Det startede som et festkollektiv og hobbyprojekt med smagskreation af kreative drinkmiks hjemme i køkkenet. I dag er Nørrebrew en etableret virksomhed med fire fuldtidsansatte medejere, en investor og en palet af egne drikkevarer og distribution af andres til caféer, restauranter og Irma i primært København.
Man siger, at selvgjort er velgjort, men tilsvarende hedder det sig ikke, at selvlært er vellært. Selvom det snart er syv år siden, at Nørrebrew sendte sit første rigtige produkt på gaden – den økologiske iste Maté Maté – føler Tim Bank-Thomsen, at han og de andre medejere stadig har meget at lære.
– Ingen af os kommer fra stillinger i Carlsberg, og selvom jeg er salgsansvarlig, har jeg aldrig været i en salgsorganisation. Det er den der følelse af, at vi ikke er en etableret organisation, og at det tager os år at gøre erfaringer, som vi lynhurtigt kunne lære, hvis nogen fortalte os hvordan, siger Tim Bank-Thomsen.
Lærer emotionelt salg
Selv er han i gang med at lære, hvordan han bliver bedre til at sælge Nørrebrews drikkevarer.
Alle startups synes, at det er skide sjovt at udvikle produkter, men mange knækker nakken, når de skal sælges. Men det er bare med at komme i gang! I starten kunne jeg være ødelagt i en uge, hvis jeg fik et nej, men i dag har jeg det fint med at sælge, og med god sparring fra Frie Selvstændiges virksomhedsrådgiver fik jeg taget salget til et nyt niveau. Tim Bank-Thomsen.
– Jeg er begyndt at arbejde med emotionelt salg som et led i salgsprocessen. Bæredygtighed er centralt i Nørrebrew, og det er den også hos de fleste af vores kunder. I stedet for bare at komme ind og line smagsprøver op forsøger jeg først at etablere et fælles grundlag. Hvilke værdier har de som virksomhed, hvilke værdier har vi som virksomhed, og hvordan passer de sammen? siger Tim Bank-Thomsen og fortsætter:
– Jeg er i et konsulentforløb, hvor jeg lærer om det emotionelle salg, men Carina er også superfed og udfordrer mig og kommer med andre vinkler.
Sparring ved rebranding
Det med andre perspektiver er et gennemgående tema, når Tim Bank-Thomsen sætter ord på, hvorfor han og Nørrebrew er glade for at have en virksomhedsrådgiver fra Frie Selvstændige med på sidelinjen.
– Vi har fået sparring i forbindelse med rebrandingen af vores økologiske energidrik The Organic Energy Project. Den har mange gode fortællinger, og hvilken skal den så primært sælges på? At den er økologisk, at den er sund, det lave kalorieindhold eller det spændende miks af sydamerikanske frugter? Dér spurgte Carina fx, hvordan en person, der har købt vores produkt på en café eller i en butik, vil præsentere det for sine venner? Et virkelig godt spørgsmål, som vi ikke selv havde tænkt på, og en virkelig god måde at se tingene på, siger han.
Tim Bank-Thomsen har været medlem af Frie Selvstændige siden nytår og sætter stor pris på den gratis virksomhedsrådgivning. Derudover har han også en a-kasse for selvstændige via A-kassen Frie.
– Jeg kom fra A-kassen DANA, hvor jeg havde været medlem i mange år. Sidenhen var det naturligt at vælge A-kassen Frie. Det er vigtigt for mig at være i en god a-kasse, selvom jeg er selvstændig, så jeg har et sikkerhedsnet. Det får jeg med Frie, understreger Tim Bank-Thomsen.
Min virksomhedsrådgiver er superfed og udfordrer mig og kommer med andre vinkler. Tim Bank-Thomsen.
Sparring til alle medejere
Selvom det er Tim Bank-Thomsen, som er medlem af Frie Selvstændige, er medlemskabet til gavn for alle i Nørrebrew.
– Ved sparringen om rebrandingen af vores økologiske energidrik deltog de andre medejere også i mødet. Det er primært dem, som tager sig af rebrandingen, så det er dejligt, at de også har adgang til sparringen sammen med mig, siger Tim Bank-Thomsen og fortsætter:
– Der er masser af muligheder for virksomhedsrådgivning, men god rådgivning hænger ikke på træerne. Så meget desto flottere er det, at vi alle har gavn af den kvalificerede sparring hos Frie Selvstændige, som Carina giver.