Hvis du er født før 1956, har du et bundfradrag for pensionsformue på 17.900 kr. (2024-sats).

Hvis du har fået et efterlønsbevis, men fortsætter med at arbejde som lønmodtager eller selvstændig og udskyder din overgang til efterløn – eller vælger slet ikke at gå på efterløn - kan du få en skattefri præmie, når du når folkepensionsalderen.

Læs mere om skattefri præmie.

Omregningssatsen pr. 1. januar 2024 er 277,76 kr. pr. time.

Forklaring

Er du honorarlønnet, eller arbejder du på en sådan måde, at din arbejdsgiver ikke har mulighed for at kontrollere, hvor mange timer du faktisk bruger på dit arbejde, opfattes det som ukontrollabelt arbejde. 

Det kan også gøre sig gældende, hvis du eksempelvis arbejder freelance. 

Når du har ukontrollabelt arbejde, skal din lønindtægt omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen. Din indtægt skal i det tilfælde divideres med omregningssatsen. 

Summen af din indtægt divideret med omregningssatsen er lig med de omregnede timer, som skal fratrækkes i dagpengene m.v. 

Ved undervisning skal der også ske fradrag for forberedelsestiden.

Når du får udbetalt efterløn fra a-kassen, bliver der automatisk indsat et beløb til Obligatorisk Pensionsordning.

Det er staten, der betaler bidragene til din obligatoriske pensionsordning, og det er ATP, som administrerer ordningen. Du vil ikke få mindre udbetalt i dagpenge m.v., selvom du sparer op til din pension.

Hver gang du får udbetaling, indberetter a-kassen pensionsbidraget til SKAT. Bidraget til pensionsordningen er i 2024 på 1,5 pct. af den ydelse, du har ret til efter fradrag for arbejdstimer, pension og andre indtægter.

Pensionen bliver udbetalt som en del af din ATP Livslang Pension, den dag du når folkepensionsalderen.

Få et overblik over indbetaling til din pension og se, hvor meget du kan forvente at få udbetalt fra Livslang Pension på ATP’s selvbetjening på borger.dk.

Læs mere om Obligatorisk Pensionsordning.

Hvis du er interesseret i oplysningerne om dine pensioner, kan du logge ind på PensionsInfo.dk. Det er en hjemmeside udviklet i et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter og offentlige myndigheder. Her kan du skabe dig et overblik over dine samlede pensioner.

Oplysningerne om din pensionsopsparing kan du ligeledes se i de årlige oversigter, du får fra dit pensionsselskab, din bank eller lignende. Beløbene kan være angivet som "saldo" eller som et engangsbeløb under "depotværdi" eller "hensættelser".

Du kan også regne på din egen efterløn og pension på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Klik ind på efterlønsberegneren, indtast dine forventede pensionsværdier og se, hvad du kan forvente at få i efterløn.

Der er visse betingelser, du skal opfylde, for at kunne få udbetalt efterløn:

• Du skal have nået efterlønsalderen, men ikke folkepensionsalderen - se din efterløns- og folkepensionsalder.
• Du skal være medlem af en dansk a-kasse. Der gælder særlige regler, hvis du har været arbejdsløshedsforsikret i udlandet.
• Du skal være medlem af a-kassen i hele efterlønsperioden og have betalt efterlønsbidrag til a-kassen i 30 år.
• Du skal have fast bopæl i Danmark, i et andet EØS-land, i Schweiz, på Færøerne eller i Grønland.
• Du skal opfylde betingelserne for indkomstkrav - se afsnit nedenfor.
• Den dag, du går på efterløn, skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet - se afsnit nedenfor.
• Du må ikke få eller have søgt en social pension. Du har dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn.
• Du må ikke udøve selvstændig virksomhed - læs mere under Selvstændig/Find svar.

Indkomstkrav

Er du fuldtidsforsikret ved din a-kasse, skal du inden for de seneste tre år have tjent mindst 263.232 kr.

Du kan højst tælle 21.936 kr. med pr. måned. Du vil derfor være minimum 12 måneder om at optjene retten til at modtage efterløn. Er du derimod deltidsforsikret, skal du inden for de seneste 3 år have tjent mindst 175.488 kr., og du kan højst få 14.624 kr. talt med pr. måned. Du skal derfor altid have haft lønarbejde i mindst 12 måneder for at få ret til efterløn.

Fælles for dig, der er fuldtidsforsikret, og dig der er deltidsforsikret, er altså, at du skal have tjent et bestemt beløb inden for de seneste 3 år for at kunne modtage efterløn.

Er din løn højere end det angivne beløb, skal du stadig have arbejdet i minimum 12 måneder. Er den omvendt lavere, skal du arbejde mere end 12 måneder, før du optjener retten til at gå på efterløn.

A-kassen henter oplysninger om din indkomst og arbejdstimer i SKATs Indkomstregister. Nogle typer af arbejde er ukontrollabelt, såsom freelancearbejde og honorarbetalt arbejde, og her skal din indtægt omregnes til timer med en omregningssats på 277,76 kr. (2024-tal).

Hvis din arbejdsgiver ikke indberetter dine timer til Indkomstregister, skal vi behandle arbejdet, som om det er ukontrollabelt i alle tilfælde.

Vær opmærksom på, at dit arbejde skal være udført i Danmark. Derfor kan du som hovedregel ikke gå på efterløn - eller få udstedt et efterlønsbevis fra a-kassen - hvis din dagpengeret helt eller delvist er optjent på baggrund af arbejde i udlandet.

Men der er nogen undtagelser. Har du optjent din dagpengeret helt eller delvist gennem arbejde i udlandet, så kontakt da A-kassen Frie, så vi kan hjælpe dig med at finde frem til dine muligheder.

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, har du opfyldt beskæftigelseskravet. Men du skal huske at søge om efterløn, inden din ret til dagpenge ophører.

Til rådighed for arbejdsmarkedet

Når du vælger at gå på efterløn, skal du stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at du ikke må være syg og modtage efterløn på samme tid.

Hvis du har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode, skal vi derfor vurdere, om du stadig står til rådighed. Der kan også gælde andre regler med efterløn og sygdom.

Hvis du har et efterlønsbevis, er du derimod garanteret, at du kan gå på efterløn, selvom du skulle blive syg.

Er du ledig og modtager dagpenge, skal du søge efterløn, inden din dagpengeret ophører.

Hvis du ønsker at gå på efterløn, kan du tidligst gøre det fra den dag, hvor a-kassen modtager din ansøgning om efterløn. Dette gælder også, selvom du allerede har modtaget et efterlønsbevis fra din a-kasse. 

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, er det vigtigt, at vi har modtaget din ansøgning inden den dato, hvor din ret til dagpenge udløber. Hvis ikke vi modtager din ansøgning inden da, mister du som udgangspunkt retten til at modtage din efterløn. Derfor er det vigtigt, at du husker at overholde de angivne deadline. 

Er du i seniorjob hos din bopælskommune, skal vi modtage din ansøgning om efterløn, inden du når din efterlønsalder.

Send følgende til a-kassen

• Ansøgning om efterløn (AR 283) – tast den online via TastSelv.
• Hvis du er i arbejde, skal vi have kopi af eventuel opsigelse og din ansættelseskontrakt.
• Hvis du løbende får udbetalt en pension, skal du sende oplysning om, hvilken pension eller pensioner du får udbetalt samt en kopi af den/de seneste udbetalingsmeddelelser.
• Supplerende oplysningsblanket om udbetaling af pension (AR 259) - tast den online via TastSelv.

På overgangsdatoen skal du opfylde betingelserne for efterløn.

Bemærk, at hvis du er fritstillet og får løn, har du ikke mulighed for at overgå til efterløn i den periode. Også selvom du ikke har nogen forpligtelser overfor din arbejdsgiver. 

Du har heller ikke mulighed for at overgå til efterlønsordningen, hvis du som tjenestemand får udbetalt rådighedsløn.

Du skal altså være helt ude af arbejdsmarkedet, før du kan modtage efterløn.

Du kan få udbetalt efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Herefter vil du overgå til folkepension.

Modtager du efterløn, skal du den næstsidste søndag i hver måned udfyldte et såkaldt efterlønskort. Du finder dit efterlønskort og udfylder det på Mit Frie under "Medlemsportal".

Vi udbetaler efterlønnen, så den er på din NemKonto senest den sidste hverdag i måneden, såfremt du indsender dit efterlønskort inden for den angivne frist.

*) Hvis du taster dit kort senest denne dato, kan du forvente, at din udbetaling er til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Modtager vi dit kort senere end denne dato, rykkes udbetalingstidspunktet med 3-4 hverdage.

Sagsbehandlingstid

Når først du har sendt din ansøgning, tager det som udgangspunkt to dage for din a-kasse at behandle dine oplysninger. 

Du skal dog være opmærksom på, at der kan gå yderligere tid, hvis det bliver nødvendigt for a-kassen at indhente yderligere oplysninger eller lave særskilte beregninger.

Hvis du glemmer at udfylde kortet

Hvis du glemmer at udfylde dit efterlønskort, og vi ikke modtager det senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb, mister du som udgangspunkt retten til efterlønnen.

Du kan vælge at blive tilmeldt efterlønsordningen med halvårserklæring. Hvis du vælger at gøre det, skal du kun indtaste én efterlønserklæring via Mit Frie og "Medlemsportal" og ikke hver måned. 

Du kan dog ikke tilmelde dig efterlønsordningen med halvårserklæring, hvis du har arbejde, selvstændig virksomhed eller bor i et andet EØS-land. I disse tilfælde skal du indsende efterlønskort hver måned, for at få din efterløn udbetalt.

Får du en fratrædelsesgodtgørelse fra din arbejdsplads efter din opsigelse, kan det få en betydning for din efterløn. 

Hvis du modtager en godtgørelse, skal denne altid først og fremmest dække din opsigelsesperiode. Dette gælder, uanset hvem der siger op, og uanset hvad "lønnen" kaldes. 

Hvis din arbejdsgivers opsigelsesvarsel er overholdt, eller du selv har sagt op med et varsel, der svarer til arbejdsgiverens, har fratrædelsesgodtgørelsen derfor som udgangspunkt ingen betydning for udbetalingen af din efterløn. Du skal derfor ikke bruge din fratrædelsesgodtgørelse før, du kan modtage efterløn.

Er din arbejdsgivers opsigelsesvarsel derimod ikke overholdt, medfører godtgørelsen fradrag for de måneder af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker. Din efterløn bliver derfor udskudt med det antal måneder, som mangler i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Fortryder du dine indbetalinger, kan du til enhver tid melde dig ud af ordningen og få dit efterlønsbidrag retur.

Efterlønsordningen er frivillig. Det vil sige, at du selv kan bestemme, hvorvidt du vil meldes ind i den – og også om du vil meldes ud igen, efter du har indbetalt til den. 

Det betyder, at hvis du skulle fortryde dine indbetalinger til efterlønsordningen, kan du til enhver tid melde dig ud og få dit efterlønsbidrag retur. 

Ønsker du at framelde dig efterlønsordningen, skal du blot give a-kassen skriftlig besked herom - enten pr. brev eller ved at sende en sikker besked via Mit Frie og "Medlemsportal".

Du har også mulighed for at vælge efterlønsordningen fra i en periode. Det kan du gøre uden at fravælge efterlønsordningen som helhed. Hvis du gør dette, skal du dog være bevidst om, at det kan have konsekvenser for din ret til efterløn. 

Læs eventuelt mere under Pause eller bidragsfri periode i din betaling til efterlønsordningen, hvis du vil vide mere om, hvorvidt du kan holde en pause med indbetalingerne til din efterløn.

Vælger du at fravælge efterlønsbidraget, skal du også være opmærksom på, at du kan risikere at miste muligheden for senere efterløn og for optjening af den skattefri præmie.

Hvis du fortryder din framelding af efterlønsordningen, har du dog, hvis du er født efter 30. juni 1960 og har været uafbrudt a-kasseforsikret i længere tid, mulighed for at kunne blive tilmeldt efterlønnens fortrydelsesordning.

Udbetaling af dine efterlønsbidrag vil ske til din pensionsordning.

Hvis du ønsker, at efterlønnen skal overføres til en udenlandsk pensionsordning, skal du betale afgift af beløbet.

Du får dog efterlønsbidraget tilbage kontant, hvis du:

• Højst har betalt efterlønsbidrag i 1 år.
• Er tilkendt førtidspension og dermed afskåret fra efterløn.
• Har nået efterlønsalderen, men ikke pensionsalderen - og ikke gør brug af efterlønsordningen.
• Er emigreret eller skal emigrere.
• Er nået pensionsalderen uden at have fået efterløn og uden mulighed for at få præmie.
• Bliver ramt af livstruende sygdom.

Bemærk dog, at ved den kontante udbetaling skal der trækkes skat eller 30 % afgift.

Hvis du dør, inden du når folkepensionsalderen, og uden at du har benyttet dig af din efterlønsordning, vil din a-kasse tilbagebetale dit efterlønsbidrag til dine efterladte med et fradrag på 30 %.

Der gælder forskellige betingelser for, hvornår du kan holde en bidragsfri periode med dine betalinger alt efter, hvornår du er født.

Det kan du læse mere om under Pause eller bidragsfri periode i din betaling til efterlønsordningen.