdoter og sjove optrin. Med over 30 af 1991’s største hits fra både Queen, Bryan Adams, George Michael, Elton John, U2, Prince, Metallica, R.E.M. og danske bands som Ray Dee Ohh, Dizzy Mizz Lizzy, D.A.D. m.fl.
På scenen vil de medvirkende sangere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lucas Hoang, Lene Nørrelykke m.fl. give den fuld gas i alle de store sange, så 1991 kan blive en forrygende aften med mange muligheder for fællessang, eller som pressen meget rammende skrev; ”Vi er til en musikalsk folkefest, der både sparker døren ind til fortiden og blæser nyt liv i klassikerne”.
1991 er produceret af MusicalDanmark, der tidligere har gæstet Glassalen med hyldestkoncerterne, ”Se Venedig og dø” og ”Pianoman’en fra New York” om Billy Joel.
Medlemspris
KUN 175 kr. (normalpris 445 kr.). Du kan tage en ledsager med til medlemspris.
Mødested
Vi mødes lige indenfor på Hermans, hvor Frie står klar til højre og uddeler billetter fra kl. 19.30-19.45 (kig efter Fries banner).
Praktisk information
- Parkering ved Skovbrynet foran Tivoli Friheden og i Marselisborgkvarteret mod betaling.
- Billetterne er på 3. og 4. række midtfor.