• Oplevelse

    Atombunkeren REGAN Vest

    • 28. april 2024 09:45
    • Atombunkeren REGAN Vest, Røde Møllevej 26, Skørping
    • 1. april 2024
    • Udsolgt
    overview image

    Atombunkeren REGAN Vest

    splash image
Fristen er udløbet. Kontakt os evt. på 63 13 85 50 eller medlemsfordele@frie.dk

Beskrivelse

Ingen går uberørt fra et besøg i koldkrigsbunkeren REGAN Vest. At træde ind i anlægget er på mange måder som at træde ind i selve den kolde krig. Tidens frygt for en altødelæggende atomkrig træder frem alle steder og kryber langsomt ind under huden. Men samtidig er REGAN Vest med sin autentiske indretning også en tidslomme, der fører den besøgende tilbage til 1960'ernes designklassikere og farver.

Den 5.500 m2 store koldkrigsbunker REGAN Vest med plads til 250 personer blev bygget i 1963-68 og var i drift frem til 2012. Anlægget var tophemmeligt, og det skulle huse regeringen, embedsmænd og regenten i tilfælde af 3. verdenskrig.

Den halvanden time lange rundvisning fører os forbi alle anlæggets vigtigste rum og funktioner. Stemningen er sat fra det øjeblik, du kommer ind i den særprægede, ribbede indgangstunnel, hvis udformning var en del af atombeskyttelsen. Og alvoren bliver yderligere understreget, når du – 60 meter under jorden – kommer ind til selve krydspunktet med sluse, tonstunge trykdøre og dieselgeneratorer, der skulle forsyne anlægget med strøm.

Medlemspris

KUN 150 kr. (normalpris 270 kr.). Tag en ledsager med til medlemspris.

Du får adgang til:

  • Rundvisning i bunkeranlægget
  • Maskinmesterboligen
  • Koldkrigsudstilling i velkomstbygningen.


Vi har lagt vores besøg søndag formiddag, så der også er mulighed for fx et besøg i Rebild Bakker, som ligger lige rundt om hjørnet.

Mødested

Vi mødes kl. 09.45 på ovenstående adresse.

Praktisk information

Arrangementet er ikke egnet for gangbesværede pga. mange trapper. Efter tilmeldingsfristen vil du modtage en mail med praktiske informationer mht. parkering mv.

Gode links inden dit besøg i REGAN Vest: