-
Rundvisning
Rosenborg Slot og frokost
- 5. oktober 2025 12:15
- Rosenborg Slot, Øster Voldgade 4 A, København K
- 29. september 2025 23:59
- 2
Rosenborg Slot og frokost
Beskrivelse
Tag med på en tur, hvor historien kommer helt tæt på – og hvor du selv kan stå ansigt til ansigt med nogle af Danmarks mest spektakulære kongelige øjeblikke.
Hør den dramatiske fortælling om, hvordan Christian 4. mistede synet på højre øje, og se hans blodplettede tøj og splinterne fra såret, som han gemte for altid som et minde om sit eget heltemod. Kig også ind i hans hemmelige talerør, hvorfra han kunne kommunikere med slottets andre beboere på tværs af etagerne.
Glæd dig til at træde ind i Frederik 3.s overdådige marmor-gemak, mens du hører historien om enevældens indførelse.
I Riddersalen står Christian 5.s tolv imponerende vægtæpper klar til at fortælle om hans brændende ønske om at generobre titlen som Nordens hersker.
Vi tager naturligvis også et kig på slottets sidste kongelige beboer, Frederik 4., der skabte en helt enestående glassamling til Rosenborg – en samling, der stadig glimter den dag i dag.
Turen rundes af i Skatkammeret, hvor du kan komme helt tæt på kronjuvelerne, Christian 4.s praktfulde renæssancekrone og de imponerende Enevoldskroner.
Program
Kl. 12.15: Ankomst og registrering
Kl. 12.30-13.30: Rundvisning Rosenborg Slot
Kl. 14.00-16.00: Frokost på Café Øl-halle, Rømersgade 22, København K.
Café Øl-halle ligger cirka 10 minutters gang fra Rosenborg Slot.
Medlemspris
KUN 315 kr. inkl. frokost og 1 øl/vand (normalpris 525 kr.). Tag en ledsager med til medlemspris
Forplejning
Smørrebrødsbordet (spis alt, hvad du kan) og 1 øl/vand.
Mødested
Vi mødes foran Rosenborg Slot på ovenstående adresse senest kl. 12.15.
Praktisk information
- Af sikkerhedshensyn er det er kun tilladt at medbringe små tasker. Større tasker anbringes i taskeskabe i ankomstområdet.
- Rosenborg Slot ligger tæt på Nørreport Station.
- Stor pakeringskælder på Israls Plads.