-
Oplevelse
Ginsmagning på Njord
- 15. november 2024 16:00
- NJORD, Kalkværksvej 2, Aarhus
- 7. november 2024
- 2
Ginsmagning på Njord
Beskrivelse
Hvad der begyndte som en stor interesse for gin for de to venner Lars Toke og Troels, blev i 2014 til en fuldtids passion. Siden da har de og deres dedikerede team skabt distinkte og avantgarde spiritusser på Danmarks første destilleri, oprindeligt dedikeret til gin.
Har du også forelsket dig i gin, så kan vi varmt anbefale vores smagning hos Njord. Vi starter med en velkomstcocktail, inden vi skal smage på fem forskellige gins – både med og uden tonic – og dertil får serveret vand og chips.
Under smagningen hører vi om de enkelte gins, og hvordan de laver gin hos Njord. Vi får selvfølgelig også en rundvisning på destilleriet og kommer omkring Njords historie, hvor de sætter ginnen i et historisk perspektiv, ligesom der fortælles om den gamle bygning på Sydhavnen i Aarhus.
Endelig vil der være mulighed for at købe forskellige spændende tilbud af cocktails-sæt og andet godt, inden vi slutter af ved Njord kl. ca. 18.00. Dem, der har tid og lyst, kan tage med videre på Streetfood og spise aftensmad for egen regning.
Medlemspris
KUN 200 kr. (normalpris 399 kr.). Tag en ledsager med til medlemspris.
Mødested
Vi mødes foran NJORD på ovenstående adresse kl. 15.45 og følges ind.
Praktisk information
- 10 minuters gang fra banegården
- Betalingsparkering ved Restaurant Kohalen.