• Foredrag

    Nicklas Brendborg - Vanedyr

    • 21. oktober 2024 16:45
    • Det Ny Teater, Gl. Kongevej 29, København V
    • 15. september 2024
    • 2
    overview image

    Nicklas Brendborg - Vanedyr

    splash image
Du skal være medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige for at kunne købe billetter til dette event. Du kan også benytte tilbuddet, hvis du er seniormedlem eller gratis medlem som studerende. Har du tegnet en juridisk basissikring til 49 kr./md., skal du opgradere til fagforeningen for at kunne benytte dig af tilbuddet. Det koster kun 90 kr. mere pr. md.

Beskrivelse

Forfatteren bag bestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS er klar med et nyt foredrag, VANEDYR. Her får du Nicklas’ forklaring på, hvorfor det er så svært at kvitte uvanerne. Det er en fortælling om individet mod topforskere og højteknologi – men slaget er ikke tabt for dig, og du kan tage kontrollen tilbage. Glæd dig til at opleve Nicklas’ formidable fortælleevne og store videnskabshistoriske overskud.

Bare to chips til …

Vi spiser for usundt, vi spilder tiden på telefonen, og vi ender på Netflix i stedet for i fitnesscentret.

I VANEDYR giver Nicklas Brendborg os en forklaring på, hvorfor det er så svært at kvitte de dårlige vaner. Det er nemlig ikke dig, den er gal med: Når du ikke kan lade chipsposen stå, er det fordi en hær af forskere i madindustrien er ansat med det ene formål at få dig til at spise mere. Og når du ikke kan stoppe med at scrolle eller slippe din Netflix-serie, er det fordi tech-virksomhederne bruger endnu flere forskere imod dig.

Individet mod industriens topforskere

Det er individets viljestyrke mod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og ny viden om menneskelig biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. For forstår du først, hvordan manipulationen virker – og har de rigtige værktøjer – kan du selv tage kontrollen.

Med formidabel fortælleevne og stort videnskabshistorisk overskud afdækker Nicklas Brendborg det gode livs vanestyrede bagside.

Medlemspris

KUN 370 kr. inkl. spisning og 1 glas vin/øl/sodavand (normalpris 617 kr.). Tag en ledsager med til medlemspris.

Program

Kl. 16.45: Ankomst hos Corsa Pizza, Vesterbrogade 44, hvor billetter udleveres
Kl. 17.00: Antipasti-pizza menu med 1 glas vin/øl/sodavand
Kl. 18.45: Afgang mod Det Ny Teater, Gl. Kongevej 29, København 
Kl. 19.00: Foredraget Vanedyr m. Nicklas Brendborg  
Kl. 21.00: Slut.

Praktisk information

  • Gåafstand fra Vesterport St.
  • Kommer du i bil, anbefaler vi at parkere ved Nyropsgade - 750 meter væk
  • Billet til foredrag er kategori B