• Forventninger til dig som selvstændig

    splash-green-saadan-haandterer-du-forventningerne-524x524
    Har du meget høje krav og forventninger til dig selv som selvstændig forretningsejer? Er det sjældent, at du føler dig rigtigt tilfreds – at du virkelig lever op til det, du kræver af dig selv? Så er du bestemt ikke alene.
    Forventninger til dig som selvstændig

    Forventninger til dig som selvstændig

    splash-green-saadan-haandterer-du-forventningerne-524x524

Et stort forventningspres er almindeligt blandt selvstændige, og høje forventninger kan bestemt også være en god ting – det kan nemlig blive en selvopfyldende profeti.

Det er således bevist, at hvis du har høje forventninger til en person, klarer personen det generelt bedre. Dette kaldes Pygmalioneffekten.

Men hvis de høje forventninger bliver svære at leve med og noget, der tynger dig i hverdagen, kan det være, at du skal arbejde med det. Samtidig kan det nogle gange være svært at skelne andres forventninger til dig fra dine egne reelle forventninger.

Når høje forventninger fører til skuffelse

Det er vigtigt at sætte dig mål som selvstændig, hvis du har ambitioner om at vækste eller "bare" vedligeholde forretningen, som den er.

  • Men hvad gør du så, når de mål ikke bliver opfyldt?
  • Når de høje forventninger til dig selv og forretningen ikke går i opfyldelse?
  • Hvordan håndterer du de bristede drømme?
  • Har du høje forventninger til dig selv, vil skuffelse på nogle punkter være næsten uundgåeligt. Hvis du vil undgå eller minimere den skuffelse, kan du i stedet prøve at fokusere mere på din egen indsats og mindre på selve resultatet.

Hvordan opnår du sunde forventninger til dig selv?

Måske kan du endda arbejde på at sætte dine forventninger lidt lavere – lave hensigtsmæssig forventningsafstemning med dig selv og dine nærmeste.

På den måde har du altid en plan for, hvad der sker, hvis du ikke når dine mål.

Tips til sund forventningsafstemning kunne være følgende:

  • Skriv dine mål med forretningen ned – og definer så de handlinger, du skal foretage for at øge sandsynligheden for at nå dine mål.
    På den måde kan du fokusere på de handlinger, som er i din kontrol. En forretningsplan er et godt værktøj hertil.
  • Få sat ord på dine drømme, ambitioner og forventninger med dine nærmeste.
    Ofte har vi en uendelig dialog kørende i hovedet, som ingen vegne fører, og når først vi får sat ord på den, begynder tingene at give mere mening.
  • Når du taler med dine nærmeste, kan du også nemmere identificere, om dine forventninger er realistiske – om du overhovedet har mulighed for at lægge den indsats, det kræver af dig.

At være selvstændig er ikke en dans på roser – ting tager tid

Når vi hører om danske selvstændige, er det ofte via succeshistorier i medierne. Derfor kan du som selvstændig måske fristes til at tro, at det drøner derudad for alle virksomheder – og hvis du så ikke selv laver millioner, kan en følelse af utilstrækkelighed komme snigende.

Men ofte går det måske bedre i din selvstændige virksomhed, end du lige tror. Det er nemlig svært at være selvstændig – medianindkomsten er således 329.000 kroner om året før skat for selvstændige, mens den er 388.000 kroner for lønmodtagere.

Så lad være med at slå dig selv i hovedet, hvis du ikke smider millioner i banken hver måned. Ting tager tid, særligt dem der er værd at opnå.

Det er normalt, at mål ikke går i opfyldelse, og forventninger ikke bliver opfyldt.

Træk på skuldrene, giv den gas, gør dit bedste. Og resultatet er så, som det er.

Fokuser på de ting, du kan kontrollere – og afstem forventningerne efter det

Det kan måske hjælpe dig at tænke mindre:

  • "Jeg skal lukke alle mine kundeemner"
  • "Jeg skal være den bedste i min branche"
  • "Jeg skal vækste minimum 30 % pr. måned".

I stedet kan du tænke mere i retning af:

  • "Jeg skal gøre mit bedste"
  • "Jeg skal koncentrere mig, når jeg er på arbejde"
  • "Jeg skal tale pænt til alle mine kunder og altid levere arbejde af høj kvalitet".

Forskellen på de to tankegange er, at den første har du ikke kontrol over – det har du med den sidste. Og det er både mest produktivt og sundest at fokusere på det, du har kontrol over – og så vidt muligt glemme det, du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Du er ikke din omgangskreds – du er dig selv

Nogle mennesker vil forsøge at lægge deres egne ambitioner over på dig og din forretning. Men kun du ved, hvad du oprigtigt drømmer om og gerne vil opnå.

Det er OK at være ærlig over for folk omkring dig. Hvis du kan mærke, at de lægger et forventningspres på dig, som du ikke kan leve op til, skal du sige det til dem. Det kunne være med formuleringer som:

  • "Det lyder spændende, som du fortæller det, men det er ikke de drømme, jeg går med. Jeg har i stedet fokus på…"
  • "Jeg håber også, at det bliver en stor succes. Men det tager lang tid at opbygge sådan en forretning, og lige nu har jeg bare fokus på at komme godt fra start".

Vær så konkret som muligt, når du fortæller om din forretning. Fortæl også gerne om dine udfordringer, så dem omkring dig bliver lukket ind i din verden. Det kan også hjælpe dem med at have realistiske forventninger til dig.

"Hvordan går det så med forretningen?"

Ligesom det kan være grænseoverskridende at skulle håndtere andres forventninger, kan det også være dine egne forestillinger om andres forventninger, der spiller ind i dagligdagens samtaler.

Det kan fx være den klassiske rundt om middagsbordet eller anden social sammenhæng, hvor du bliver spurgt ind til, hvordan det går med forretningen. Der kan være en ansvarsfølelse eller samvittighedsfølelse over for familie og venner omkring, at det hele skal gå godt – og helst gå fremad hele tiden.

Men igen er det bedst at være ærlig og fortælle tingene, som det er – også hvis det går knap så godt. På den måde går du ikke og holder det hele inde, og du vil føle dig mere fri i din hverdag.

Bevar realismen – det er OK, når tingene ikke lykkes

Husk dig selv på, at du lærer af alle dine forsøg – måske især de fejlslagne.

Klichéen med succes-isbjerget er en kliché af en grund. Der ligger masser af "usynligt" arbejde bag de største iværksættersucceser. De har også levet på en sten og kæmpet med at få kunder og nok omsætning. De har også lavet 1000’vis af fejl.

succes-isbjerg-1000x500

Det er ikke kun dig

Heldigvis bliver budskabet om, at det er OK at fejle, mere og mere udbredt, men realiteten er, at det ofte er svært for os mennesker at efterleve det.

Desto hurtigere du kan lære at leve med fejlene, måske ligefrem nyde at lave dem, desto hurtigere vil du nå frem til alt det, der virkelig spiller for dig.

Og så vil du måske nå et punkt, hvor dine høje forventninger kontinuerligt matcher virkeligheden!