Hvis du bliver ledig eller er dimittend, og ikke er kommet i arbejde, skal du melde dig ledig på jobnet.dk og hos a-kassen.

Det skal du være opmærksom på

• Du skal fra første ledighedsdag stå tilmeldt som ledig arbejdssøgende på jobnet.dk.
• Du har et godkendt CV på jobnet.dk senest 2 uger efter første ledighedsdag og holder det løbende ajourført.
• Du kan begynde et arbejde med dags varsel.
• Du opholder dig og har bophttps://www.frie.dk/mit-frie/dokumentarkiv/æl i Danmark.
• Du er aktivt jobsøgende og søger seriøst og realistisk.
• Du skal hver uge registrere dine jobsøgningsaktiviteter i din joblog på jobnet.dk – og hver måned vedhæfte/uploade to eksempler på ansøgninger, du har sendt.
• Du søger bredt både fagligt og geografisk.
• Du er ansvarlig for at booke møder, som du bliver indkaldt til i jobcenteret og a-kassen.
• Du deltager altid i de møder og samtaler, som jobcenteret og a-kassen indkalder dig til.
• Du deltager i de aktiviteter og tilbud, som du har aftalt med jobcenteret.
• Du husker at tjekke din digitale post under "Dokumentarkiv" på Mit Frie.

Hvis du ikke er opmærksom på ovenstående ting, kan det i værste fald betyde, at du mister din dagpengeret.

Derfor er det også vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de informationer, som du modtager fra A-kassen Frie og fra dit jobcenter.

Modtager du dagpenge fra din a-kasse, er det et krav at du står til rådighed for arbejdsmarkedet i din ledighedsperiode. Det betyder, at du aktivt skal søge job og gøre, hvad du kan for at komme i arbejde.

Søg job hver uge og registrer i din joblog

Når du er ledig, er det vigtigt, at du søger job hver uge. Både for din egen skyld, og fordi reglerne kræver det. Hvis du ikke søger job hver uge, kan din a-kasse vurdere, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det kan have en konsekvens for din dagpengeret.

Joblog på jobnet.dk

Når du er ledig, skal du kunne dokumentere dine jobsøgninger. Det er derfor vigtigt, at du holder styr på, hvilke job du har søgt, hvor og hvornår du har søgt dem. Det gør du i din joblog på jobnet.dk, som du er forpligtet til at opdatere med dine jobsøgninger hver uge.

I a-kassen bruger vi din joblog, når vi løbende vurderer, om din jobsøgning er tilstrækkelig. Det er blandt andet den der er udgangspunktet til dine rådighedssamtaler. Derfor er det vigtigt, at den altid er opdateret. Er din jobsøgning ikke tilstrækkelig, kontakter vi dig, og du kan risikere at blive indkaldt til en ekstra rådighedssamtale.

Er der en tommelfingerregel?

Der er store konsekvenser ved ikke at søge job og opdatere din joblog hver uge. I yderste tilfælde kan du risikere at miste retten til dine dagpenge. 

Skulle det ske, kan du først modtage dagpenge igen, når du har haft mindst 300 timers arbejde inden for 3 måneder.

Aftalen "Krav til jobsøgning" er udgangspunktet for, hvor mange jobs du skal søge om ugen.

Du lever derfor op til kravene, når du:

• Søger det antal jobs pr. uge, som er aftalt i "Krav til jobsøgning"
• Søger opslåede stillinger hver uge, og her kan du løbende supplere med uopfordrede ansøgninger.
• Søger job inden for andre fagområder end dit eget, hvis der ikke er nok at søge.
• Søger realistiske job – du skal kunne varetage det job, du søger.
• Søger i en radius med en daglig transporttid med offentlige transportmidler på op til 3 timer fra dit hjem.
• Registrerer de søgte job i din joblog hver uge og hver måned vedhæfter et eksempel på ansøgninger, du har sendt.
• Som fuldtidsforsikret søger fuldtidsstillinger hver uge – også selvom du har deltidsjob.
• Når du er i aktivering, skal du fortsat søge – med mindre jobcenteret i "Min Plan" bevilger en rådighedsfritagelse.
• I øvrigt følger dine aftaler med jobcenter og a-kassen.
• Når du står over for job, skal på barsel, efterløn eller pension, giver det ikke mening at søge faste stillinger. Så i de sidste 6 uger kan du i stedet fokusere på vikarjobs og midlertidige job.

Hvad tæller med i jobsøgningen?

• Skriftlig søgning til opslåede fuldtidsstillinger: Tæller altid med. Som udgangspunkt skal der være skriftlig søgning til opslåede fuldtidsjob i alle uger, når du søger funktionærjobs.
• Mundtlig jobsøgning: Kan tælle med. Forudsætningen er, at det er almindelig procedure at søge denne type job ved at møde op personligt, og at den, du har kontakt med, har ansættelseskompetence.
• Telefonisk jobsøgning: Kan tælle med som supplement. Forudsætningen er, at den, du har kontakt med, har ansættelseskompetence. Kan være relevant i forhold til fx vikararbejde.
• Netværksaktiviteter: Kan tælle med som supplement. Det gør det som tommelfingerregel, hvis den, du har kontakt med, har ansættelseskompetence, kan give dig honoraropgaver og lign. Hvis de ”kun” kan give dig oplysninger, tæller det ikke med.

Hvad tæller ikke med?

• Løntilskudsjob og virksomhedspraktik.
• Møder og kurser i a-kassen, jobcentret og anden aktør.
• Deltagelse i netværk for ledige etc.
• Research i jobsøgningen tæller først i det øjeblik, du helt konkret søger jobbet.

Hvis du opfylder alle kravene til din jobsøgning, vil du ikke komme i klemme ved din rådighedsvurdering. 

Når du er ledig, skal du forfølge alle de muligheder, der er – og jo flere ansøgninger du får sendt af sted, des større er dine odds for hurtigt at være i job igen. Det samme gælder, hvis du er lige er blevet færdig med din uddannelse og skal ud på arbejdsmarkedet.

Du er altid velkommen til at kontakte vores karrierekonsulenter på 63 13 85 50 for råd og vejledning om din jobsøgning.

Når du er på dagpenge, er det en hovedregel, at alt arbejde som udgangspunkt medfører et fradrag i dine dagpenge, og det er uanset om du får løn for det eller udfører arbejdet frivilligt. 

Du har dog mulighed for at udføre frivilligt, ulønnet arbejde i sociale og humanitære organisationer, uden det medfører fradrag i dagpengene. På den måde kan du eksempelvis fortsat deltage i det frivillige arbejde, du gjorde før, du blev ledig. Du har ligeledes mulighed for at finde et frivilligt arbejde, som du har lyst til at bidrage til. 

Når du som deltager i et fællesskab såsom frivilligt socialt arbejde, får du, ud over lidt afveksling i hverdagen, mulighed for at udvikle dit netværk, som måske kan give dig nye erfaringer, og måske endda fører det dig til dit næste arbejde. 

Du skal oplyse A-kassen Frie om frivilligt, ulønnet arbejde under din dagpengeperiode. Vi anbefaler, at du kontakter os, hvis du overvejer at udføre frivilligt, ulønnet arbejde.

Når du som ledig skal søge job, er der i henhold til a-kasselovgivningen et krav om, at du accepterer en daglig transporttid på op til 3 timer med offentlig transport. 

Bor du i et udkantsområde, kan du skulle acceptere længere transporttid.

Er du ledig, og modtager du dagpenge, er der en regel om, at du som udgangspunkt kun kan modtage dagpenge, hvis du befinder dig i Danmark. 

Der er dog tre situationer, hvor du har mulighed for stadig at modtage dagpenge, selvom du befinder dig i udlandet.

Det gælder, hvis:

• Du rejser til udlandet og tilbage til Danmark samme dag.
• Du har en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale på en give dato, og at du vender tilbage til Danmark inden for fem kalenderdage (afrejsedagen gælder som dag 1 ud af de 5). Før afrejse skal du sende dokumentation til a-kassen og give jobcenteret besked.
• Hvis du via a-kassen har fået udstedt en attest til at søge arbejde i op til 3 måneder i et EØS-land.

Hvis du ønsker at søge arbejde i et EØS-land, mens du modtager dagpenge, skal du:

• Have været tilmeldt jobcenteret som fuldt ledig i mindst fire uger op til afrejsen (er du statsborger i det land, du vil rejse til, gælder dog kun 1 uge).
• Have ret til dagpenge på afrejsedagen.
• Have udfyldt ansøgningsblanket.
• Være statsborger i et EØS-land.

Hvis du skal følge med din ægtefælle, der har fået job i udlandet eller skal starte på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan du søge om dispensation fra kravet om 4 ugers ledighed.

Du er grænsearbejder, hvis du arbejder i et EØS-land og bor i et andet EØS-land.

Derudover er der krav om, at du skal vende hjem til din bopæl mindst en gang om ugen. Hvis du ikke gør det, vil du af din a-kasse blive betragtet som anden arbejdstager end grænsearbejder. 

Er du grænsearbejder, skal du altid forsikres mod arbejdsløshed i det land, du arbejder.  

Bliver du delvist eller periodisk ledig, skal det land du arbejder i udbetale dagpenge til dig. Bliver du derimod helt ledig, skal bopælslandet udbetale dine dagpenge.

Læs mere om reglerne for grænsearbejde.

Du har mulighed for at arbejde på deltid, mens du er på dagpenge. Det betyder, at du kan tage arbejde på nedsat tid og ligeledes beholde dit studiearbejde, hvis du har haft sådan et ved siden af dit studie. 

Du har nemlig mulighed for at søge om supplerende dagpenge, hvis du derudover også opfylder betingelserne for at kunne modtage dagpenge. 

Læs mere om betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Er du på dagpenge, vil du, hver gang du har været ledig i 4 måneder, blive trukket i dine dagpenge for én karensdag.

Sådan kan du undgå karensdag

Du har mulighed for at undgå denne karensdag, hvis du inden for de 4 måneder har haft lønarbejde i mere end 148 timer. 

Det svarer til, at du skal have arbejdet mere end 20 dage på fuld tid i løbet af de 4 måneder eller i gennemsnit mere end en uge á 37 timer hver måned.

Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mere end 97 løntimer i de 4 måneder for at undgå en karensdag.

På jobnet.dk kan du på siden "Mine dagpengetællere" følge med i, hvor mange timer du mangler at arbejde for at undgå karensdagen.

Tjek din udbetaling

Når du bliver trukket for en karensdag, vil dette fremgå af din udbetalingsspecifikation. Dagen vil stå som et minus på op til 940 kr. på din dagpengeudbetaling afhængig af din dagpengesats.

På udbetalingsspecifikationens side 2 kan du læse mere om baggrunden for trækket.

Husk at melde dig syg på jobnet.dk og melde dig rask igen samme sted.

Meld dig syg på jobnet.dk

Bliver du syg, imens du er ledig, skal du altid melde dig syg på jobnet.dk på din første sygedag.

A-kassen får automatisk besked om din sygemelding. Er du i aktivering, skal du også sygemelde dig hos anden aktør eller kursusstedet.

Er du fuldt ledig, og har du i øvrigt ret til dagpenge, får du udbetalt dagpenge under dine første 14 dages sygdom fra a-kassen. Du kan ikke få udbetalt almindelige dagpenge, da du ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du kan ikke melde dig syg via jobnet.dk med tilbagevirkende kraft. Har du glemt at melde dig syg, og er du fortsat syg, skal du ringe til dit jobcenter og give dem besked. Du kan ikke få dagpenge for de dage, hvor du ikke har meldt dig syg på jobnet.dk. Derfor er det vigtigt, at du gør det med det samme.

De første 14 dages sygdom

Hvis du er fuldt ledig og bliver syg, fortsætter du på dagpenge fra a-kassen under de første 14 dages sygdom.

Hvis du er syg i mere end 14 dage

Hvis du fortsat er syg, når de 14 dage er gået, overgår du til at modtage sygedagpenge fra kommunen. A-kassen giver din kommune besked, og kommunen sender herefter en blanket til din e-Boks, som du senest 8 dage efter skal have udfyldt og sendt retur til dem. Det er vigtigt, at du læser og besvarer brevet. Har du ikke hørt fra kommunen senest 5 uger efter, du har oplyst om første sygedag, skal du selv kontakte kommunen og bede om sygedagpenge.

Det er herefter din kommune (Udbetaling Danmark), der "overtager" udbetalingen af sygedagpenge til dig.

Er du syg og får sygedagpenge i mere end 6 uger, bruger du ikke længere af din dagpengeperiode.

Den 3-årige periode, hvor du kan bruge dine dagpenge, bliver forlænget med det antal uger, du er syg og får sygedagpenge ud over de 6 uger.

Særlige regler, hvis du har en arbejdsgiver

Hvis du har arbejde på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, gælder der lidt andre regler.

Du skal stadig melde dig syg på jobnet.dk den første sygedag (og til din arbejdsgiver), men du vil straks skulle overgå til sygedagpenge fra kommunen. A-kassen giver besked til din kommune om dine supplerende dagpenge.

Sygemelding og møde med jobcenter eller a-kassen

Det er ikke muligt at sygemelde sig med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at du ikke kan blive væk fra et møde eller en samtale med a-kassen eller jobcenter, hvis du ikke på forhånd har meldt dig syg.

Hvis du skal til møde eller samtale, skal du inden mødetidspunktet melde afbud direkte til den, der har indkaldt dig til mødet (jobcenter, a-kassen eller anden aktør).

Meld dig rask og tilmeld dig igen på jobnet.dk

Du skal raskmelde dig på jobnet.dk den første dag, du er rask. Hvis du ikke gør det, kan det have betydning for din ret til dagpenge.

Når du er rask igen, er det vigtigt, at du tilmelder dig på jobnet.dk igen. Hvis du ikke tilmelder dig, kan du ikke få dagpenge fra a-kassen.

Når du har raskmeldt dig på jobnet.dk, får a-kassen automatisk besked.

Nogle skal have sygedagpenge fra kommunen fra 1. sygedag

I nogle situationer skal du have sygedagpenge fra kommunen fra din 1. sygedag – og ikke dagpenge under sygdom fra a-kassen.

Du skal have sygedagpenge fra din kommune fra din 1. sygedag, hvis du:

• ikke har ret til dagpenge, fordi du endnu ikke har været medlem af en a-kasse i 1 år
• ikke har ret til dagpenge, fordi du ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet
• er nyuddannet og omfattet af en karensperiode
• er ledig efter at have drevet selvstændig virksomhed og er omfattet af 3 ugers venteperiode
• er fastansat i et deltidsjob eller arbejder i en turnusordning eller efter en vagtplan
• er fast tilknyttet til en arbejdsgiver og har et opsigelsesvarsel.

Du skal melde dig syg på jobnet.dk, selvom du tilhører en af ovenstående kategorier. A-kassen giver automatisk din bopælskommune besked, hvis du skal have sygedagpenge fra din 1. sygedag.

Sygdom på søgnehelligdage

Hvis du er syg på en søgnehelligdag, kan du ikke modtage sygedagpenge fra kommunen.

Søgnehelligdage er helligdage, der falder på en hverdag. Her er der tale om Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi himmelfartsdag og 2. pinsedag. Endvidere kan det være 1. og 2. juledag samt nytårsdag.

Hvis du skulle blive syg på en søgnehelligdag, er der en mulighed for, at du kan modtage supplerende kontanthjælp fra din bopælskommune, hvis du opfylder betingelserne. Kontakt din kommune herom.

Reglen gælder ikke for de første 14 sygedage med dagpenge under sygdom fra a-kassen.

Barsel på dagpenge

Er du ledig og skal på barsel, skal du give a-kassen besked, når du går på barsel eller holder orlov. Du kan sende en besked til os i Medlemsportal på Mit Frie eller ringe til os på 63 13 85 50.

Du har tidligst mulighed for at gå på barselsorlov 4 uger før din fødselstermin. På din første barselsdag skal du afmelde dig som ledig på jobnet.dk.

Du skal tælle terminsdatoen med i de 4 ugers graviditetsorlov, du har med barselsdagpenge inden fødslen. Tæller du forkert, og kommer du til at afmelde dig jobnet.dk for tidligt, får du ikke dagpenge for de dage, du har afmeldt dig for tidligt.

Hvis du giver os din terminsdato, kan vi hjælpe dig med at finde den rette dag, hvor du går på barselsorlov.

A-kassen indberetter din barsel til Udbetaling Danmark, så du kan få barselsdagpenge. Du modtager et brev fra NemRefusion, som du skal returnere for at bekræfte a-kassens oplysninger. Hold øje med din e-Boks.

Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du ikke modtager brevet fra NemRefusion.

Din barselsperiode tæller ikke som forbrug af din dagpengeperiode.

Ledig far eller medmor på barsel

Som far eller medmor har du ret til 2 ugers orlov med barselsdagpenge. Du har ret til at holde dem lige efter fødslen. Hvis du afbryder din fædreorlov, mister du den resterende del.

Giv a-kassen besked, når du går på fædreorlov. Vi indberetter herefter din fædreorlov til Udbetaling Danmark, så du kan få barselsdagpenge. Du modtager et brev fra NemRefusion, som du skal returnere for at bekræfte a-kassens oplysninger. Hold øje med din e-Boks.

Udbetaling Danmark og din fagforening kan fortælle dig mere om reglerne for barselsdagpenge. Du kan også læse mere under afsnittet Barsel.

Hvis du er ledig og modtager dagpenge fra a-kassen, har du mulighed for at deltage i kurser og uddannelser i et vist omfang, der kan kvalificere dig til at komme i job igen. 

Uanset hvilken uddannelse eller kursus du ønsker at deltage i, skal du oplyse det til A-kassen Frie, så vi kan tage stilling til, om du kan bevare dagpengeretten under forløbet.

Som ledig har du mulighed for at komme i gang med en jobrettet uddannelse. Det kan du, hvis du har været fuldt ledig i 5 uger. 

Du har mulighed for at deltage i en jobrettet uddannelse af 6 ugers varighed, hvis du er ufaglært, eller hvis du har en uddannelse, der svarer til en erhvervsuddannelse (faglært). Derudover har du ligeledes mulighed for at tage en jobrettet uddannelse, hvis du har en kort videregående uddannelse (KVU) ud over en erhvervsfaglig uddannelse. 

Hvis du vælger at tage en jobrettet uddannelse, har du mulighed for enten at komme på en AMU-uddannelse eller en Akademiuddannelse. Du kan vælge, hvilke kurser der er relevante for dig på den aktuelle landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Du har ikke mulighed for at starte på en jobrettet uddannelse med det samme. Du kan tidligst starte, når du har været ledig i sammenlagt 5 uger, hvilket svarer til 185 timer. 

Er du fyldt 25 år, skal du afslutte uddannelsesforløbet, inden du sammenlagt har været ledig i 39 uger, hvilket svarer til 1.443 timer.

Er du derimod under 25 år, skal du have færdiggjort uddannelsen inden du har været ledig i 26 uger, altså 962 timer. 

Du har kun mulighed for at komme på jobrettet uddannelse, hvis du er fuldt ledig. Det betyder, at hvis du modtager supplerende dagpenge eller har selvstændig bibeskæftigelse, har du ikke ret til at komme på en jobrettet uddannelse. I stedet kan du få VEU-godtgørelse.

Ingen jobsøgningspligt

Vælger du at tage en jobrettet uddannelse, når du er ledig, vil du samtidig modtage dagpenge. Derfor skal du som udgangspunkt stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Du skal derfor være tilmeldt jobcenteret og stadig have et aktivt CV, selvom du er under jobrettet uddannelse. 

Du behøver dog ikke at være aktivt jobsøgende, men du skal stadig stå til rådighed for arbejde henvist af dit jobcenter.

Regionalt er der, uanset din uddannelsesmæssige baggrund, flere muligheder for uddannelse til ledige via den regionale uddannelsespulje. 

Disse kurser er rettet mod jobområder, hvor der forventes at blive nye jobmuligheder ledige inden for kort tid.

Se mulighederne i din region på ”positivlister til den regionale uddannelsespulje”.

Hvis du vil på et sådan kursus, skal du aftale det det med dit jobcenter. Du vil under forløbet fortsat modtage dine sædvanlige dagpenge. Da du modtager dagpenge, skal du stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor skal du være meldt ledig og fortsat bekræfte din jobsøgning hver 7. dag på Jobnet.dk. Du skal ligeledes stadig have et aktivt CV. 

Du kan dog i nogle tilfælde aftale med dit jobcenter, at du er rådighedsfritaget under forløbet, således at du ikke behøver at være aktivt jobsøgende, mens du er på kursus.

Du har mulighed for at søge om tilskud til din befordring, hvis du skal rejse mellem din bopæl og uddannelses- eller kursusstedet, når du deltager i jobrettet uddannelse eller tilbud aftalt med jobcenteret (fx vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og offentligt løntilskud). 

I 2024 har du mulighed for at få 1,12 kr. pr. km, du kører mellem din bopæl og uddannelsesstedet. Du kan dog kun få tilskud til den del af transporten, der ligger ud over 24 km pr. dag. 

Ønsker du at søge om befordring, skal du gøre det via A-kassen Frie. Du finder blanket til ansøgning om befordringsgodtgørelse (AB 421) under Vedtægter og dokumenter.

Kurser med ubegrænset timetal:

• Undervisning 8.-10. klassetrin som fx almen voksenundervisning (AVU).
• Forberedende voksenundervisning (FVU).
• Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
• Undervisning for ordblinde.
• Aftenskoleundervisning.
• Højskole, daghøjskole eller produktionsskole – hvis du er under 25 år og ikke har været ledig mere end seks måneder. Dagpenge udbetales med halvdelen af den maksimale sats. Efter seks måneder, eller når du fylder 25 år, kan du ikke længere få dagpenge under forløbet.

Kurser under 20 timer om ugen (ikke SU-godkendte kurser):

• Undervisning hos fagforbund og a-kasse.
• Uddannelser under lov om åben uddannelse.
• Deltidsuddannelser under § 5 i lov om universiteter.
• Enkeltfag på gymnasialt niveau (studentereksamen, HF, HHX eller HTX).
• Private uddannelser.
• Kompenserende specialundervisning.
• Undervisning ved Folkeuniversitetet.

Deltidsuddannelser kan fx være akademiuddannelser, ED og HD, eller diplom- og masteruddannelser.

Åben uddannelse – højst 6 timer om ugen:

Hvis du har en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, har du mulighed for i begrænset omfang at deltage i åben uddannelse eller deltidsuddannelser under § 5 i lov om universiteter. 

Derudover er det et krav, at uddannelsen har tilknytning til dit faglige område eller hidtidige uddannelse.

Du kan kun deltage i uddannelsen, indtil du har ret og pligt til at komme i aktivering (under 30 år indtil 13 ugers ledighed, fra 30 til 60 år indtil 39 ugers ledighed, og over 60 år kun i de første 26 ugers ledighed). 

Hvis du ønsker at deltage i en åben uddannelse, må du højst modtage 6 timers undervisning hver uge. Hvis du har mere end 6 timer, skal du kunne dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studieårsværk. Hvis et årsværk for eksempel svarer til 24 timer om ugen, må der højst være 8 timers undervisning i hver enkelt uge. 

En undervisningslektion er typisk 45 minutter. 

Hvis den åbne uddannelse du vælger ikke er en del af en SU-godkendt uddannelse, har du mulighed for at deltage i uddannelsen, så længe der er under 20 timers undervisning om ugen.

Rådighedspligt

Det er vigtigt, at du laver en aftale med A-kassen Frie, inden du tilmelder dig et sådan forløb. 

Hvis du vælger at tage en åben uddannelse, skal du stadig stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal også stadig være jobsøgende, og du må ikke modtage SU ved siden af.

Til medlemmer af Frie

Som medlem af Frie har du gratis adgang til +79 onlinekurser på Frie e-learning.

På jobnet.dk kan du finde din dagpengetæller. Den gør det nemmere for dig at skabe et overblik over dit ledighedsforløb. 

Når du logger ind på jobnet.dk, har du mulighed for hele tiden at følge med i dine løntimer, opsparing og dagpengeforbrug. Her vises de såkaldte dagpengetællere i grafiske illustrationer, der på en let og overskuelig måde giver et visuelt overblik over din dagpengesituation.

Visningen finder du på "Min side" under "Mine dagpenge" på jobnet.dk.

Løbende opdatering

Dine oplysninger vil løbende blive opdateret, mens du er ledig og modtager dagpenge. Dette sker efter hver udbetaling og regulering af dagpenge fra a-kassen, så oplysningerne i dagpengetælleren kan ændre sig fra dag til dag, og typisk efter den 11. i hver måned, når indkomstregisteret er blevet opdateret med arbejdsgiveres indberetninger, hvis du skulle have et arbejde ved siden af. 

Visningen er derfor altid en her-og-nu–visning af dagpengetællerne.

Jobnet.dk sender en sms, når data er klar i dagpengetælleren. Ved tilmelding til huskeservice på jobnet.dk får du besked pr. sms om, at dagpengetællere nu findes på jobnet.dk.

De fire typer dagpengetællere

• Dagpengeforbrug: Et timeglas, der viser, hvor mange timer dagpenge der er brugt, og hvornår dagpengeperioden forventes at være opbrugt.
• Supplerende dagpenge: Et timeglas, der viser, hvor mange uger der er opbrugt af de 30 uger med mulighed for supplerende dagpenge inden for 104 uger.
• Karens: Et speedometer med en karenstæller, der holder styr på, hvor mange arbejdstimer der skal til for at undgå at blive trukket for en karensdag.
• Løntimer: Et speedometer, der viser, hvor mange løntimer der er arbejdet, siden ledighedsforløbet begyndte. Timerne kan bruges til at forlænge den 2-årige dagpengeperiode (en løntime giver to ekstra dagpengetimer), eller til at genopfriske en ny dagpengeperiode (der skal arbejdes mindst 1.924 timer for at genoptjene en ny dagpengeperiode).

Har du været ledig i en tid, har du ret og pligt til at komme i aktivering. Det kan være uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud.

Allerede fra din første ledighedsdag har du mulighed for selv at tage initiativ til et aktiveringsforløb. Kontakt derfor dit jobcenter, hvis du er interesseret i at høre om dine muligheder og for at modtage eventuelle aktiveringsforslag.

Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er en garanti, at jobcenteret vil sende dig i aktivering, før du har retten.

Hvornår har du ret til aktivering?

Din ret og pligt til aktivering afhænger af din alder, og hvor længe du har været ledig:

• Er du under 30 år: Efter 3 måneders sammenlagt ledighed.
• Er du mellem 30 og 49 år: Efter 6 måneders sammenlagt ledighed.
• Er du fyldt 50 år: Efter 3 måneders sammenlagt ledighed.

Jobplan

Når du er ledig og skal i aktivering, vil dit jobcenter eller anden aktør sammen med dig udarbejde en jobplan for din aktivering. 

Den skal blandt andet indeholde beskæftigelsesmål, hvornår du skal begynde m.v.

Hvilken aktivering?

Der findes forskellige former for aktivering, som dit jobcenter kan tilbyde dig, alt efter hvad du har lyst og behov for. 

Dit jobcenter kan tilbyde dig:

• Vejledningskurser, opkvalificeringskurser, uddannelse: Du kan få tilbud om uddannelse og kurser, som er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der kan indgå praktik i uddannelsesperioden. Indholdet aftales med jobcenteret. Har du fået et jobtilbud med det forbehold, at du skal have en særlig kompetence, før du kan starte, kan du søge om at blive opkvalificeret. Du får dagpenge fra a-kassen med din sædvanlige dagpengesats. Er du under 25 år, udbetales dagpenge dog med enten dimittendsats eller halv dagpengesats.
  
  
• Virksomhedspraktik: Virksomhedspraktik i en offentlig eller privat virksomhed er et tilbud, som kan bruges til at afklare dine mål for fremtidig beskæftigelse. Praktikken kan vare op til 4 uger, og du modtager dagpenge undervejs. Er du nyuddannet fra minimum en kort videregående uddannelse, og har du ikke har haft ordinært arbejde efter uddannelsen, kan praktikken aftales for 8 uger. Under praktikken får du dagpenge fra a-kassen med din sædvanlige sats.

Kan du blive fritaget for aktivering?

Som udgangspunkt skal alle ledige i aktivering. Men pligten til aktivering bortfalder dog i de perioder, hvor du har mindst 20 timers ordinært arbejde om ugen (enten fast 20 timer eller i gennemsnit pr. måned). 

Denne regel gælder dog ikke ledige under 25 år, der ikke har en uddannelse. Hvis du er under 25 år og endnu ikke har en uddannelse, har du pligt til at tage imod at tilbud af mindst 18 måneders varighed.

Befordringsgodtgørelse

Er du ledig, og deltager du i et tilbud efter en jobplan med dit jobcenter, har du mulighed for at modtage befordringsgodtgørelse, hvis din daglige transport mellem bopæl og uddannelsesstedet er over 24 km. Der er dog ikke tilskud for de første 24 km pr. dag.

Du kan søge befordringsgodtgørelse via a-kassen, når du deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller er ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. 

Du skal søge om befordringsgodtgørelse senest fire måneder efter, at tilbuddet er slut, ellers bortfalder retten til at modtage befordringsgodtgørelsen. 

Hent Ansøgning om befordringsgodtgørelse (AB 421).

Aktivering er en del af dagpengeforløbet

Du bruger af din dagpengeret, når du er i aktivering. Derfor vil du modtage dagpenge, når du er i aktivering, det uanset om du er i eksempelvis virksomhedsprak eller tager del i en uddannelse. Den eneste undtagelse er løntilskudsjob. Her modtager du løn i stedet for dagpenge. Bemærk dog, at du fortsat bruger af din dagpengeret.

Det betyder også, at du under din aktivering skal være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for et fuldtidsjob med en dags varsel. 

Samtidig har du pligt til at møde op til dine aftaler med dit jobcenter eller med os i a-kassen.

Når du er ledig og er på dagpenge, skal du møde op til en række samtaler med først a-kassen og senere dit jobcenter eller anden aktør.

Inden du har været ledig i 2 uger, skal du til den første samtale med a-kassen, og inden for de første 3 måneder skal du til endnu to samtaler.

Herefter skal du i de næste 3 måneder til jobsamtaler med dit jobcenter.

Er du begyndt på din dagpengeperiode inden den 1. januar 2024, gælder der særlige overgangsregler for dit samtaleforløb.

Læs mere om samtaler med a-kassen og dit jobcenter under emnet Ledig - hvad nu?

Mindre intensiv indsats i den sidste periode som ledig betyder, at du i op til 6 uger bliver fritaget for at søge arbejde, deltage i samtaler med a-kassen og jobcentret og deltage i aktivering.

Det er jobcentret, der bevilger, så du skal kontakte dit jobcenter for at få bevilget mindre intensiv indsats.

Du kan få bevilget mindre intensiv indsats for de sidste 6 uger som ledig:

• Før du begynder i dit nye job
• Før du går på barsel
• Før du begynder fuldtidsuddannelse uden dagpenge
• Før du går på efterløn
• Før du går på pension (tidlig pension, seniorpension eller folkepension)
• Ved arbejdsfordeling kan den søges for de første 6 uger på fordeling.

Husk! Du skal fortsat være tilmeldt som ledig på jobnet.dk, indtil den dag du enten starter i dit nye arbejde eller går på barsel, efterløn eller pension. Husk derefter at afmelde dig.

Hvis jobcentret henviser dig til relevant arbejde, der kan udføres i perioden op til, har du fortsat pligt til at påtage dig dette.

Først og fremmest stort tillykke med dit nye job!

Når du er kommet i arbejde, skal du – ud over at afmelde dig som ledig på jobnet.dk – være opmærksom på følgende:

• Er der under 6 uger til din jobstart, kan du bede dit jobcenter om at få bevilget en "mindre intensiv indsats". Så er du fritaget for både at være jobsøgende, deltage i samtaler i jobcenter og a-kassen og deltage i aktivering. Læs mere under emnet "Mindre intensiv indsats" ovenfor.
• Afmeld dig som ledig på jobnet.dk fra den dag, du ikke længere skal have dagpenge.
• Tast dit sidste dagpengekort på Mit Frie 1 uge før månedens udløb.
• Oplys os om din nye arbejdsplads på Mit Frie.

Er du tilmeldt notifikationer og beskeder om, at det er tid til at indsende dagpengekort, skal du selv huske af afmelde dig notifikationerne. Det gør du på Mit Frie. 

Når du har gjort det, er du klar til at komme i gang med dit nye job. 

Held og lykke!

Karrierevejledning hos Fries fagforening

Er du kommet i arbejde, modtager du en ansættelseskontrakt fra din arbejdsgiver. Du kan få hjælp af juristerne i Frie til at gennemgå denne, således at du kan være sikker på, at den indeholder alt det, den skal. 

Du har også mulighed for at læse mere om din ansættelseskontrakt, så du kan få et overblik over, hvad du skal være opmærksom på.  

Fagforeningen hjælper også med andre juridiske spørgsmål vedrørende din ansættelse, så tøv ikke med at kontakte os.