• Over 38 millioner til medlemmerne

    2024 blev endnu et rekordår for Fries juridiske afdeling. Helt konkret hentede vi 38.516.453 kr. hjem til medlemmerne i 2024. Det er en stigning på cirka 7 millioner kr. i forhold til året før.
    Juridisk hjælp

    Over 38 millioner til medlemmerne

Beløbet dækker over de sager, vi afsluttede i 2024 inden for alle vores fagområder. Og det vidner om, at 2024 igen har været et travlt år for Fries jurister.

Selvom vi har noget nær fuld beskæftigelse i Danmark, får vi hver eneste dag masser af henvendelser fra vores medlemmer om alt lige fra ansættelseskontrakter, over arbejdsmiljø, spørgsmål om ferie og aflønning til konflikter i forbindelse med opsigelse, bortvisning og konkurs.

 

Jeg er glad for, at vi igen i 2024 har været i stand til at hjælpe vores medlemmer med flere sager og henvendelser end nogensinde før, og til rekordmange penge. Det understreger blot det, vi oplever hver dag, nemlig at vores bistand har en stor betydning for vores medlemmer, udtaler juridisk chef Ole Østergaard.

Næsten 110.000 kr. pr. sag

Der blev oprettet i alt 597 sager i 2024, hvoraf vi "hentede penge hjem" i 351 sager. Det giver et gennemsnit på næsten 110.000 kr. pr. sag.

På top 3 over sager i 2024 lå bortvisning (206), manglende løn (112) og konkurs/LG (121).

Kontakt os

Som medlem af fagforeningen Frie er du altid velkommen til at kontakte os på 63 13 85 50, hvis du har brug for juridisk hjælp.