• Foredrag

    Talk med Maren Uthaug inkl. hendes nye bog

    • 29. september 2026 19:00
    • Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, Aarhus C
    • 1. september 2026 23:59
    • 2
    overview image

    Talk med Maren Uthaug inkl. hendes nye bog

    splash image
Du skal være medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige for at kunne købe billetter til dette event. Du kan også benytte tilbuddet, hvis du er seniormedlem eller gratis medlem som studerende.

Beskrivelse

Er du klar til den sidste procent? En spændende talk med en forfatter, der tapper ind i samfundssammensætninger og ligestilling!
 
24. september udkommer romanen 1% - det sidste bind i fremtidstrilogien med bestsellerne 11% og 88%.

Maren Uthaug fejrer udgivelsen ved at invitere til et eksklusivt show med talk, signering og ikke mindst bogen, som du får med i billetten! Her fortæller hun om tankerne bag den spekulative verden i procenttrilogien, hvor hun har elimineret fritgående mænd og skabt et matriarkalsk samfund, hvor de kvindelige orgasmer betragtes som mentalhygiejne, og hvor alt forbundet med mænd er uhyggeligt og ulækkert.
 
Uthaug modtog De Gyldne Laurbær for 11% og høstede to år i træk titlen Årets Roman for både 11% og 88% ved Mofibo Awards. Begge bøger har også indbragt hende en masse overraskende overskrifter i pressen, hadske beskeder i indbakken og alenlange signeringskøer ved litteraturarrangementer.

Information skrev af samme årsag om 11%: ’Litteratur bliver ikke meget vildere’.

Så glæd dig til en aften med spænding, refleksion og god underholdning for alle, der elsker stærk litteratur og tankevækkende historier.
 
Vis os din billet i døren og få din bog udleveret!

Medlemspris

KUN 160 kr. inkl. bogen 1% (normalpris 325 kr.). Tag en ledsager med til medlemspris.

Mødested

Vi mødes ved indgangen til Hermans på ovenstående adresse. Kom i god tid!

Praktisk information

Du kan stille bilen ved Ceres Arena eller i området omkring Tivoli Friheden syd for centrum, hvor der stort set altid er ledige parkeringsmuligheder.